Jordskoksuppe

500 g jordskokker

olie

½-1 tsk karry

1 løg

1 fed hvidløg

1 rød chili

1 æble

1-2 spsk citronsaft

½ l grøntsagsbouillon

1 spsk revet ingefær

1 ds kokosmælk

Salt og peber

Jordskokkerne og æblet skrælles og skæres i tern og blandes efterhånden med citronsaften så de ikke bliver brune. Finthakket løg og hvidløg ristes i olie til de er klare og karry , og chili (uden kerner) tilsættes efter det er hakket fint. Æble- og jordskoktern tilsættes. Det hele ristes i 3-4 minutter og så tilsættes bouillon og ingefær og suppen koges til jordskokkerne er møre (20-30 min).

Kokosmælken tilsættes og suppen koges godt igennem inden den blendes.

Server med ristede saltede græskarkerner eller stegte bacon strimler og godt brød