100 g hasselnødder
4 æggehvider
200 g flormelis
Creme:
4 æggeblommer
100 g flormelis
1 tsk hvedemel
2 dl kaffefløde
3 tsk pulverkaffe
150 g smør
flormelis til drys
Rist nødderne i ovn 175 grader 10-12 minutter og fjern den brune skal ved at rulle nødderne mellem håndfladerne. Derefter hakkes de.
Hviderne piskes stive. Halvdelen af det sigtede flormelis piskes i og rør resten + de hakkede nødder i. Hældes i form 20*30 cm der er beklædt med bagepapir som smøres og drysses med mel. Bages mindst 45 min i 150 grader varm ovn til den er sprød og tør. Lad den afkøle før papiret trækkes af.
Creme: Æggeblommerne røres med flormelis og hvedemel. Fløden + pulverkaffen varmes til kogepunktet og røres i æggemassen. Det hældes tilbage i gryden og varmes til kogepunktet under omrøring. Afkøles og omrøres indimellem for at undgå skind. Smørret røres smidigt og cremen røres i lidt efter lidt. Smør og creme skal have samme temperatur når det blandes ellers kan det skille. (sker det kan det hjælpe at bruge håndmixer i nogle minutter).
Kagebunden skæres over . Cremen fordeles på den ene og den anden lægges over. Stilles i fryseren mindst en time og kan så skæres i firkanter (saves med brødkniv).
Det gode ved kagen – bortset fra smagen- er at den kan laves i god tid og så fryses. Den smager også godt frosset.