Bogø Hovedgade

Vi starter turen på havnen som den så ud i 1940'erne - og med billeder af åledrivkvasen KAREN som stadig, den dag i dag, ligger ved Lindebroen

Bogø Havn mellem 1945 og 1949. Færgen Gudrun i baggrunden uden krigsbemaling. Den var begyndt på ruten i 1944. Fiskebåd med vod til tørre. Til højre ligger den elegante nye ventesal mm. fra 1943, tegnet af arkitekt Tidemand-Dal.

I dag ligger åledrivkvasen K1054 KAREN stadig i Bogø Havn som et hundredeårigt minde om det ålefiskeri, der engang prægede området.

Bogø Hovedgade 5

Givskovs gartneri i forgrunden er nr. 5. Til højre ligger først Lodshuset, som er nr. 6, og derefter Treenigheden på nr. 10. Sylvest Jensen Luftfoto, 1961, optaget fra sydvest. Det Kongelige Bibliotek.

Bogø Hovedgade 6

Lodshuset. Se under nr. 5 og 10.

Bogø Hovedgade 10

I dag er der kun tre skorstene på Treenigheden. I midten ligger Lodshuset, som er nr. 6, og nærmest, Treenigheden på nr. 10. Treenigheden blev opført til færgepersonalet, som flyttede til Bogø i 1943 ved indvielsen af det nye færgeleje. Arkitekt var Johannes Tidemand-Dal. I dag er der kun tre skorstene på Treenigheden.

Givskovs gartneri i baggrunden er nr. 5. Sylvest Jensen Luftfoto, 1961, optaget fra nordøst. Det Kongelige Bibliotek.

Bogø Hovedgade 12-14-16-18

Her lå engang en sammenbygget række af fem stråtækte huse, som i folkemunde blev kaldt den svenske kaserne. Husene brændte i 1921.

Der er en større artikel om branden i Lolland-Falsters Folketidende, 19. april 1921. Den kan læses direkte i avisen.

Desuden har Ejler Svan skrevet artiklen ud i Bogø Lokalhistoriske Forenings Årsskrift 2015, ss. 9-10. Den kan downloades fra foreningens hjemmeside.

Til højre ligger de nedbrændte huse. Billedet er optaget mellem 1915 og 1921, da husene brændte. De to villaer oppe ad bakken er A. Johnsonsvej 2 (opført i 1910) og Bogø Hovedgade 22 (opført i 1915).

Bogø Hovedgade 26

Nr. 26 med murværksdetaljer i gavlen ("dråbegavl", hængestave) og detaljeret muret gesims. Opført 1890.

Bogø Hovedgade 28

Bogø Hovedgade 28, Villa Russ, Matr. 78b. Opført 1910. Oprindelsen til husets navn er ikke helt klarlagt, men det hænger nok sammen med at husets ejer, kaptajn Laurids Pedersen Tannebek, i mange år sejlede for Det Dansk-Russiske Dampskibsselskab. Et af rederiets skibe hed netop RUSS. Det var bygget i 1897 i Middlesbrough og var på 2458 BRT. Museet for Søfart har et billede af det. Kaptajnens forkærlighed for det russiske skinnede også igennem, da en søn i 1910 blev døbt Pawel Andrejeff Tannebek. Sønnen blev ansat i Rederiet A. P. Møller i 1933 som maskinmester.

22.5.1900, No. 2: skøde fra fisker og lods Rasmus Eriksen Andresen / Andreasen til svigersønnen, styrmand Lauritz Petersen Tannebæk. 1936: skøde til bogholder Jørgen Andreas Breitenstein, Nysted.

Bogø Hovedgade 28A

Gård, vognmandsforretning og Tuborgdepot på Bogø Hovedgade 28A. Depotet blev grundlagt i 1908 og fejrede 75 års jubilæum i 1983. Maleri af H.C. Kyhl fra 1940'erne; formentlig udført samtidig med maleriet af gården på Nybygade 4.

