Forloren Shepard's Pie
½ kg oksefars
1 løg i tern
2 fed hvidløg finthakket
2 gulerødder i tern
1½ dl oksefond
1½ dl tomatpuré
1 dl majs
1 dåse champignons
7 spsk engelsk sovs
½ tsk paprika
½ tsk groft salt
½ tsk peber
Mos af kartofler og selleri ca halvt af hver - smør og mælk
Løg og hvidløg svitses i lidt olivenolie nogle minutter og gulerødderne kommes i og svitses med. Oksefarsen kommes i og brunes. Resten tilsættes og småkoger i 20 minutter.
Kartofler i skiver og selleri i tern koges møre og vandet hældes fra. 2 spsk smør tilsættes og det blendes til mos. Mælk kommes i mens der blendes indtil mosen har passende konsistens. Den må gerne være lidt lind, da den så er lettere at fordele over kødsovsen.
Et ildfast fad smøres og kødsovsen kommes i. Kartoffelmosen fordeles ovenpå og det hele bages i ovnen ved 200 grader i ½ time.