Født fredag den 18. december 1829 i Fjaltring, Lemvig. Død lørdag den 28. november 1891 i København.

Christen Berg startede sin lærergerning i Kolding i 1852 og holdt også aftenskole for håndværkssvende og handelselever. Fra 1861 til 1874 var han førstelærer på Bogø, grundlagde 1866 en navigationsskole og fik henlagt en telegraf- og meteorologi-station til øen. I 1865 gik han ind i politik og blev valgt til Folketinget, hvor han deltog i forhandlingerne om den udvidede Grundlov. Blev hurtigt en af de førende i det grundtvigsk prægede Nationale Venstre og holdt talrige folkemøder rundt om i landet. Et andet middel til at øge den politiske indflydelse var stiftelsen af dagblade, først Kolding Folkeblad (1872) og Frederiksborg Amts Avis (1874), senere en halv snes andre, som har bestået helt frem til vor tid under fællesbetegnelsen De Bergske Blade. 

I kølvandet på den såkaldte Keldernæs-sag, hvor Berg havde forsvaret lærer Andersen i Keldernæs, som var blevet tildelt en ministeriel irettesættelse, modtog Berg selv i 1874 en tilrettevisning fra undervisningsminister Worsaae. Den nægtede han at tage imod og opsagde i konsekvens heraf sin førstelærerstilling på Bogø. Denne strid er nærmere beskrevet i en artikel af Svend Aage Christensen i foreningens årsskrift for 2021,  Bogøs historie.

Familien flyttede først til Frederiksberg og derefter til Hillerød, hvor Berg i 1880 blev valgt til byrådet. Ved valget i 1884 kunne han ikke genvælges, da familien i mellemtiden var flyttet til København.

Ved spaltningen i 1877 i det moderate og det radikale Venstre blev han leder af sidstnævnte sammen med Hørup. Ved valget i 1879 førte han en heftig kamp mod den moderate fløj, idet det var hans vision kun at have to store politiske partier. Da Estrup regerede, blev Berg eksponent for den såkaldte visnepolitik, hvor Folketinget nægtede at behandle næsten alle regeringens forslag. I 1883 blev Berg Folketingets formand. I januar 1886 blev han efter en episode i Holstebro i sommeren 1885 af Højesteret idømt 6 måneders fængsel. I 1886 fandt begge grupper sammen i det danske Venstre, men da partiet næste år opgav visnepolitikken, fratrådte Berg som dets formand og som Folketingets formand.

Privatarkiverne findes i Rigsarkivet, som har udgivet en registratur over dem med titlen Privatarkiver. Politikeren Chresten Poulsen Berg, 1829-1891, Maren Berg, f. Bertelsen, 1836-1906, politikeren Sigurd Berg, 1858-1921. Den udkom i 1973, er på over 100 sider og kan læses på ArkivalierOnline.

Der er i indholdsfortegnelsen en del henvisninger til materiale, som kan være interessant for Christen og Maren Bergs virke på Bogø, bla. om Bogø Skole og Bogø Navigationsskole.