Fiskeri

Det er ikke meget, vi ved om fiskeriet på Bogø i de ældste tider, men det antages sædvanligvis, at Bogø har haft del i middelalderens store sildeeventyr. Senere hen, i en indberetning fra 1771, får man dog et glimt af fiskeriet på Bogø. I en melding fra Stubbekøbing hedder det, at der kun er en smule fiskeri i Stubbekøbing, og at der ingen fiskere er. Ved sjældne lejligheder kommer der dog aborrer, flyndere, gedder og ål fra Bogø, siges det.

I Begtrups beskrivelse af fiskeriet på Bogø omkring 1800 hedder det: "Her fiskes i april nogle aborrer. Søfolkene stanger gerne ål ved blus. En slig blusflåde kan bestå af en snes både, hvoraf nogle er fra Stubbekøbing. Når der er aldeles vindstille om natten, stanges ved blus den mindre ål under landet på 4 til 5 fod vand; den større ål undgår dem, da den står til dybs, og de har ikke åleruser og bruger sjældent kroge."

Kilde: Gregers Begtrup. Beskrivelse af Agerdyrkningens Tilstand i Danmark; Fjerde Bind; Lolland og Falster. København 1806.

Der kan endvidere henvises til Stoklund, Bjarne. "Bonde og fisker. Lidt om det middelalderlige sildefiskeri og dets udøvere" i M/S Museet for Søfarts årbog/ Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg (1959), ss. 101-122.

Artiklen er digitaliseret og søgbar. Bogø nævnes 4 gange

Beskæftigede i søfart og fiskeri i 1901

Folketællingen i 1901 viste, at der var usædvanlig mange søfolk på Bogø, men kun få fiskere. Optælling og grafik ved Svend Aage Christensen.

Drechsel om saltvandsfiskeriet

En instruktiv, kortfattet redegørelse for fiskeriet inden for Skagen i 1880'erne findes i Drechsels standardværk "Vore Saltvandsfiskerier" i de indledende bemærkninger på side 5-6. Han nævner bl.a., at ålen er blevet genstand for betydelig eksport fra Danmark til Tyskland.

Download Drechsel "Vore Saltvandsfiskerier"

Statistik for 1948

Af Fiskeriministeriets beretning for 1948 fremgår det, at Bogø på dette tidspunkt havde 6 erhvervsfiskere og 12 lejlighedsfiskere. Fiskefartøjernes værdi var 30.000 kr., redskabernes 10.000 kr. Der blev fisket 24.000 kg fisk til en værdi af 27.000 kr.

Tre fiskere ved Skåningebro

SKÅNINGEBRO I 1950'ERNE

Fra venstre fisker Svend Nielsen, Arnold Jensen og drivkvasen KARENS senere ejer Theodor Hansen ved Skåningebro i midten af 1950'erne. I baggrunden har to både vod til tørre. Fra Kenneth Nøhrs arkiv. Svend Nielsen var Kenneth Nøhrs morfar.

Regional fiskeristatistik - 1973

For Bogøs vedkommende er der registreret 2 erhvervsfiskere og 9 lejlighedsfiskere på 9 både over 5 brt. og 18 både under 5 brt. Fiskeristatistik for 1973. Storstrøms Amtsråds akter i Rigsarkivet. Det er en tilbagegang i forhold til opgørelsen fra 1948.

Fiskere ved Lindebroen ifølge Grønbogen

Rasmus Møller hed en af Bogøs fiskere. Han landede hovedsageligt sin fangst til industrien i Stubbekøbing. Han boede i Lodshuset på Bogø Hovedgade 6. I 1958 solgte Rasmus Møller sin kutter "Falken" til Sylow i Stubbekøbing.

Emil Hansen og hans søn Poul havde en fiskekutter ved navn ”Anna”, som de fiskede med i Østersøen, hovedsagelig sild. Stigfeld fiskede med kutteren ”Emanuel”, han kørte rundt på øen og solgte sine fisk. Øjvind Olsen var havnefoged i mange år, han blev afløst af Karl Christensen, der igen blev afløst af sin søn Charles. I dag er der ingen erhvervsfiskere tilbage i Bogø Havn. (Fra den grønne bog "Bogø År 2000. 100 års handel og håndværk på Bogø", udgivet 1999).

Johannes Hansen med Thetis og Anna

Johannes Hansen i K894 Thetis står ud på sildefiskeri fra Lindebroen.

Fiskefartøjer registreret ca. 1952

Der er tre fartøjer registreret på Bogø på denne fortegnelse fra ca. 1952. 123: Johannes M. Hansens "Anna", 293: Henry Charles Jacobsens "Esbern Snare" og 294: Rasmus Møllers "Sofie".