Panna cotta

2 blade husblas

1 vanillestang

4 spsk sukker

1½ dl piskefløde

3 dl creme fraiche 9% eller fromage frais

Serveres med syltede blommer

Eller brombærmarmelade

Eller krydrede æbler:

2 æbler

3 spsk sukker

½ dl vand

1 stjerneanis

1 stk hel kanel ca. 5 cm

½ tsk stødt kardemomme

8 kardemommekapsler

Husblas udblødes i vand ca. 10 minutter.

Vanillestangen flækkes og kornene skrabes ud. Fløde, sukker og vanille kommes i gryde og bringes i kog under omrøring eller opvarmes i mikrovnen. Tages af varmen og de afdryppede husblas kommes i og der røres til de er opløst. Creme Fraichen vendes i og det fordeles i 4 glas som tildækkes og stilles i køleskabet i mindst 4 timer.

Ved servering pyntes med enten: syltede blommer, brombærmarmelade eller krydrede æbler.

De krydrede æbler:

Smelt sukkeret i gryde og tilsæt vand og krydderier og kog det i 2 min. Skræl æblerne og skær i tynde både. Kog dem i lagen 3-4 minutter.Afkøles.

Uanset pynt kan det hele drysses med mandelsplitter til sidst.