Naturkatastrofer

Stormfloden 1872

Da det stod værst til ved middagstid den 13. november 1872, var vandstanden omkring Bogø godt 2 meter over dagligt vande (6½ fod). Denne vandstand er angivet ved hjælp af de med blåt markerede områder. Det ser ud til, at ingen gårde blev oversvømmet. Derimod er Barholm, strandengene øen rundt, Lindebroen, et område ved Bredemade og det østlige Farø berørt.

Kortet er fremstillet med værktøjet i Miljøstyrelsens klimatilpasningsplaner.

Stormfloden 1872 på Farø

Fra Farø er vi så heldige at have en førstehåndsberetning om stormfloden. Det er gårdejer Peter Martin Rasmussen Stæhrs dagbog. Stæhr (1812-1901) drev Farøgården i en række år og skrev dagbog i lighed med sin far, Rasmus Stæhr.

Peter Stæhrs originale dagbøger er væk, men Møns Museum opbevarer en afskrift bestående af delvise uddrag.

Om stormfloden 1872 skriver Peter Stæhr:

Onsdag 13. November: Wind NØ&Øst. En haard Storm, betrukken Luft. Stormen rasede hele Dagen uafbrudt; et Højvande steg dertil, som ikke før har været kendt mage til, idet der oversvømmedes Cirka 8 Tønder Land, hvoraf al min Rug aldeles staar under vand, og endel af Hveden; flere Joller laa paa Rugmarken og flere steder laa forskellige Ting spredte. - Min Smedie, som stod ved Stranden, skyllede aldeles over. Jeg havde ikke lidt Tab af dette Højvande; sørgelige Tildragelser anrettet.

Søndag 30. November 1872: Wind S.Ø. frisk Kuling, betrukken Luft. Da man næppe bestemt kunde sige, hvor højt Vandet her havde staaet i Stormfloden, har jeg ved et Vaterpas undersøgt samme, og befundet at det som Middelvandstand stod 6½ Fod højere. Gaarden staar endnu over nævnte høje Vandstand 13 a 14 Fod højre, og var saaledes langt heldigere stillet end mange Kystbeboere havde været det, som dybt har maattet føle Trykket af 13. Novembers Begivenheder, af hvilke man daglig hører sørgelige Efterretninger. Her vil blive opsat et Mindesmærke ved Strandvejen, hvorefter den høje Flod har naaet op til, som ikke siden 1694 har været kendt mage til.

Tirsdag 4. marts 1873: Rasmus (Peters søn) var i Vordingborg efter Stenhuggeren, som skal arbejde her ved at sætte en ny Smedie istedetfor den som gik væk ved Stormfloden den 13. November afvigte Aar.

Torsdag 15 Mai 1873: Stenhuggeren blev færdig med Smedien og hjalp mig at sætte en Mindesten for Stormfloden ved Vejen til Stranden, hvortil Floden var steget, hvori jeg lod udhugge følgende ”Stormfloden 13/11 1872”, foruden en Streg hvorefter Vandstanden var groet. Herover staar ”Vandlinie”.

Den påmalede skrift er et hastigt forsøg fra den ældre generations side på at tydeliggøre den forvitrede huggede indskrift. Herved er et enkelt af tallene blevet tolket forkert. Det skal være 13/11 1872.

Det sort/hvide billede er fra Jørn Farøs bog "Farø : vej-over-ø : egnsbeskrivelser og erindringer".

Den påmalede skrift er udvisket på dette foto fra 2018. Morten på Farøgård oplyser, at eksperter ved nivelleringsarbejderne i forbindelse med brobyggeriet målte vandlinjen på stenen til at være 2,22 m over dagligt vande, og det passer jo ganske pænt med Peter Stæhrs måling og oplysningen i "Bogø 200 år" om 6½ fod ved Bogø.

På dette kort er en havvandsstigning på 2,2 m lagt ind med blå farve. Stormflodsstenen står ved den nedlagte vej fra gården ned til den markerede landingsbro mod øst, hvor smedjen lå.

Peter Stæhr og hans folk samlede ind til de "vandlidte"

Peter Stæhr noterede i sin dagbog:

"Tirsdag 26 November 1872 Jeg sender, pr. Post, til de Vandlidte ved Stormfloden 8 Rdl, Folkene medsendte dertil 1 Rdl, 4 sk.; samtidig sendte vi ogsaa 2 Skjorter, 3 Chemisser, et par uldne Underbenklæder, et uldent Underskørt, et uldent Halstørklæde og 1 par Muffediser."

Meddelt af Mia Gerdrup.

Bogø slap nogenlunde lempeligt fra den værste stormflodskatastrofe i 1000 år. Til trods for egne tab blev der ydet støtte til ofrene på Falster. Klip fra Stubbekøbing Avis, 5. december 1872.

Haglkatastrofen i 1967

Natten til den 26. juni 1967 raserede et voldsomt haglvejr Bogø, Møn og Nordfalster. Kornmarkerne på Bogø gav i mange tilfælde kun 2 fold, og sukkerroerne gav 20 pct. mindre end i de områder, der ikke blev ramt.

Landsbladet, 8. juli 1967. Rosa og Jørgen Damsbos børn Anne og Villy viser hagl frem så store som valnødder.