Bogø arbejder
Indholdsfortegnelse til generel erhvervsoversigt
Her er der oplysninger om arbejdslivet på Bogø, altså om landbrug, skovbrug, søfart, fiskeri, handel, håndværk, undervisning, sundhedsvæsen og administration.
Nedenfor er et snapshot af befolkningens livsgrundlag i 1890, fordelt på erhverv.
Under menupunktet Startside er der en undermenu med statistik over folketallet. En gennemgang af Bogøs administrative tilhørsforhold gennem tiderne findes her.
Brug menuerne under Bogø arbejder!
Nogle erhverv i 1697
En meget tidlig erhvervsstatistik for Bogø fremgår indirekte af jordebogen for 1697. I jordebogens liste over de såkaldte husmænd er erhvervet angivet.
F.eks. er der 9 vævere på øen i 1697, 1 bødker, 1 hjulmand, 3 skomagere, 1 skrædder og 1 smed.
Fordelingen på erhverv i 1890
En af ændringerne i forhold til folketællingen i 1845 er, at landbruget i 1890 er hovederhvervet, mens søfarten i 1845 havde en lille føring over landbruget.
Om opgørelsesmetoden siger Danmarks Statistik: "Til hver Gruppe er henført baade de Personer, der udøve Erhvervet, og de Børn, Hustruer o.s.v., der forsørges af de førstnævnte; endelig er ogsaa Tjenestetyende henregnede til samme Erhvervsgruppe som Husbonden, og det hvad enten de vare Medhjælpere ved det erhvervsmæssige Arbejde, eller de vare egentlige Husgerningstyende."
Næste gang erhvervsfordelingen blev publiceret på sogneniveau, gjaldt det for 1906 i DANMARKS STATISTIK. STATISTISKE MEDDELELSER. FJERDE RÆKKE, OTTE OG TYVENDE BIND, FEMTE HEFTE. BEFOLKNINGENS ERHVERVSFORDELING EFTER FOLKETÆLLINGEN DEN 1. FEBRUAR 1906. KØBENHAVN 1908. Publikationen er digitaliseret. Tallene for Bogø står på side 11.
Vejviser og fagregister 1891
Her finder vi bl.a. sognerådsformanden, skolelærerne, Navigationsskolen, lægen, telegrafbestyreren, Bogø Sømandsforening, Bogø Skipperforening, 2 bagere, 2 høkere, 2 købmænd, 2 hjulmænd, 3 murere, 7 skomagere, 2 skræddere, 5 smede, 2 snedkere, 4 tømrere og 1 urmager. Listen er sikkert ikke udtømmende. F.eks. var der vist endnu et par vævere tilbage på det tidspunkt, selv om tallet var gået meget tilbage siden midten af 1800-tallet.
Christian Hartmanns købmandsgård lå på nuværende Bogø Hovedgade 131, dér hvor Brugsen lidt senere kom til at ligge.
Vejviser for Præstø Amt, Kjøbenhavn 1891. Christian Larsen (red.). Vejviser for Præstø Amt med Byer og Landsogne, København 1891.
Søfart og fiskeri 1901
Folketællingen i 1901 viser det samme billede som statistikken ovenfor fra 1890. Nemlig et usædvanlig stort antal søfolk på Bogø. I dette tilfælde ved en sammenligning mellem Bogø og Præstø Amt som helhed. Til gengæld var der kun få erhvervsfiskere på Bogø.
Fordelingen på erhverv i 1930
Linket ovenfor fører til
Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930
Tabel VIII er af særlig interesse for Bogø, idet tallene her er angivet helt ned på sogneniveau. Tabellens titel er Befolkningens fordeling efter erhverv i hver af landets kommuner. For Bogøs vedkommende står den som nævnt på side 136. Man kan læse meget af sådan en tabel. I sammenligning med de andre landkommuner ligger Bogø meget højt med personer, der ernærer sig ved immateriel virksomhed. Det tør man jo nok tage som udtryk for, at der er mange skolelærere på øen. Ligeledes ligger Bogø højt med 129 personer i gruppen 'Kommission og transport', hvilket må formodes at afspejle, at der endnu på det tidspunkt var mange søfolk på øen.
Bogen indeholder resultaterne af Folketællingen i 1930. Der er tabeller over befolkningens antal i byer, forstæder, bymæssige bebyggelser, landdistrikter, amter og amtsrådskredse, samt tabeller over befolkningens fordeling efter alder, køn og ægteskabelig stilling i landets hoveddele, kommuner og større provinsbyer. Tabeller over ægteparrenes fordeling efter mands og hustrus alder, og befolkningens fordeling efter fødested og statsborgerskab findes også.
Desuden er der en opgørelse over antal husstande efter størrelse og erhverv, og antal fælleshusholdninger efter type (fx børnehjem, alderdomshjem, rekreationshjem, abnorm- og vanføreanstalter, fattiggårde, fængsler, hoteller, pensionater) og størrelse. Yderligere er der oplysninger om befolkningens fordeling efter erhverv, forsørgerstilling, alder og indtægt.
Udgivet i 1935 (Statistisk Tabelværk, Rk.5. Litra A ; Nr. 20)
Erhverv på Bogø i 1971
Denne hjemmestrikkede oversigt stammer fra Militærnægterrapporten 1973 og er udarbejdet på grundlag af telefonbogen for Lolland-Falster for 1971 med de mangler og unøjagtigheder, det måtte give anledning til.
Registerfolketællingen i 1976
Beskæftigede i landbruget i Møn Kommune 1993-2006
Det er naturligvis velkendt, at antallet af beskæftigede i landbruget faldt dramatisk i midten af 1900-tallet. Endnu i 1930 havde over halvdelen af befolkningen i de fleste sogne i Mønbo Herred sit udkomme af landbruget som det fremgår af tabellen fra folketællingen i 1930 ovenfor. I 1993 var der i Møn Kommune kun 556 beskæftigede tilbage inden for landbrug, gartneri og skovbrug. Og tallet fortsatte med at falde. I 2006 var det sunket til 283 beskæftigede.
Kilde: Danmarks Statistik. https://statistikbanken.dk/rasu2