Den første ejer af Tuborgdepotet, Hans Peter Nielsen (28.11.1870-6.2.1950) og Marie Nielsen (6.10.1870-5.5.1956) nyder solen og avisen foran huset. I 1933 fejrede H.P. Nielsen 25 års jubilæum som depotejer.

Bogø Hovedgade 29

Opført 1899. Matrikel 105aq. Skøde fra Oline Nielsen til styrmand Laurits Carstensen, 16. januar 1900. Ifølge matriklen af 1932 ejede dennes hustru Margrethe Carstensen, født Nielsen, stadig huset i 1932. Skøde til billettør Carl Nielsen 5. april 1945.

Bogø Hovedgade 36

Vejarbejde ved møllen på Bogø Hovedgade, formentlig i 1954. I baggrunden skimtes den trevingede vindmotor på betontårnet på Kathøj. Den fritstående lade th. for møllen blev revet ned i 1987.

Bogø Hovedgade 40

Udsnit af et større billede af Bogø Møllegård fotograferet fra nordsiden. Man må antage, at det er møllerfamilien Breitenstein, eftersom man til dette typiske præsentationsfoto fra 1897 har hidkaldt fotograf Anton Rasmussen fra Stubbekøbing. Den hvidklædte møller er nok Aksel Breitenstein, som står ved siden af sin hustru Anna Cathinka Petersen Svan, der sidder med parrets førstefødte Johannes, født 1896. De tre øvrige voksne kan være møllerens søskende.

Bogø Møllegård set fra havesiden med møllen i baggrunden til højre. Udateret, men efter 1913. Den hvidklædte møller bærer stråhat med sort bånd. Møllen anes i baggrunden. Foto: A(xel) Rasmussen, Nysted.

Møllegården på Sylvest Jensen luftfoto, 1939. Det Kgl. Bibliotek. Villa Dana øverst i billedet.

Bogø Hovedgade 44

Villa Dana var Christen Bergs sommerbolig, og det var også her Maren Berg boede, da hun flyttede tilbage til Bogø. Villaen blev bygget af møller Dan, og den må være nogle tiår ældre end år 1900, der fejlagtigt er angivet som opførelsesår i BBR-registeret. Man må antage, at den har været bolig for møller Dan fra salget af møllen i 1875 frem til hans død i 1887. I 1887 blev den solgt til Christen Berg af købmand Carl Alexanders arvinger. I 1893 flyttede de tre første pigekostelever ind i huset, og i 1962 blev der oprettet en kostafdeling for piger. Den fortsatte til 1975, da "Paw blev indviet. Fra 1986 til 1997 havde skolen sit bibliotek i huset. I nogle år, frem til 2021, var Dana udslusningsbolig for tidligere kostelever under navnet Bogøkollegiet. Bemærk det for Bogø så karakteristiske dråbemønster i gavlens murværk. Denne dekoration kaldes også hængestave.

Villa Dana. Udateret foto fra Marianne Wehmeyer.

Bogø Hovedgade 45

Ved Ellinor og Christian Bille Nielsens guldbryllup, 2. juni 2018. Lige før ægteskabet blev indgået, havde parret købt huset "Grønsund". Flagalleen står som en smuk cadeau til guldbrudeparrets positive indsats i lokalsamfundet og til, at de har været drivende kræfter i flagalleens etablering i 1985 og dens efterfølgende pasning. Bogø Grundlovsforening, Bogø Handels-, Håndværker- og Industriforening, Bogø 4H og Bogø Idrætsforening støttede etableringen i 1985 og Bogø Skov leverede flagstængerne.

Bogø Hovedgade 57

Den nybyggede Bogø private Realskole, Wads Kostskole, i 1893. På altanen står bestyrerparret Anna og Christian Wad. De fleste elever bærer uniform, og nogle af dem er udstyret med cricketbat efter forbillede fra Sorø og Herlufsholm. En er til hest, en anden er fanebærer og en tredje trommeslager. I baggrunden står et par honoratiores. Den spæde beplantning vidner om, at byggeriet er helt nyt.

