Gundernæs

Før udflytningen var Gundernæs på matrikel 29 på Bogøs sydøstpynt gård nr. 19 med hjemsted dér, hvor Navigationsskolen kom til at ligge. Matrikelnummeret 29g på Bogø Hovedgade 146 viser nogenlunde hjemstedsgårdens placering.

Tegning fra 1948

Gundernæs på Grønsundvej 600, tegnet af Hugo Grum i 1948.

Foto fra 1939. Det nye stuehus var blevet opført i 1937. Til højre ses endnu resterne af det gamle stuehus. Der er ingen lynafleder på længerne. Det var der ni år senere på Grums tegning. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kgl. Bibliotek. Gården er i midten af 1870'erne anført i Stege Branddirektorats forsikringsprotokol under matrikel 29a med Hans Andersen Holm som ejer.

I 1949 var resterne af det gamle stuehus fjernet. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kgl. Bibliotek.

Udateret luftfoto. Til venstre et ottekantet svinehus.

Den usædvanlige svinestald på Gundernæs, en mangekantet, rød bygning. På et lodfoto fra 1974 var kun fundamentet af svinestalden tilbage, men længerne stod endnu. På et senere lodfoto fra 1980 var også længerne revet ned.

Tegninger fra 1955 og 1957

Sognepræst Helge Rasmussen fra Jelling besøgte jævnligt Senius og Tulle Holm Hansen på Gundernæs om sommeren. Helge Rasmussen var oldebarn af Christoffer Rasmussen Holm og Anne Margrethe Mortensdatter, der havde boet på matrikel 29 - den oprindelige helgård - hvorpå Gundernæs ligger. Helge Rasmussens bedstemor Mette Cathrine Christoffersdatter var født der. Han havde derfor en særlig tilknytning til stedet. Den øverste tegning er fra 1955. Tegneren har stået i svinget på Fruekildevej. Vejen til venstre går op til Birkagergård, vejen til højre går ned til landevejen. Gundernæs ses midtfor. Th. er lidt af Holmegård kommet med. Hans tegning fra 1957 viser Gundernæs t.v. og Fruekildegård t.h. Stien i forgrunden førte ned til Senius' eng. Den blev kaldt Fægangen. Begge tegninger tilhører Villy Damsbo.

Helge Rasmussens tegning herunder er fra 1957 og viser Gundernæs t.v. og Fruekildegård t.h. Stien i forgrunden førte ned til Senius' eng. Den blev kaldt Fægangen. Begge tegninger tilhører Villy Damsbo.

Beskrivelse fra 1946

Beskrivelse i Kjeld G. Spilcker (red.). Lolland-Falster, Fejø, Femø, Askø og Bogø, bd. 3, Odense 1946. Gården omfattede på dette tidspunkt matriklerne 29a og 29b. Den oprindelige helgård, matrikel 29, var på godt 64 tdr. land.

Om de tidligere ejerforhold, se Realregisteret.

Kirkebogen oplyser, at Sinius Holm Hansen var født 16. marts 1899 som søn af landmand Theodor Hansen og hustru Anna Rasmine Marie Andersen.

Her står Sinius Holm Hansen som nr. 2 fra højre i bagerste række ved Bogø Andelsmejeris 50-års jubilæum i 1943.

Sinius Holm Hansen og hustruen Henny Holm Hansen, kaldet "Tulle".

Sinius Holm Hansen var med i meget foreningarbejde. Bl.a. som medlem af bestyrelsen for Bogø Foredragsforening fra 1930 til 1950, heraf som formand 1943-50.