Statistik for landbruget
Høstudbytter 1957-1964
Udbyttet i 1957
Udbyttet i 1958
Udbyttet i 1959
Udbyttet i 1960
Udbyttet i 1961
Udbyttet i 1963
Ovenfor ses høstresultaterne fra 1957 til 1964
Her er resultatet for 1964.
Prøv at sammenligne med situationen 200 år før, hvor gennemsnitsudbyttet for korn i Danmark var ca. 8,45 hkg. pr. ha. Dertil kom, at arbejdsindsatsen pr. hkg. var voldsomt meget større i 1750: 2000 minutter pr. hkg. i 1750 mod 10 minutter omkring 1980.
Kilder: Rigsarkivet. Bogø Kommune, Sognerådet: Diverse ujournaliserede sager (1842-1968) 10-26: 1842 15 - 1968 19.
S.P. Jensen: Fra stilstand til vækst. Studier i dansk landbrugsudvikling fra 1682 til 1914. Udgivet af Landbohistorisk Selskab, 2007.
I 2010'erne ligger gennemsnitsudbytterne for korn i omegnen af 70 hkg. pr. hektar.
Høstudbytter for de enkelte afgrøder i 1921
Det Kgl. Landhusholdningsselskabs indberetninger om høstudbyttet i Danmark blev i sin tid indsendt til Danmarks Statistik, som siden har afleveret indberetningerne for årene 1895-1930 til Rigsarkivet. Som tidsbillede er det interessant at se, med hvilken omhu høstudbyttet blev dokumenteret for hver enkelt afgrøde helt ned til sogneniveau. Der er brugt meget blæk og mange arbejdstimer på at udfylde skemaerne, og det siger i sig selv noget om den betydning, landbruget havde.
Som illustration vises sider med høstudbytterne i 1921 i tre herreder i Præstø Amt: Hammer Herred, Baarse Herred og Møenbo Herred. På sidste linje under Møenbo Herred står Bogø. Blandt resultaterne på Bogø kan nævnes, at på 122 tdr. land blev der dyrket runkelroer, og udbyttet var 47.580 tdr. Sukkerroer blev dyrket på 132 tdr. land, og udbyttet blev 42.900 centner. Sammenlignet med de øvrige sogne i de tre herreder var Bogø med i toppen. Udbyttet pr. hektar var ca. 30 tons, mens landsgennemsnittet var 25 tons. I dag er det nærmere 70 tons rene roer pr. hektar på Bogø/Vestmøn. Til sammenligning med de 132 tdr. land sukkerroer i 1921 kan det anføres, at der i 2018 blev dyrket sukkerroer på Bogø på ca. 78 hektar eller 141 tdr. land.
Tre billedfiler viser siderne for 1) kornhøst, 2) blandsæd, ærter, bælgsæd, agerhø og enghø, 3) rodfrugter. De kan åbnes separat, så man kan komme helt tæt på de enkelte kolonner.
Kornhøsten i 1921
Udbytterne for hvede og byg i 1921 lå for Bogøs vedkommende på 27-30 hkg. pr. hektar. I 1700-tallet var det omkring 8 hkg. pr. hektar. I 2010'erne omkring 70 hkg. pr. hektar.
Skønsmæssigt kunne der være omkring 1.400 kg roer på en almindelig fjællevogn. Vi kender fra havneprotokollen den samlede udskibning af sukkerroer fra Skåningebro til sukkerfabrikken i Stege i 1921 - over 1.600 tons. De blev hentet i sukkerfabrikkens pramme, der kunne tage op til 70 tons. Det betyder, at vi for året 1921 kan regne med, at der alene til Skåningebro skulle køres ca. 1.160 læs på fjællevogn. En betragtelig trafik ad Skåningevej, selvom det var fordelt på omkring 60 dage fra slutningen af september og frem til begyndelsen af december. Trafikken med roepramme blev indstillet i 1947. På det tidspunkt havde der vel været fragtet sukkerroer fra Skåningebro i ca. 60 år.
