Stenkildevej

Stenkildevej 1

Hannesminde. Stenkildevej 1. Gårdmaleri fra familien Klogs samling.

Ellen Valentins tegning af Hannesminde fra 1990 i Storstrøms Amts Landbrugsnyt, 12. marts 1990.

Stenkildevej 4

Feriekolonien Stenkilde

Matrikel 2a. En del af den oprindelige degnejord. Købmand Rudolf Rasmussen, Stubbekøbing, arvede stedet i 1912. Hans datter, cand.pharm. Asta Rasmussen overtog ejendommen i 1927.

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER ejer feriekolonien Stenkilde på Bogø. Den ligger for enden af en blind vej på en 20.000 m2 stor naturgrund – lige ned til Letten, det lavvandede farvand mellem Bogø og Møn – ca. 2 km øst for Bogø by. Stenkilde var oprindelig et husmandssted, som Lærerforeningen købte i 1939 for at indrette det til koloni.

Den store grund giver masser af muligheder for sport og leg, og det lave vand i Letten er ideelt til at soppe i og gå på fangst i for mindre børn, som sandsynligvis også vil synes, at det er herligt at bade her. Større børn vil derimod nok foretrække lidt vildere vover til en badetur. Skåningebro, for enden af Skåningevej, regnes for øens bedste badested, med bl.a. badebro og toiletter.

Østerskov – lige uden for koloniens dør – er en “vild” skov med tæt underskov, der indbyder til alle mulige former for aktiviteter. Vil man på længere udflugter, er Møns Klint med spændende geologi, kirkerne med de berømte kalkmalerier på Møn, samt Stubbekøbing, der i sommerhalvåret besejles af færgen Ida, gode udflugtsmål.

Sengepladser i alt: 66

I Københavns Stadsarkiv finder man en let afvigende historie, som går ud på, at Stenkilde i årene 1938-1943 var observationskoloni. Denne koloni skulle derefter i 1943 være blevet til Furesøkolonien.

Feriekolonien Stenkilde i 1949. Ti år efter, at den var blevet overtaget af Københavns Lærerforenings Kolonier. Sylvest Jensen luftfoto, 1949, beskåret. Det Kongelige Bibliotek. Danmark set fra luften.

Feriekolonien Stenkilde i 1973. 34 år efter, at den var blevet overtaget af Københavns Lærerforenings Kolonier. Geoplan luftfoto, 1973, beskåret. Det Kongelige Bibliotek. Danmark set fra luften.

Stenkildevej 2, 3, 4, 5, 7 og 9

Placeringen af de øvrige ejendomme på Stenkildevej - med husnumre. Nedenunder et luftfoto af nr. 9 fra 1949.

Stenkildevej 9 på Sylvest Jensen luftfoto fra 1949. Matr. 2b. Blev i 1917 købt af Jens Cornelius Steffensen og Meta Steffensen. Fra slutningen af 1932 var Meta Steffensen eneejer. Ved folketællingen i 1940 boede hun der stadig; med sønnen Peter Johannes Steffensen, f. 1913, som bestyrer, og sønnen Alfred Oskar, f. 1923.

Skøde til Lise og Jens Otto Jensen, 18.8.1982.