Bogø Hovedgade

Vi starter turen på havnen som den så ud i 1940'erne - og med billeder af åledrivkvasen KAREN som stadig ligger ved Lindebroen

Bogø Havn mellem 1945 og 1949. Færgen Gudrun i baggrunden uden krigsbemaling. Den var begyndt på ruten i 1944. Fiskebåd med vod til tørre. Til højre ligger den elegante nye ventesal mm. fra 1943, tegnet af arkitekt Tidemand-Dal.

I dag ligger åledrivkvasen K1054 KAREN stadig i Bogø Havn som et hundredeårigt minde om det ålefiskeri, der engang prægede området.

Bogø Hovedgade 5

Givskovs gartneri i forgrunden er nr. 5. Til højre ligger først Lodshuset, som er nr. 6, og derefter Treenigheden på nr. 10. Sylvest Jensen Luftfoto, 1961, optaget fra sydvest. Det Kongelige Bibliotek.

Bogø Hovedgade 6

Lodshuset. Se under nr. 5 og 10.

Bogø Hovedgade 10

I midten ligger Lodshuset, som er nr. 6, og nærmest, Treenigheden på nr. 10. Treenigheden blev opført til færgepersonalet, som flyttede til Bogø i 1943 ved indvielsen af det nye færgeleje. Arkitekt var Johannes Tidemand-Dal. Givskovs gartneri i baggrunden er nr. 5. Sylvest Jensen Luftfoto, 1961, optaget fra nordøst. Det Kongelige Bibliotek.

Bogø Hovedgade 26

Nr. 26 med murværksdetaljer i gavlen ("dråbegavl", hængestave) og detaljeret muret gesims. Opført 1890.

Bogø Hovedgade 28

Bogø Hovedgade 28, Villa Russ, Matr. 78b. Opført 1910. Oprindelsen til husets navn er ukendt, men det hænger nok sammen med at kaptajn Tannebæk i mange år sejlede for Det Dansk-Russiske Dampskibsselskab. Et af rederiets skibe hed netop RUSS. Russ var bygget i 1897 i Middlesbrough og var på 2458 BRT.

22.5.1900, No. 2: skøde fra fisker og lods Rasmus Eriksen Andresen / Andreasen til svigersønnen, styrmand Lauritz Petersen Tannebæk. 1936: skøde til bogholder Jørgen Andreas Breitenstein, Nysted.

Bogø Hovedgade 28A

Gård, vognmandsforretning og Tuborgdepot på Bogø Hovedgade 28A. Depotet blev grundlagt i 1908 og fejrede 75 års jubilæum i 1983. Maleri fra 1940'erne. Utydelig signatur.

Den første ejer af Tuborgdepotet, Hans Peter Nielsen (28.11.1870-6.2.1950) og Marie Nielsen (6.10.1870-5.5.1956) nyder solen og avisen foran huset. I 1933 fejrede H.P. Nielsen 25 års jubilæum som depotejer.

Bogø Hovedgade 36

Vejarbejde ved møllen på Bogø Hovedgade, formentlig i 1954. I baggrunden skimtes den trevingede vindmotor på betontårnet på Kathøj. Den fritstående lade th. for møllen blev revet ned i 1987.

Bogø Hovedgade 40

Udsnit af et større billede af Bogø Møllegård fotograferet fra nordsiden. Man må antage, at det er møllerfamilien Breitenstein, eftersom man til dette typiske præsentationsfoto fra 1897 har hidkaldt fotograf Anton Rasmussen fra Stubbekøbing. Den hvidklædte møller er nok Aksel Breitenstein, som står ved siden af sin hustru Anna Cathinka Petersen Svan, der sidder med parrets førstefødte Johannes, født 1896. De tre øvrige voksne kan være møllerens søskende.

Bogø Møllegård set fra havesiden med møllen i baggrunden til højre. Udateret, men efter 1913. Den hvidklædte møller bærer stråhat med sort bånd. Møllen anes i baggrunden. Foto: A(xel) Rasmussen, Nysted.

Møllegården på Sylvest Jensen luftfoto, 1939. Det Kgl. Bibliotek. Villa Dana øverst i billedet.

Bogø Hovedgade 44

Villa Dana var Christen Bergs sommerbolig, og det var også her Maren Berg boede, da hun flyttede tilbage til Bogø. Villaen blev bygget af møller Dan, og den må være nogle tiår ældre end år 1900, der fejlagtigt er angivet som opførelsesår i BBR-registeret. Man må antage, at den har været bolig for møller Dan fra salget af møllen. I 1887 blev den solgt til Christen Berg af købmand Carl Alexanders arvinger. I dag er Dana udslusningsbolig for tidligere kostelever under navnet Bogøkollegiet. Bemærk det for Bogø så karakteristiske dråbemønster i gavlens murværk. Denne dekoration kaldes også hængestave.

Villa Dana. Udateret foto fra Marianne Wehmeyer.

Bogø Hovedgade 45

Ved Ellinor og Christian Bille Nielsens guldbryllup, 2. juni 2018. Lige før ægteskabet blev indgået, havde parret købt huset "Grønsund". Flagalleen står som en smuk cadeau til guldbrudeparrets positive indsats i lokalsamfundet og til, at de har været drivende kræfter i flagalleens etablering i 1985 og dens efterfølgende pasning. Bogø Grundlovsforening, Bogø Handels-, Håndværker- og Industriforening, Bogø 4H og Bogø Idrætsforening støttede etableringen i 1985 og Bogø Skov leverede flagstængerne.

Bogø Hovedgade 57

Den nybyggede Bogø private Realskole, Wads Kostskole, i 1893. På altanen står bestyrerparret Anna og Christian Wad. De fleste elever bærer uniform, og nogle af dem er udstyret med cricketbat efter forbillede fra Sorø og Herlufsholm. En er til hest, en anden er fanebærer og en tredje trommeslager. I baggrunden står et par honoratiores. Den spæde beplantning vidner om, at byggeriet er helt nyt.

