Frugttærte med dejklatter

Frugt: æbler, pærer eller blommer

Låg:

125 g smør

1 dl sukker

2 dl havregryn

1 dl hvedemel

Frugten skrælles og skæres i både. Er det blommer udstenes de.

Et tærtefad smøres og frugten lægges så den dækker bunden.

Smørret smeltes og sukker, havregryn og mel røres i. Dejen fordeles i klatter over frugten. Bages 25 minutter ved 200 grader. Serveres med flødeskum.