Saltkød

1 kalvelårtunge på ca. 600 g

Saltlage pr. 1 liter vand:

200 g groft salt

3 spsk. sukker

Kom kødet i en skål og mål, hvor meget saltlage der skal bruges. Rør salt og sukker ud i kogende vand. Lad det svale helt af. Hæld den kolde saltlage over kødet. Lad det trække i køleskabet 2 – 3 dage. Kom kødet i en gryde og hæld usaltet vand på. Lad kødet koge ved svag varme i ca. 45 min. Lad kødet svale. Skær det i tynde skiver ved serveringen.