Hovedbygningen er fra 1893. Billedet er fra mellem 1903 og 1908. Vestre tårn og gymnastiksalen kom til i 1903. Da billedet blev taget, manglede man endnu at bygge det store tårn, nordre tårn (1908) og søndre tårn (1914).

Bogø Kostskole, 2016.

Skolekomplekset i 2014.

Multibane og fodboldbane, begge med lysanlæg, blev indviet i efteråret 2016.

Bogø Hovedgade 58

10 fags længehus med rest af bindingsværk, ifølge FBB opført 1775. Oprindelig bolig for folk, der levede af søen, skoven og lidt landbrug. Beboerne var i 1787 Niels Christensen Senneberg (f. 1748), g.m. Karen Marie Jensdatter (f. 1750). I 1787 blev Senneberg i folketællingen opført som husmand og enrolleret matros, i 1801 som husmand med lidet jord og skovfoged. Endvidere boede Niels Christensen Sennebergs moder, Anna Cathrine Friederichsdatter (f. 1716), i huset. Hun var enke efter Kristen Kristensen [Sønneberg/Senneberg] (jf. Rasmus Stæhrs dagbog), der ligesom sønnen havde været skovfoged. Efter fader Kristens begravelse den 23. september 1783 blev han i kirkebogen betegnet "den gamle Skovfoged Christen Sønneberg". Det er tænkeligt, at det var Christen Sønneberg, der lod huset opføre. Christen Sønneberg var blevet skovfoged på Bogø senest i 1762. Ved sit giftermål i 1751 var Christen Sønneberg kvartérmester ved et kyrassérkompagni i Odense.

I MØNS HERREDS JUSTITSPROTOKOL, 1778-1786, bind 2, opslag 15, anføres det forneden på venstre side i tre linjer, at der den 30. marts 1782 er tinglyst en kontrakt mellem Christen Sonneberg og hans søn Niels Christensen [Sonneberg] angående huset No. 14 på Bogø.

Indtil sin død i 1876 boede sømand, bådfører og husmand Frederik Christensen i huset, hvortil der ifølge 1843-matriklen hørte 1 skæppe og 3 fjerdingkar jord.

Bogø Hovedgade 65

"Andersminde", opført 1875. Gavl dekoreret med såkaldte hængestave. Frise af mønstermurværk under frontspidsen. Der er også hængestave i spidsen af frontspidsen.

Bogø Hovedgade 67

Her har der i tidens løb boet skomager, tækkemand, bødker og mælkemand. Alice Caspersen havde i nogle år blomsterforretningen "Violabo" i huset. Opførelsesåret er ikke oplyst. Foto fra ca. 2005.

Bogø Hovedgade 69-71-73

Nr. 69 til venstre, nr. 73, Thomsens bageri, til højre. Odense Luftfoto, 1951, Det Kgl. Bibliotek.

Bogø Hovedgade 70

Det stråtækte hus brændte under et voldsomt tordenvejr den 4. juli 1957. I huset boede folkepensionist Hans Peter Jensen.

Bogø Hovedgade 72

Tilhørte engang snedker Albrekt. Opført 1927 (BBR).

Bogø Hovedgade 74-78-80

Hattedammen fotograferet mod nord. Foto: Anton Rasmussen, Stubbekøbing. Til venstre ligger mejeriet/bryggeriet på Bogø Hovedgade 93. Huset med takkede gavle er villa Damsbo.

Blandt skødehaverne på bindingsværkshuset i midten af billedet, Bogø Hovedgade 78, matrikel 126, kan nævnes: 1867: Rasmine Marie Nielsen. 1879: Jørgen Andersen. 1897: sadelmager A.F. Petersen. 1900: murermester L. F. Topp. 1901: Lars Peter Danielsen. 1902: murermester L.F. Topp. 1906: styrmand J.P. Jacobsen. 1938: postkører Frederik Valdemar Jensen Keis.

Bogø Hovedgade 73

Thomsens bageri, også kaldet det gamle bageri. Udsnit fra Odense Luftfoto, 1951, Det Kgl. Bibliotek.

Bogø Hovedgade 76

Skråfoto fra Kortforsyningen, 5. juni 2019.

Anna og Frederik Schmidt med deres datter Anna Marie i den hvide kjole. Hun er netop blevet konfirmeret. Taget ved familiens daværende hjem på Bogø, gården i Bogø Hovedgade 76, som Frederik købte i 1905 og videresolgte til sønnen Georg i 1930. Anna Marie Schmidt, f. 8. november 1896, blev konfirmeret den 5. marts 1911.


Bogø Hovedgade 75-83

Hattedammen fotograferet mod syd. En familie får sig et lille hvil ved bredden og har taget geden med! Det stråtækte hus til højre er nr. 83, som brændte omkring 1900 og blev erstattet af den nuværende rødstensejendom. Derefter følger i sydlig retning nr. 81 (ifølge BBR opført i 1930, hvilket er åbenlyst forkert), nr. 79 (ifølge BBR opført i 1875) og nr. 77 (ifølge BBR opført i 1889). Også det stråtækte hus til venstre, nr. 70, blev flammernes bytte. Det brændte under et voldsomt tordenvejr den 4. juli 1957.

Hattedammen nogle år senere. Det nedbrændte hus i nr. 83 er erstattet af en murstensvilla, og et af kostskolens nyopførte tårne rejser sig i baggrunden.

Bogø Hovedgade 83

Malet af Anne-Lise Kogut Andersen i 2001 som gave til Vera Hansen, der boede i huset. I SAVE-databasen over bevaringsværdige bygninger opført før 1940 er der følgende karakteristik af huset: "Fint hus i landsbygade, med sokkel af granit, blank mur i røde tegl med fine detaljer i murværk" og "Huset passer fint ind i miljøet i Bogø Hovedgade. Meget originalt og fint bevaret." Huset skønnes opført omkring 1900. Detaljerne kunne pege på, at det var murermester Laurits Topp, der opførte huset til sig selv. Topp flyttede senere til Nybygade 18.