Hovedbygningen er fra 1893. Billedet er fra mellem 1903 og 1908. Vestre tårn og gymnastiksalen kom til i 1903. Da billedet blev taget, manglede man endnu at bygge det store tårn, nordre tårn (1908) og søndre tårn (1914).

Bogø Kostskole, 2016.

Skolekomplekset i 2014.

Multibane og fodboldbane, begge med lysanlæg, blev indviet i efteråret 2016.

Bogø Hovedgade 58

10 fags længehus med rest af bindingsværk, ifølge FBB opført 1775. Matrikel 41b. Oprindelig bolig for folk, der levede af søen, skoven og lidt landbrug. Beboerne var i 1787 Niels Christensen Senneberg (f. 1748), g.m. Karen Marie Jensdatter (f. 1750). I 1787 blev Senneberg i folketællingen opført som husmand og enrolleret matros, i 1801 som husmand med lidet jord og skovfoged. Endvidere boede Niels Christensen Sennebergs moder, Anna Cathrine Friederichsdatter (f. 1716), i huset. Hun var enke efter Kristen Kristensen [Sønneberg/Senneberg] (jf. Rasmus Stæhrs dagbog), der ligesom sønnen havde været skovfoged og enrolleret matros. Efter fader Kristens begravelse den 23. september 1783 blev han i kirkebogen betegnet "den gamle Skovfoged Christen Sønneberg". Det er tænkeligt, at det var Christen Sønneberg, der lod huset opføre. Christen Sønneberg var blevet skovfoged på Bogø senest i 1762. Ved sit giftermål i 1751 var Christen Sønneberg kvartérmester ved et kyrassérkompagni i Odense.

I MØNS HERREDS JUSTITSPROTOKOL, 1778-1786, bind 2, opslag 15, anføres det forneden på venstre side i tre linjer, at der den 30. marts 1782 er tinglyst en kontrakt mellem Christen Sonneberg og hans søn Niels Christensen [Sonneberg] angående huset No. 14 på Bogø.

Indtil sin død i 1876 boede sømand, bådfører og husmand Frederik Christensen i huset, hvortil der ifølge 1843-matriklen hørte 1 skæppe og 3 fjerdingkar jord.

Bogø Hovedgade 65 - suppleret med en udsigt mod nord, som også omfatter 52, 54 og 56

"Andersminde", opført 1875. Gavl dekoreret med såkaldte hængestave. Frise af mønstermurværk under frontspidsen. Der er også hængestave i spidsen af frontspidsen.

Postkort fra perioden 1912-15. "Andersminde" i nr. 65 er 2. hus på venstre hånd. Lidt længere væk på venstre hånd ligger bageriet med den høje skorsten. Forrest til venstre ses kostskolens køkkenhave. Til højre ser vi ejendommene 52, 54 og 56, hvoraf kun den første endnu står.

Bogø Hovedgade 67

Her har der i tidens løb boet skomager, tækkemand, bødker og mælkemand. I matriklen for 1950 hed ejeren Peter Hansen. Alice Caspersen havde i årene 1956-60 blomsterforretningen "Violabo" i huset. Opførelsesåret er ikke oplyst. Foto fra ca. 2005.

Bogø Hovedgade 69-71-73

Nr. 69 til venstre, nr. 73, Thomsens bageri, til højre. Odense Luftfoto, 1951, Det Kgl. Bibliotek.

Nr. 69 på postkort afsendt 1916. Huset er opført i 1874. Fra 1884 til 1921 var ejeren af matrikel 67b Rasmus Esbensen.

Bogø Hovedgade 70

Det stråtækte hus brændte under et voldsomt tordenvejr den 4. juli 1957. I huset boede folkepensionist Hans Peter Jensen.

De tre hvide huse på venstre hånd er Bogø Hovedgade 69, 71 og 73.

Bogø Hovedgade 72

Tilhørte engang snedker Albrekt. Opført 1927 (BBR).