Det Kgl. Landhusholdningsselskabs indberetninger om høstudbyttet i Danmark blev i sin tid indsendt til Danmarks Statistik, som siden har afleveret indberetningerne for årene 1895-1930 til Rigsarkivet. I sig selv interesserer tallene måske de færreste i dag, hvor så få er beskæftiget i landbruget, men det er som tidsbillede interessant at se, med hvilken omhu høstudbyttet blev dokumenteret for hver enkelt afgrøde helt ned til sogneniveau. Der blev brugt meget blæk og mange arbejdstimer på at udfylde skemaerne, og det siger i sig selv noget om den betydning, landbruget havde.
Som illustration er her valgt en side med høstudbytterne for rodfrugter i 1921 i tre herreder i Præstø Amt: Hammer Herred, Baarse Herred og Møenbo Herred. På sidste linje under Møenbo Herred står Bogø. Blandt resultaterne på Bogø kan nævnes, at der i 1921 blev dyrket runkelroer på 122 tdr. land, og udbyttet var 47.580 tdr. Sukkerroer blev dyrket på 132 tdr. land, og udbyttet var 42.900 centner = 1.944 tons eller knap 1.400 læs på fjællevogn. Sammenlignet med de øvrige sogne i de tre herreder lå Bogø højt med udbytte pr. arealenhed, nemlig 325 centner pr. td. land. 1 centner er lig 50 kg. Omregner vi 1 centner pr. td. land til hkg/ha er resultatet =0,906417 hkg/ha. Målt i udbytte pr. hektar var de 325 centner/td.l. på Bogø i 1921 altså lig med 295 hkg/ha eller ca. 29,5 t i 1921, mens det i dag er tæt på 70 tons rene roer / "sukkerroer til fabrik".
For Præstø Amt som helhed var den gennemsnitlige høst af sukkerroer til fabrik i årene 1919-23 på 234 hkg/ha.
I 1957-1964 lå udbyttet på Bogø mellem 320 og 400 hkg/ha.
Husdyrhold på Bogø 1837-38
Heste, plage og føl, køer, stude og tyre, ungkvæg, svin og grise, får og lam, bistader
Husdyrhold på Bogø 1893-2015
Grise, hornkvæg, heste, får, høns.
Fæsteafgiften i 1523
Bogøs afgift til Nykøbing/Olleholm/Aalholm Len var omkring 1523 – på kong Frederik 1.s tid - 110 mark og 10 skilling, samt 4 pund havre. Hvis vi regner det hele om til korn, svarer det til ca. 236 tønder eller godt 23 tons korn.
Dengang var gennemsnitsudbyttet for korn i Danmark ca. 8,45 hkg eller tønder pr. ha. Skatten kan derefter anslås til at have svaret til høstudbyttet af korn på små 30 hektar.
Der medgik på det tidspunkt mindst 8.000 timer i marken for at avle 236 tønder korn; måske tre-fire flittige karles årsværk.
Omregningsfaktorerne er følgende:
En sjællandsk læst korn (=48 tønder) var ansat til en værdi af 24 mark; de 110 mark svarede dermed til godt 4½ læst eller 220 tønder korn. Dertil kom så de 4 pund havre. 1 pund var = 4 tønder "hart Korn", altså 16 tønder havre. Uden garanti for rigtigheden - men for at give en forestilling om mængden - ser det ud til at Bogøs afgift til Nykøbing Len omregnet til korn var i størrelsesordenen 23 tons.
Til sammenligning skulle Fejø betale over det dobbelte, nemlig 226 mark og 10 pund havre. Femø betalte lidt mere end Bogø: 131½ mark og 6 pund havre. Afgifterne stod i forhold til skattegrundlaget; på dette tidspunkt formentlig opgjort i antallet af gårde og deres størrelse.
Kilden fra 1523 er "Cansler Claus Giordsens Optegnelser, især om de danske og norske Lehn paa Kong Frederik den Førstes Tid". Her gengivet fra Nye Danske Magazin, bd. VI, s. 304, efter en udgave på New York Public Library, digitaliseret af Google.