Bogø Hovedgade 84

Villa "Søglimt", her med altan. Blev opført af kaptajn, skibsreder og brændselshandler Aage Willum Caspersen. Han byggede joller i et skur i haven.

Bogø Hovedgade 88

Julius Albert Villiam Gottlieb, f. 1852, bagermester, flyttede formentlig ind her i 1882. Ifølge skibsfører H.P. Nielsens erindringer havde Gottlieb i 1890'erne en bod med kager og slik i skoven, når der var børneskovtur. Hans kone, Kirsten Gottlieb, drev en manufakturhandel på stedet, og senere indrettede datteren Betty Gottlieb, f. 1883, en lille forretning med kaffe og slik i huset.

Bogø Hovedgade 90

Der blev handlet livligt med ejendommen i 1918. Den havde på det tidspunkt matrikel 133, og der hørte en del af det bagvedliggende vænge, matrikel 9b, til ejendommen. (Stubbekøbing Herreds Skøde- og panteprotokol).

Bogø Hovedgade 93

I 2. halvdel af 1800-tallet lå der et privat mejeri på Bogø Hovedgade 93, men det blev i 1899 bygget om til bryggeri under indtryk af konkurrencen fra Bogø Andelsmejeri. Bryggeriet blev i 1901 omdannet til Bogø Aktiebryggeri, hvorfra dette billede stammer.

Etiket fra Bogø Bryggeri.


Bryggeriet. Hovedgaden 93. Efter 1901.

Bogø Hovedgade 102

"Hjemmeværnsgården". Den 5. juli 1957 vedtog Bogø Sogneråd at stille den tidligere Fattiggård, det såkaldte Kommunehus, til rådighed for Hjemmeværnets kompagni 8116.

Bogø Hovedgade 103

Smedens hus i Gammelby. Foto Achton Friis, 1921-24. Det Kongelige Biblioteks billedsamling.

Se en biografi af smedemester Christian Jørgensen Drejer.

Smedjen malet af signaturen PP. Fra Berit Hansens samling. Foto: Mia Gerdrup.

Bogø Hovedgade 106

Bogø Hovedgade 107

Hans Erik Tiljevangs minkfarm på nuværende Bogø Hovedgade 107A. Luftfoto: Geoplan 1973, Det Kongelige Bibliotek. I sine yngre dage havde Tiljevang været kommis i Brugsen. I 1930 gav sognerådet ham tilladelse til at vise film i Forsamlingshuset, men kun én gang om ugen.

Huset med det stærkt røde tag er nr. 107B, et Geodan hus, opført af Jørn Søllingvraa i 1988. Ved sammenligning med det forrige luftfoto får man en klar fornemmelse af, hvor minkfarmen havde haft sine bure. På gadens vestside ser man i øvrigt husnumrene 121-135. Nr. 121 var i mange år manufakturhandel. Foto: Jørn Søllingvraa, 1991.

Bogø Hovedgade 108

Bogø Hovedgade 109

"Nimbo", her i 2006, blev bygget som aftægtsbolig af gårdejerparret Christian og Rasmine Andersen. Her tilbragte de deres otium efter årene som ejere af Østerskovgård, Fruekildevej 15, Bogø.

Bogø Hovedgade 110

Højstedgård på Sylvest Jensen luftfoto fra 1939. Det Kongelige Bibliotek.

Højstedgård på gårdmaleri.

Bogø Hovedgade 111

Bogø Hovedgade 112

Oline Korsholm foran Sæbehuset. Huset blev opført til Bogø Brugsforening i 1895, men Brugsen blev kun i huset til 1905 og solgte det i 1907 til Niels Anton Larsen. Sæbehuset blev senere drevet som kolonial- og viktualieforretning af grønlandsskipper Hans Jørgen Ipsen og hans kone Alma. I 1938 blev Sæbehuset videreført som købmandsforretning og filial af Nordfalsters Bank af købmand Nielsen. Filialen blev lukket i 1967, og købmandens datter drejede nøglen om i 1978.

Ole Østerby og købmand Nielsen i 1964. Købmanden var på det tidspunkt 88 år.

Telefonmasten midt i billedet viser, at vi er efter 1904, hvor telefoncentralen blev indrettet på Bogø. Brugsen er sikkert flyttet til sine nye lokaler på Bogø Hovedgade 131 på det tidspunkt, hvor billedet blev optaget. Postkortet deklamerer frejdigt, at vi her ser Strøget på Bogø.

Grundlovskørsel i 1961 med Eskil Jørgensen fra Stæhrgården som kusk. Til venstre sidder Morten Rasmussen fra Farø.

Bogø Hovedgade 113

"Træskomandens hus" efter træskomager Jens Peter Larsen, der boede her engang. Før udflytningen i begyndelsen af 1800-tallet var huset stuehus til Enggården. Det er med andre ord et af de få bygningslevn af den middelalderlige landsbystruktur. BBR-registeret angiver opførelsesåret som 1800, men det vides næppe særlig præcist.

Bogø Hovedgade 114-135

Bogø Hovedgade set mod syd fra bakken ved kroen omkring 1900.

Bogø Hovedgade 114

Forsamlingshuset ligger i midten på dette foto med udsigten mod nord fra mølletårnet på Kathøj.

Afholdsbevægelsen demonstrerer på Bogø i begyndelsen af 1900-tallet. Optoget er domineret af kvinder og er her nået til forsamlingshuset. Teksten på transparenten lyder vist: "Nyd aldrig berusende Drikke. Bliv Afholdsmand. Drik fører til Fattigdom og Elendighed".