Bogø Hovedgade 73

Thomsens bageri, matrikel 39h, også kaldet det gamle bageri. Bageriet lå i nordenden af baghuset. I sydenden var der en lille grisesti. Bygningerne blev revet ned i efteråret 2021. Udsnit fra Odense Luftfoto, 1951, Det Kgl. Bibliotek.

Ovnene i bageriet i baghuset fotograferet ved nedrivningen i 2021. I den øverste blev det finere brød bagt, i den nederste rugbrød. Når folk skulle have stegt deres and eller gås til jul, var det den nederste ovn, der blev brugt.

Bogø Hovedgade 74-78-80-82

Hattedammen fotograferet mod nord. Foto: Anton Rasmussen, Stubbekøbing. Til venstre ligger mejeriet/bryggeriet på Bogø Hovedgade 93. Huset med takkede gavle er Villa Damsbo, der er nr. 74, matr. 93. Fra 1912 til sin død i 1921 boede fhv. navigationsskolebetyrer, professor Søren Svendsen i Villa Damsbo.

Blandt skødehaverne på bindingsværkshuset i midten af billedet, Bogø Hovedgade 78, matrikel 126, kan nævnes: 1867: Rasmine Marie Nielsen. 1879: Jørgen Andersen. 1897: sadelmager A.F. Petersen. 1900: murermester L. F. Topp. 1901: Lars Peter Danielsen. 1902: murermester L.F. Topp. 1906: styrmand Jørgen Peter Jacobsen (Keis). 1938: tidligere styrmand, postkører Frederik Valdemar Jensen Keis.

De store bygninger bag bindingsværkshuset er gården Kathøj på nr. 80 og 82. Kathøj var en af de få gårde i byen, som ikke blev udflyttet ved udskiftningen omkring 1800.

Bogø Hovedgade 76

Skråfoto fra Kortforsyningen, 5. juni 2019.

Anna og Frederik Schmidt med deres datter Anna Marie i den hvide kjole. Hun er netop blevet konfirmeret. Taget ved familiens daværende hjem på Bogø, gården i Bogø Hovedgade 76, som Frederik købte i 1905 og videresolgte til sønnen Georg i 1930. Anna Marie Schmidt, f. 8. november 1896, blev konfirmeret den 5. marts 1911.

Nr. 78, se under nr. 74 • Nr. 80 og 82 er den gamle gård Kathøj, som også ses under nr. 74.

Bogø Hovedgade 75-83

Hattedammen fotograferet mod syd. En familie får sig et lille hvil ved bredden og har taget geden med! Det stråtækte hus til højre er nr. 83, som brændte omkring 1900 og blev erstattet af den nuværende rødstensejendom. Derefter følger i sydlig retning nr. 81 (ifølge BBR opført i 1930, hvilket er åbenlyst forkert), nr. 79 (ifølge BBR opført i 1875) og nr. 77 (ifølge BBR opført i 1889). Også det stråtækte hus til venstre, nr. 70, blev flammernes bytte. Det brændte under et voldsomt tordenvejr den 4. juli 1957.

Hattedammen nogle år senere. Det nedbrændte hus i nr. 83 er erstattet af en murstensvilla, og et af kostskolens nyopførte tårne rejser sig i baggrunden.

Bogø Hovedgade 83

Malet af Anne-Lise Kogut Andersen i 2001 som gave til Vera Hansen, der boede i huset. Anne-Lise Kogut ejede chokoladefabrikken, hvor Vera Hansen arbejdede i mange år, først i produktionen og til sidst som kontordame.

I SAVE-databasen over bevaringsværdige bygninger opført før 1940 er der følgende karakteristik af huset: "Fint hus i landsbygade, med sokkel af granit, blank mur i røde tegl med fine detaljer i murværk" og "Huset passer fint ind i miljøet i Bogø Hovedgade. Meget originalt og fint bevaret." Huset skønnes opført omkring 1900. Detaljerne kunne pege på, at det var murermester Laurits Topp, der opførte huset til sig selv. Han købte matrikel 127 i 1899 og solgte huset i 1902. Topp købte i 1913 Nybygade 18.

