Kokosrabarber
Rabarberfyld:
350 g rabarber i tynde skiver
1½ dl sukker
1 tsk vanillesukker
Dej:
125 g smør
1½ dl sukker
1 æg
1 dl mel
2½ dl kokosmel
1 tsk bagepulver
Rabarber vaskes og skæres i tynde skiver og drysses med sukker og vanillesukker. Trækker mens dejen laves.
Smør og sukker piskes sammen. Ægget piskes i. Mel, kokosmel og bagepulver røres i. Halvdelen af dejen fordeles i smurt form. Rabarberne og lidt af væden fra rabarberne kommes ovenpå. Resten af dejen fordeles over rabarberne og glattes lidt ud med dejskraber. Resten af væden kommes over. Bages midt i ovn ved 175 grader i ca. 40 min. Serveres med flødeskum.