Bogø Hovedgade 115

Til højre med benzintanken ligger nr. 115. Indtil 1943 var der cykel- og reparationsværksted her. Derefter blev der udvidet med bilværksted og benzintank. I 1975 overtog Kristian Hansen tank og værksted. Tv. ses nr. 112, kaldet Sæbehuset, med købmand og filial af Nordfalsters Bank. Filialen blev lukket i 1967.

Bogø Hovedgade 116

Holger Schmidts tegning af Bogø Hovedgade 116. Ca. 1987.

Nr. 116 er det stråtækte hus til venstre. Her boede ved folketællingen i 1901 fisker Niels Rasmus Jørgensen Drejer med kone og fire børn. Ca. 1880 til 1893 var han fører af fiskekvasen "Familiens Haab". 1905-1914 var han bryggeribestyrer og bryggeriforpagter på Bogø Bryggeri. Senere brygmester på Stubbekøbing Bryggeri. I forgrunden en del af forsamlingshuset i nr. 114. Sylvest Jensen luftfoto fra 1939. Det Kongelige Bibliotek.

Bogø Hovedgade 117

Familien Juliussen foran villaen på Bogø Hovedgade 117, fotograferet af P.P. Adrian, Stubbekøbing. Husfaderen er Teitur J. Juliussen, f. 1877, der ved folketællingen i 1906 er registreret på adressen som styrmand. Huset blev opført i 1890 og var en overgang hjemsted for Bogø Sparekasse, som købte huset i 1924. I 1959 blev sparekassen fusioneret med Stubbekøbing Sparekasse og blev senere en del af den landsdækkende sparekasse SDS. Afdelingen blev lukket i 1989. Frisen under frontspidsen er samme slags mønstermurværk, som ses i Bogø Hovedgade 130.

Billedet viser husene 107A (øverst midtfor), hvor Hans Erik Tiljevang havde minkfarm; 107B, et Eurodan hus med rødt tag, som blev opført af Jørn Søllingvraa i 1988; 109 (øverst til venstre), opført som aftægtsbolig af gårdejer Christian Andersen, Østerskovgård; 113, det lange, stråtækte hus til venstre, kaldet Træskomandens hus; nr. 115 med kvist og værksted; nr. 117, Juliussens hus, senere sparekassen; nr. 119, det gule hus til højre, kaldet Smør Annas hus, opført ca. 1912. Her var der smør- og slikudsalg. Foto: Jørn Søllingvraa, 1991.

Bogø Hovedgade 118

Billedet er taget fra syd langs Bogø Hovedgade. Kirketårnet og Navigationsskolens spir ses i det fjerne. Til højre ligger nr. 118, hvor Bogø Brugsforening havde sin første forretning fra 1893 til 1895. Huset er fra 1875. I tidens løb har der været mange forskellige former for handel og servicevirksomhed i huset. Midt i billedet ligger Tudsehuset (nr. 120). Grundene til nr. 122 og 124 var ubebyggede, da billedet blev taget. Dernæst ses Falstergården i sigtelinjerne mod kirketårn og Navigationsskolen. Den hvide gavl til venstre må være skomager Isaksens stråtækte hus på nr. 123, som siden hen blev revet ned. På en mørkere variant af billedet ses telefontråde, hvilket tyder på, at billedet er taget efter 1904.

Sigtelinjer fra optagelsesstedet. Den venstre linje peger mod kirketårnet, den højre linje mod Navigationsskolens spir.

Her har vi lagt sigtelinjerne fra optagelsesstedet ved Bogø Hovedgade 118 ind på et udsnit af et kort med højdekurver med 0,5 metters afstand.

Optagelsestedet ligger i 27 meters højde; Falstergården i 24 meters højde; Navigationsskolen i 25,5 meters højde og kirken i 24,5 meters højde. Den venstre linje peger mod kirketårnet; den højre linje skærer Tudsehusets nordvestlige hjørne, fortsætter henover Falstergården og slutter ved Navigationsskolen.

BRUG LINKET HER, HVIS DU VIL DIREKTE TIL KORTUDSNITTET MED SIGTELINJERNE

Telefonpælen midt i billedet viser, at billedet er taget efter 1904, hvor telefonnettet blev etableret på Bogø. Bygningen til venstre er nr. 118. Her blev Bogø Brugsforening etableret i 1893, idet man boede til leje hos den første uddeler, økonom og slagter J.P. Jørgensen. I 1895 blev huset i midten (nr. 112) bygget til Bogø Brugsforening. Billedet er taget fra nord. Huset til højre, nr. 119, blev bygget ca. 1912, så vi er altså også efter den dato.

I en senere fase havde ølhandler Jens Peter Larsen depot for Nykøbing Bryggeri og Aage Sørensen barbersalon som det ses af skiltene. I sydenden havde Ejner Kristiansen en forretning med el-artikler.


Fra 1972 til ca. 1977 havde Alice Caspersen her en forretning med brugskunst og blomster.

Bogø Hovedgade 119

Huset til højre med markisen blev bygget ca. 1910 af mejeribestyrer Olsens enke Alvilda, der åbnede smørudsalg her. Overtaget af Anna Caroline Hansigne Jensen, kaldet Smør Anna. Fra 1949 til 1963 ejet af Bogø Sparekasse, bolig for pensioneret førstelærer A.P. Andersen. Fra 1963 Martin Petersen med cykelværksted og fragtrute.

Bogø Hovedgade 120

"Tudsehuset" i 1968. I forhaven det anker, som dykker Jensenius Hansen havde foræret sin ven, pressefotografen Mogens von Haven, der boede i huset. I 1800-tallet boede der en husmand og tømrer, et par skræddere og en skomager. Ifølge Kaj Larsens optegnelser skal huset være fra 1769.

"Tudsehuset" fik i 2020 et flot nyt stråtag med ryttere af formskåret egetræ.