Bogø Hovedgade 84

Villa "Søglimt", her med altan. Blev opført af kaptajn, skibsreder og brændselshandler Aage Willum Caspersen. Han byggede joller i et skur i haven.

Bogø Hovedgade 88

Julius Albert Villiam Gottlieb, f. 1852, bagermester, flyttede formentlig ind her i 1882. Ifølge skibsfører H.P. Nielsens erindringer havde Gottlieb i 1890'erne en bod med kager og slik i skoven, når der var børneskovtur. Hans kone, Kirsten Gottlieb, drev en manufakturhandel på stedet, og senere indrettede datteren Betty Gottlieb, f. 1883, en lille forretning med kaffe og slik i huset.

Bogø Hovedgade 89

Skræddermester Knud Christensen og hans kone Betty foran huset på Bogø Hovedgade 89, som de købte i 1921. Her havde Knud værksted, og hans forældre, uldhandler Poul Christensen og Mette Jensdatter Christensen boede her også indtil deres død i hhv. 1935 og 1949.

Se også Henning Schmidts artikel "Skræddermester Knud Christensen: Bogø-København retur" i Bogøs historie. Årsskrift 2020.

På denne adresse var også den prominente Grønlandskaptajn Julius Hansen og hans bror, sømanden og guldgraveren Niels Martinus Hansen vokset op.

Her ses huset fra syd - med Hattedammen til højre.

Bogø Hovedgade 90

Der blev handlet livligt med ejendommen i 1918. Den havde på det tidspunkt matrikel 133, og der hørte en del af det bagvedliggende vænge, matrikel 9b (9g?), til ejendommen. (Stubbekøbing Herreds Skøde- og panteprotokol).

Blandt køberne var først karetmager Georg Hansen og kort derefter parcellist og ølhandler Jens Peter Hansen. I 1945 udgik matr. nr. 133 af matriklen og ejendommen blev samlet under matr. nr. 9g. I 1945 blev den købt af parcellist Celius Peter Hansen (Keis) og hans kone Jenny.

Bogø Hovedgade 92

Ved folketællingen i 1940 var matrikel 22i sygeplejerskebolig. Sygeplejerskens navn er muligvis forkert noteret i folketællingen. Det lyder Johanne Marie Hilde, født i St. Heddinge 26.7.1893.

Bogø Hovedgade 93

I 2. halvdel af 1800-tallet lå der et privat mejeri på Bogø Hovedgade 93, men det blev i 1899 bygget om til bryggeri under indtryk af konkurrencen fra Bogø Andelsmejeri. Bryggeriet blev i 1901 omdannet til Bogø Aktiebryggeri, hvorfra dette billede stammer. Den 11. maj 1901 noterede Stubbekøbing Herredskontor en anmeldelse om, at der under firmanavnet "Bogø Aktiebryggeri" drives hvidtølsbryggeri paa Bogø af et aktieselskab, der har forretningskontor sammesteds, og hvis bestyrelse bestaar af hønseriejer Christian Petersen (Nordahl) som formand, gårdejer Hans Jørgen Andersen, vognmand Hans Peter Nielsen, fhv. skibsfører Rasmus Christiansen, fisker Niels Rasmus Jørgensen, læge Nis Linnet, alle af Bogø, og gårdejer Laurits Mathias Andersen Sørensen af Farø.

Johannes Andersen fik skøde på matrikel 43a i 1884. Han solgte videre til Bogø Aktiebryggeri i 1901, som i 1906 videresolgte bryggeriet til Hemming Hansen Keis, Esben Jacobsen Keis, Morten Peter Petersen og Rasmus Peter Jørgensen Klog. Disse solgte igen i 1916 til Lars Christian Marius Bennedsen.

Etiket fra Bogø Bryggeri.

