Stikkelsbærfromage

½ kg nippede stikkelsbær

½ dl vand

1½ dl sukker

korn fra 1 stang vanille

½ liter ymer eller fromage frais

6 blade husblas

¼ liter piskefløde

Kog bærrene med vand i et kvarter og gnid dem gennem en sigte. Husblas lægges i blød i koldt vand 5 minutter Bland mosen med sukker og vanille og de udblødte husblas. Rør til husblassen er opløst. Lad mosen køle af. Når mosen er kold blandes den med ymeren. Fløden piskes og flødeskummet vendes i. Stil koldt gerne til næste dag. Pynt evt. med flødeskum.