Bogø Hovedgade 121

Et postkort viser manufakturforretningen i Bogø Hovedgade 121 med påskriften "Parti fra Bogø m. Fraisers Manufakturhandel". I grønbogen BOGØ ÅR 2000 nævnes familien Tiljevang som ejere af butikken. Fraiser var nok en misforståelse af englænderen John Frasers navn. John Fraser var i Eastbourne i Sussex blevet viet til Cathrine Marie Sørensen, f. 1878. Fraser faldt i Flandern under første verdenskrig. Kortet er ældre end 1922. Hans enke, som nu kaldte sig Katarina, annoncerede i februar 1920 efter en ung pige til hjælp i "et lille Hjem". Det er måske på dette tidspunkt hun flyttede til Bogø og åbnede sin forretning, som var filial af en manufakturforretning i Stubbekøbing.

Bogø Hovedgade 122

I nr. 122 åbnede i 1931 et Tatol-udsalg, drevet først af fru Laura Krogh og siden Gudrun Christensen. Ifølge Lolland-Falsters Folketidende skiftede butikken indehaver i 1960. Ved ejendomsvurderingen i 1932 stod Caroline Tiljevang som ejer af huset. Ved ejendomsvurderingen i 1950 var Gudrun Christensen ejer. Ved folketællingen i 1940 boede familien Krogh i huset, men ejerne var anført som P. og K. Tiljevang. Billedet er et udsnit af et Odense luftfoto fra 1951. Det Kgl. Bibliotek.

Bogø Hovedgade 124

I nr. 124 åbnede Kristine Møller i 1926 en trikotage- og konfektionsforretning, dvs. en tøjforretning. Hun blev afløst af Sylvia Petersen, som førte forretningen videre til lukningen i 1975.

Huset med de to markiser er Tatol i nr. 122, drevet først af fru Laura Krogh, som i hvert fald drev forretningen ved folketællingen i 1940, og siden Gudrun Christensen, der er anført som ejer af huset i ejendomsvurderingen 1950.

Udsnit af et Aero Ekspress luftfoto fra 1937. Det Kgl. Bibliotek - Danmark set fra luften.

Bogø Hovedgade 128

Falstergården.

Falstergården th. set mod nord. Navigationsskolens spir ses ligeledes til højre.

Falstergården tv. set mod syd. Th. bageriet.

Bogø Hovedgade 130

Murværksdetaljer, såkaldte dråbegavle. Huset oplyses i BBR opført i 1935. Det må være en fejl. Stilen peger på 1880-1895.

Dråberne kaldes og hængestave.

Bogø Hovedgade 131

Her havde købmand Johan Jacob Kirchheiner ifølge Stege Branddirektorats forsikringsprotokol i 1863 forretning i et grundmuret hus med tegltag; udstyret med 2 komfurer og 5 vindovne. Dertil et pakhus i muret bindingsværk med tegltag. Han fik skøde på matrikel 55c den 1. marts 1864. I 1871 blev ejendommen overtaget af købmand P.W. Wulff, Stubbekøbing. I 1871 havde Wulff bygget nyt, så det forsikrede nu blev beskrevet som stuehus og butik, grundmuret og teglhængt, og dertil i ca. 5 alens afstand fra butikken et pakhus i bindingsværk med tagpap, benævnt papasphalt. Det ser ud til at Wulff ansatte Christian Frederik Valdemar Gottlieb, Stubbekøbing, som bestyrer af forretningen.

Den 22. juli 1879 fik købmand Christian Hartmann skøde på ejendommen. Han døde i 1901 og hans enke, Signe Hartmann, solgte til Brugsforeningen. Den 12. december 1905 læstes der udlægsskøde fra skifteretten til Forbrugsforeningen for Bogø og Farø.

I 1905 blev Brugsens tredje bygning opført på den grund, hvor tidligere Hartmanns købmandshandel havde ligget. Billedet stammer fra perioden 1905-09. I 1909 blev der nemlig tilbygget et verandaagtigt indgangsparti. Masten midt i billedet er ikke el, men telefon. Bogø telefoncentral blev oprettet i 1904. En fuld 1. sal blev bygget ovenpå i 1923, og huset fik derved i grove træk sit nuværende udseende.

Brugsen engang mellem 1909 og 1923. Trævindfanget var blevet tilbygget i 1909. Førstesalen blev tilføjet i 1923.

Længst bagude ses Brugsen i én etage med trævindfang som indgangsparti. Vindfanget blev etableret i 1909. Bageriet med skorstenen har adresse i Smedestræde 2. Til slut numrene 139 0g 141. På facaden af nr. 141 står der "Golgathasalen". Del af postkort, efter 1911, før 1923.

Bogø Brugsforenings nuværende hus blev bygget i 1905 på den grund, hvor der tidligere havde ligget en købmandsforretning. Det murede vindfang er en senere tilføjelse. En harmonisk bygning med fint sildebensmønster i gavlen og pæne buede stik over de markante vinduer mod gaden. Billedet er måske fra ca. 1925. Førstesalen var blevet bygget på i 1923, og det murede vindfang var også nyt. Det erstattede et vindfang af træ, som var opført i 1909.

Parti af Gammelby i 1937. Den lyse bygning i to etager til venstre for Brugsen er et lager, som blev opført i 1934. På 1. sal opbevarede man tømmer, reb og beslag, i stueetagen grovvarer til landbruget og i kælderen bl.a. kartofler. Senere skete der forskellige forandringer med lagerbygningen. 1. sal blev fjernet, og den resterende bygning blev sammenbygget med hovedhuset. På et tidspunkt var der også værelser i den til en eller to ekspeditricer.

På Brugsens nuværende parkeringsplads ligger Elna Christensens stråtækte hus på en grund, som blev erhvervet i 1961. Tilkørselsforholdene blev med denne erhvervelse kraftigt forbedret. Udsnit af et Aero Ekspress-luftfoto fra 1937. Det Kgl. Bibliotek - Danmark set fra luften.