Bryggeriet. Hovedgaden 93. Efter 1901. Huset blev opført i 1892. I 1925 solgte H.J. Petersen ejendommen til Arthur Ribol Kas, der i 1956 solgte videre til styrmand Helge Petersen, hvis kone Gerda Petersen i 1999 fik skifteretsattest som adkomst. Indskannede tingbøger 1927-2000.


Bogø Hovedgade 102

"Hjemmeværnsgården". Den 5. juli 1957 vedtog Bogø Sogneråd at stille den tidligere Fattiggård, det såkaldte Kommunehus, til rådighed for Hjemmeværnets kompagni 8116.

Bogø Hovedgade 103

Smedens hus i Gammelby. Foto Achton Friis, 1921-24. Det Kongelige Biblioteks billedsamling.

Se en biografi af smedemester Christian Jørgensen Drejer.

Smedjen malet af signaturen PP. Fra Berit Hansens samling. Foto: Mia Gerdrup.

Bogø Hovedgade 105

Matr. 63a. Her boede styrmand, senere skibsfører Hans Peter Rasmussen, f. på Bogø i 1852, d. 1923 i Alstrup, Brarup Sogn, og hans kone Ane Larsen med deres familie fra 1875 til 1918. De blev viet i 1875. Ane døde desværre tidligt, allerede i 1905. Den udaterede akvarel er udført af et familiemedlem, signaturen Starup.

Bogø Hovedgade 106

Bogø Hovedgade 107

Hans Erik Tiljevangs minkfarm på nuværende Bogø Hovedgade 107A. Luftfoto: Geoplan 1973, Det Kongelige Bibliotek. I sine yngre dage havde Tiljevang været kommis i Brugsen. I 1930 gav sognerådet ham tilladelse til at vise film i Forsamlingshuset, men kun én gang om ugen. Et lodfoto fra 1979 viser, at minkfarmen må være blevet nedlagt senest på dette tidspunkt.

Huset med det stærkt røde tag er nr. 107B, et Geodan hus, opført af Jørn Søllingvraa i 1988. Ved sammenligning med det forrige luftfoto får man en klar fornemmelse af, hvor minkfarmen havde haft sine bure. På gadens vestside ser man i øvrigt husnumrene 121-135. Nr. 121 var i mange år manufakturhandel. Foto: Jørn Søllingvraa, 1991.

Bogø Hovedgade 108

Udateret billede fra Bogø Hovedgade 108, måske mellem 1903 og 1907. Familien Thorsen ejede i mange år ejendommen. Foto af P.P. Adrian, Stubbekøbing. Bogø Lokalhistoriske Arkiv.

Bogø Hovedgade 109

"Nimbo", her i 2006, blev bygget i 1921 som aftægtsbolig af gårdejerparret Christian og Rasmine Andersen. Her tilbragte de deres otium efter årene som ejere af Østerskovgård, Fruekildevej 15, Bogø.

Bogø Hovedgade 110

Højstedgård på Sylvest Jensen luftfoto fra 1939. Det Kongelige Bibliotek.

Højstedgård på gårdmaleri.

Bogø Hovedgade 111

Villa Højbo. Matrikel 80c. Ifølge BBR opført i 1920. Matriklen blev i 1902 solgt af styrmand Ole Peter Marius Petersen til svogeren, landpostbud Hans Jørgen Jensen; skødet (som kan ses her) læst 14/10 1902, No. 3. Denne sælger til hovmester Ove Svan Petersen Farø i 1920. Skødet læst 28/12-1920, nr. 962. Det kan læses i skøde- og panteprotokollen. Skødet af december 1920 omhandler en etableret ejendom, men af formuleringerne kan det ikke udledes, om opførelsesåret virkelig er 1920 som angivet i BBR.

Bogø Hovedgade 112

Oline Korsholm foran Sæbehuset. Huset blev opført til Bogø Brugsforening i 1895, men Brugsen blev kun i huset til 1905 og solgte det i 1907 til <