Jordskokker - bagte

400 g jordskokker

2 kviste frisk citrontimian

¼ citron

1 fed hvidløg

olivenolie

Jordskokkernes smag minder om artiskokker - især hvis de er økologisk dyrkede.

Jordskokkerne børstes helt rene - de skal ikke skrælles. De skæres i minder stykker, lægges i et ovnfast fad og dryppes med citronsaft og lidt olie. Drysses med timian og et fed knust hvidløg. Det hele blandes godt. Fadet sættes i ovnen. Bages 40-45 minutter ved 200 grader. De skal ikke være for bløde.