Med Esso-tank. Ca. 1954.

Det murede vindfang er fjernet og ligeså de markante gamle vinduer til gaden. Med benzintank både til gården og gaden. 1950'erne.

Bogø Hovedgade 134

Stereoskopfoto med titlen "Bogø ved Gæstgiveriet", optaget af den kendte fotograf P.L. Fangel, der tog billeder over hele Danmark. Det er formentlig fra 1900-1901. Det er det tidligste af tre kendte stereoskopfotos fra Bogø. I højre side ser man lige akkurat gæstgivergårdens nordvestlige hjørne med nedløbsrøret. Derefter købmandsbutikken i nr. 158 og slagterens nyopførte hus i nr. 160/Østerskovvej 2. På venstre side af hovedgaden ses Lise-Marens hus i nr. 153 og med gavlen mod gaden nr. 155 (senere kaldt Maymanns hus). Over rygningen af nr. 155 ses lige akkurat gavlspidsen af rytterskolen. Vi har modtaget billedet fra Ann Vibeke Knudsen, der driver fotohistorie.com. Kilde: Peter Randløvs RODS, Registrant over Danske Stereoskopbilleder.

Bogø Gæstgivergård før 1911. Manden i den hvide jakke er formentlig gæstgiver P. Karstensen. Til venstre Lise Marens hus, nr. 153, og Maymanns hus, nr. 155, på dette tidspunkt endnu med bindingsværksfacade. I efteråret 1929 blev kroen udvidet med et sydhus - mod højre i dette billede.

Bogø Kro i 1951. I baggrunden er Bogøs nye kommuneskole under opførelse. Bergs mindestøtte stod på dette tidspunkt endnu ud til hovedgaden i et lille anlæg, hvor beplantningen efterhånden tog en del af udsynet til mindesmærket. Bogø Bio lå i den gamle elevbygning bag Navigationsskolen. I forgrunden ser man Skipperhuset på nr. 145 bagfra med vandpost i gården. Odense Luftfoto. Det Kongelige Bibliotek.

Samme parti engang efter 1958. Der er ikke sket større forandringer med kroen, men anlægget ved Bergs mindestøtte er blevet trimmet, biografen er brændt, og haven ved skolen er vokset til. Til venstre, bag mindestøtten ligger nr. 148.

Bogø Hovedgade 135

Hilma Bille foran sin manufakturforretning (tøjbutik), hvor hun som det fremgår af skiltet også havde håndkøbsudsalg for Stubbekøbing Apotek. Hilma Bille døde i 1960. Foto fra Christian Bille Nielsen.

Bogø Hovedgade 136

Bogø Hovedgade 136 ligger til højre. Udsnit af Sylvest Jensen luftfoto fra 1952. Her lå ifølge brandprotokollen i 1860 jordemoderhuset i bindingsværk med murede og klinede vægge og stråtag. Det nuværende hus er ifølge BBR opført i 1900.

Bogø Hovedgade 138

Navigationsskolens forstanderbolig, opført samtidig med hovedbygningen i 1884-85. Gavlpynten er det for Bogø karakteristiske "dråbemønster".

Bogø Hovedgade 139

Bogø Hovedgade 140

Huset med den hvide gavl til højre var den første navigationsskole. Bygningen til venstre med fire kviste og observationsplatform var skolens elevbygning. Den blev bygget i 1867. Helt til venstre ses halvdelen af Bogø Hovedgade nr. 146, opført 1865, hvor der var lærerbolig og fra 1872 tillige telegrafstation. Den hvidkalkede hovedbygning kendes også fra et frontalt optaget fotografi. Den oprindelige, skolebygning blev nedrevet for at gøre plads for Blichfeldts imposante hovedbygning i Rosenborgstil fra 1885. Billedet er fra Museum Sydøstdanmark i Stege. Fotonummer: 2010012F074.

Arkitekt Emil Blichfeldts prospekt af Bogø Navigationsskole i 1885. Hovedbygningen står her i sin fulde Rosenborgstil med prydgavle og spir. Bag hovedbygningen ligger elevbygningen fra 1867 med observationsplatform på taget. Den blev senere forhøjet med en etage. Til venstre ligger Bogø Hovedgade 146, opført 1865, der var lærerbolig og fra 1872 telegrafstation. Siden hen postkontor og telefoncentral.

Arkitekt Emil Blichfeldts prospekt af Bogø Navigationsskole i 1885. Elevbygningen til højre med observationsplatform på taget var fra 1867. Der blev senere bygget en etage ovenpå, og bygningen endte sine dage som biograf, indtil den brændte i 1958 og 1974. Lige bag elevbygningen ses navigationslærer Rasmus Antoni Landts bolig, hvor der fra 1872 var telegrafstation og senere telefoncentral og posthus. Siden hen kom posthuset en overgang til at ligge i Navigationsskolens hovedbygning.

Bogø Navigationsskoles hovedbygning fra 1885 og Christen Bergs mindestøtte fra 1897.

Bogø Hovedgade 141

Ane Margrethe Christiansdatter (1851-1910) og Hans Hansens hus, hvor Margrethe drev manufakturforretning. Tilhørte senere deres søn Viktor (Barber Viktor), der altså havde salon i sit barndomshjem. Agda Hansen, f. Klog, havde damefrisørsalon i samme hus. Barber Victor Hansen havde i sine unge år rejst meget på de store have. Ved udgangen af 1947 trak han sig tilbage fra barbergerningen efter 50 års arbejde.

Bogø Hovedgade 145

Familien Christiansen foran Skipperhuset i 1905. Rasmus Christiansen med bowlerhat lod huset bygge i 1872. Både Rasmus og sønnen Johannes, der står bagved, var skibsførere. Da Johannes gik i land i 1918, blev han bestyrer på Bogø Elektricitetsværk, en post han bestred i næsten 30 år. Se artikel af Marianne Meyer: Et familieimperium på Bogø Hovedgade i Bogøs historie. Årsskrift 2017.

