Bådsmandshuse

Der blev i slutningen af år 1700 opført 10 dobbelthuse i Nyby med plads til 20 familier. Endnu i 1702 stod de ledige. Det er et spørgsmål, om der nogensinde nåede at flyttede bådsmænd ind i dem før ordningen blev ophævet i 1805, eller om de blot blev fæstet af andre, der søgte et sted at bo. I ca. 50 år efter opførelsen blev man ved med at kalde husene bådsmandshuse, men af denne betegnelse skal man ikke lade sig forlede til at tro, at der rent faktisk boede bådsmænd i dem. Det er i virkeligheden nok usandsynligt. En lidt nøjere beskrivelse af husenes og bådsmandsordningens historie følger ved lejlighed.

Allerede den 28. november 1705 blev bådsmændenes hidtidige privilegier ophævet ved en kongelig resolution omfattende Bogø og Møn og de ligestilles med enrollerede søfolk. Den eneste undtagelse var at bådsmændene måtte blive boende i de huse de havde fået tildelt. Desuden blev det bestemt at ledig blivende bådsmandshuse måtte bortfæstes eller sælges. (Rigsarkivet. Rentekammerets kongelige resolutioner, nr. 16623).

I 1708 blev der registreret fæster af 7 bådsmandshuse - og flere i de følgende år. Fra 1720 til 1755 er der registreret udvisning af brændeved til 19-20 bådsmandshuse, forudsat, at de var beboede og havde betalt deres afgift til kongens kasse.

Ved krongodsauktionen i 1769 var bådsmandshusene ikke længere registreret som en særlig kategori af huse, men indgik blot i den almindelige fortegnelse over øens daværende 45 gadehuse, som de 29 gårdmænd ved købet fik ejendomsretten til.

Så vidt vides, er der intet tilbage af bådsmandshusene. Bogøs ældste huse formodes at være fra 2. halvdel af 1700-tallet.

Litteratur: Jørgen H. Barfod, Christian IV's Nyboder, København 1983, kapitel XI, Bådsmandskolonien på Møn.