Havens cremesuppe

1 stor squash

1 lille hvidkål

2 løg

2 porre

3 gulerødder

5 stilke selleritop

1 pastinak

1 lille kålrabi

3 stilke bladbede m blad

4 kviste timian

3 liter vand

6 grøntsagsbouillonterninger

3 spsk olie

På et eller andet tidspunkt bliver nogle af ens squash meget store. De egner sig fortrinligt til at creme en cremesuppe. Princippet i havens cremesuppe er at bruge de af havens grøntsager der er klar. Squashen deles og kernerne skrabes ud . Alle grøntsager skæres i tern/skiver. Svits løg og porre i lidt olie og tilsæt resten. Kom vand ved så det knapt er dækket og tilsætte grøntsagsbouillonterninger passende til vandet. Lad det koge til alt er mørt og så enten blende det eller passere det gennem trådsigte eller begge dele. Ingredienserne til cremesuppen på billedet står til venstre, men der kan bruges færre eller andre.