Bogø Hovedgade 146, se også billeder til nr. 140 og 148

Familien Landt foran Bogø Telegraphstation omkring 1900.

Allerede i 1872 var Bogø via telegrafen blevet forbundet ikke blot med det øvrige Danmark, men også med St. Petersborg, Moskva, Irkutsk, Vladivostok, Japan og Hongkong. Det Store Nordiske Telegrafselskab åbnede sin linje fra København over Møn til St. Petersborg og videre til Japan den 1. januar 1872.

BOGØ TELEGRAFSTATION, TELEFONCENTRAL OG POSTHUS - OPFØRT 1865

Navigationslærer og telegrafbestyrer Rasmus Antoni Landt foran sin bolig, der også tjente som Bogø Telegrafstation, på et postkort, afsendt 23. december 1907. Huset til højre er Bogø Navigationsskoles elevbygning.

Vi ved ikke, om pælen er til telegraf eller telefon. Telegrafen kom til Bogø i 1872, telefonen i 1904.

Familien Landt, taget 1907-10 ved lærerboligen (og telegrafstationen) nord for navigationsskolens elevbygning, Bogø Hovedgade 146.

I centrum med et barn på skødet sidder Rasmus Antoni Landt, navigationslærer og telegrafbestyrer mm. På bænken til højre er opstillet to fotografier, det ene af Landts afdøde hustru Alma, f. Pasbjerg, det andet af sønnen Holger, der opholdt sig i USA. Parret til venstre på trappen er Antoni Landts datter Alma og hendes mand Frants Landt. De to blev gift i 1910. Frants Georg Carl Landt som hans fulde navn var, blev uddannet som styrmand på Bogø Navigationsskole og var i en periode ansat ved Københavns Lodseri. Han levede 1885-1975 og er kendt som en fremragende marinemaler.

Bogø Hovedgade 148

Bogø Hovedgade 148 i forgrunden, ifølge BBR-registeret opført i 1880. I baggrunden tv. nr. 146 med telefoncentral, opført 1865. Bag Navigationsskolen ses Bogø Bio, som var placeret i skolens gamle elevbygning, opført i 1867. Biografen blev etableret i 1949 og brændte i 1958. Sylvest Jensen luftfoto fra 1952.

Nr. 148 har "dråbegavl". Ifølge BBR-registeret opført i 1880.

Bogø Hovedgade 153

Den ca. 100-årige Maren Margrethe Christiansen, f. Rasmusdatter Lise, foran sit hus med datteren Signe Hartmann omkring 1915. Huset blev kaldt Lise Marens hus. Maren blev faderløs som 9-årig, da hendes far i 1825 druknede på Letten. Se artikel af Marianne Meyer: Et familieimperium på Bogø Hovedgade i Bogøs historie. Årsskrift 2017.

Huset angives i FBB opført i 1702.

Bogø Hovedgade 155

Bogø Gæstgivergård før 1911 ligger til højre. Til venstre Lise Marens hus, nr. 153, og nr. 155, på dette tidspunkt endnu med stråtag og bindingsværksfacade.

Skøder på Bogø Hovedgade 155, matrikel 121: 1866: Anders Rasmussen. 1892: Hans Peter Andersen. 1902: Valdemar Steffensen. 1907: slagter Christian Hansen. 1926: lærer A.P. Andersen, som straks videresolgte til fru Marie A. Johnson, Florida. 1958: fru Marie Antoinette Maymann.

Her havde Karen Stigfeldt kiosk med is, konfekture og bladudsalg. Hun overdrog i 1961 forretningen til datteren og svigersønnen, Antoinette og Svend Maymann (f. 1897). I 1969 stoppede de med bladudsalget, jf. denne avisnotits fra Ny Dag, Nakskov, 25. september 1969.

Bogø Hovedgade 158

Købmand J.W. Tjørnebys forretning. Foto: A.M. Knudsen, Nr. Alslev. Fra Lokalarkiv for Møn.

Købmandsforretning. Bag trådhegnet lå skolens plads til leg og boldspil.

Købmand J.W. Tjørnebys forretning omkring 1955. Han havde købt den af Johannes Langhoff i 1919. Efter ham overtog Knud Rasmussen butikken, og han efterfulgtes af Anne Marie Hansen, der også varetog postekspeditionen.

Købmandsforretningen lå over for skolen, så børnene havde let adgang til slik. På pladsen foran forretningen står en benzinstander. Sylvest Jensen Luftfoto, 1949. Det Kongelige Bibliotek.

Bindingsværkshuset i baggrunden er Vestergade 6. Det er et dobbelthus med brandmur mellem de to huse. Den højre del af huset blev revet ned i 1951.

Bogø Hovedgade 161

Huset med frontspids i midten af billedet. Til venstre "Maymanns hus", til højre rytterskolen.

Ifølge BBR opført i 1895. Huset blev i 1912 solgt af Rasmus Jensen til Frederik Valdemar Steffensen, der indtil 1908 havde haft købmandsforretningen på Bogø Hovedgade 158. Som grossist forhandlede han bl.a. klipfisk og røget lammekød. Han havde også røgeri og kransebinderi i huset.

Bogø Hovedgade 163 - Bogø Rytterskole

Frederik 4. oprettede i 1720'erne mellem 10 og 25 rytterskoler i hvert af rigets 12 rytterdistrikter. Skolerne fungerede som almueskoler for distrikternes børn. På rytterskolerne blev der opsat enslydende kongelige mindetavler i sandsten. Bogøs skole blev opført lidt uden for nummer ved kongelig resolution af 11. juni 1727. Den er dermed en ekstra rytterskole nr. 241. Arbejdet med at hugge de mange tavler til skolerne blev som samlet entreprise overdraget stenhuggermester Iohan Christopher Heinbrodt, "bilthucker i steen", i København. I 1726 blev de første 150 sandstenstavler leveret fra Heinbrodts værksted, og i begyndelsen af 1727 blev yderligere 90 tavler færdiggjort, altså endnu inden reskriptet om Bogø Rytterskole var skrevet.

Tavlen rummer først en tekst på latin:

HANC SCHOLAM, HUJUSQ AD INSTAR DUCENTAS QUADRAGINTA IN CIRCULIS AD PERPETUO ALENDAS DUODECIM COHORTES EQUESTRES, A ME INSTITUTIS, FUNDAVI. Det kan oversættes til: Denne skole og 240 magen til har jeg grundlagt 1721 i de af mig indrettede distrikter, der bestandig skal underholde 12 rytterafdelinger.

Dernæst en tekst på vers på dansk:

  • Halvtredsindstyve Aar, GUD, har DU mig opholdet.

  • At Sygdom Kriig og Pest mig intet ondt har voldet.

  • Thi yder jeg min Tack, og breeder ud DIT Navn.

  • Og bygger Skoler op, de fattige til Gavn.

  • GUD lad i dette Værck DIN Nådes fylde kiende!

  • Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende!

  • Lad altiid på min Stool een findes af min Ætt,

  • Som meener DIG MIN GUD! og DISSE SKOLER Rætt.

Kilder: Finn Thorshøjs websider og Sigv. Ellkier-Pedersen, Bogen om rytterskoletavlerne, 1971.

Bogø Rytterskole omkring 1870. Rytterskoletavlen sidder ved døren. Signaturen A.H. Fra Torben F. Jørgensens jubilæumsbog "Bogø Kostskole 100 år". Se mere på den særlige side om Rytterskolen.

Arkitekt Holger Schmidt foretog i 1993, før ombygningen, en opmåling con amore af Rytterskolen og nedfældede resultatet i denne skitse af østsiden og planen. De to udvidelser er tydeligt markeret i både opstalt og plan. I notater til opmålingen står der: "Den søndre skolestue var oprindelig hvidkalket, derefter mørk gul-okker, så varmt grå (flere lag), så lys gul-okker og til sidst rød-okker (flere lag)."

I 1993 blev den gamle rytterskole indrettet til boliger. Klip fra uidentificeret avis, 8. oktober 1993.

Bogø Hovedgade 169

Foran villa "Klitgaard" omkring 1930 ses ifølge Lokalarkiv for Møns note "den gamle fiskeskipper Rasmussen og frue". Måske drejer det sig om kaptajn J. Rasmussen (1855-1937).

Bogø Hovedgade 172

Bogø præstegård 1760-1921. Her blev forfatteren Henrik Pontoppidans far født i 1814. Boligen i det trefløjede anlæg blev nedrevet i 1921 for at gøre plads til den præstegård, som man ser i dag. Den nye præstegård blev tegnet af arkitekt Einar Ørnsholt og stod færdig i 1923.

Præstegården efter 1923, set fra havesiden.

Ejnar Ørnsholts plantegning til ny præstegård på Bogø, 1921-22.

Bogø Hovedgade 175

Opført 1855.

Bogø Hovedgade i Møn Kulturarvsatlas 2006

Fra Erica Heyckendorffs beskrivelse af kulturmiljøet omkring Bogø Hovedgade i Møn Kulturarvatlas, 2006:

Gammelbys nordligste og ældste del er præget af middelalderlig infrastruktur med kirke, kirkeplads, bindingsværkshuse og gårde i varierende størrelser. ... Bogøs jorder blev udskiftet ved stjerneudskiftning. Dette ses bl.a. ved Østerskovvej, ligesom gadenettet bærer præg af det gamle bondesamfund med navne som Vestergade og Smedestræde.

Kirken er en typisk langhuslandsbykirke fra middelalderen. Over for kirken ligger præstegården, i nyklassicistisk stil, ... med front ind mod byen, nord for den åbne forplads, hvor der omkring 1960 stadig lå en stråtækt kampestenslænge, som hørte til præstegården.

Kaptajnsvillaerne i Gammelby udgør de væsentligste spor af Bogø som søfartsø. Dette træk genfindes på Bogø Hovedgade, hvor flere villaer har et traditionsrigt og stateligt udtryk, der signalerer skippere på langfart.

Bogø Hovedgade - kronologisk

Rytterskolen på Bogø Hovedgade 163 er ombygget til almennyttige boliger. Den repræsenterer 1700-tallet sammen med Bogø Møllegård. Bogø Mølle ses på lang afstand beliggende på en bakke, som skråner ned mod havnen. Bogø Mølle er i sin nuværende form fra 1852. Ud til Bogø Hovedgade ligger desuden gadekæret, Hattedammen, og sprøjtehuset.

Bogø Navigationsskole, nr. 140, og Bogø Kostskole, nr. 57, repræsenterer 1800-tallet. Bogø Navigationsskole har udgjort en central funktion med vekslende indhold gennem tiden: som skole, kommunekontor, bibliotek og posthus. Den udlejes nu som boliger.

Bogø Kostskole fungerer stadig som sådan. Senere perioders tilbygninger, nærmest hovedbygningen, har respekteret den originale, oprindelige arkitektur. Også "Villa Dana", der tilhører kostskolen og har en pavillonlignende veranda i træ, er bevaret.

Bogø Kostskole har medvirket til at holde liv i Bogø Hovedgade og Bogø som ø. Dette skyldes, at Bogø Kostskole i høj grad har tilstræbt, at ansatte har bopælspligt på øen, ligesom kostskolen har opkøbt huse på Bogø Hovedgade. Det har medvirket til et mere varieret udbud af boliger og en høj grad af vedligeholdelse. På samme måde har både kostskolen og den fornyende infrastruktur med Farøbroen og motorvejen medvirket til en blandet aldersfordeling på Bogø og ligeledes en mere varieret erhvervsprofil - men med en lille overvægt af lærere.