Telegraf og telefon
På Christen Bergs initiativ blev Bogø Telegrafstation åbnet den 1. september 1872. Telegrafkablet blev ført over til Bogø fra Stubbekøbing. En telefoncentral blev taget i brug i 1904. Den manuelle betjening af centralen blev indstillet i 1972. Alle tre funktioner var samlet i et hus ved siden af Navigationsskolen. Dette var en praktisk løsning, eftersom det var en af skolens lærere, Rasmus Antoni Landt, der i en menneskealder bestyrede telegrafstationen.
Ligeledes placerede Meteorologisk Institut en vejrstation, et "meteorologisk Observatorium", ved siden af Telegrafstationen.
Telegrafkaart over Danmark - 1877
Bogø Telegrafstation blev åbnet den 1. september 1872. Telegrafkablet blev ført over til Bogø fra Stubbekøbing. Det fremgår af signaturforklaringen, at Bogø i 1877 var en station med indskrænket dagtjeneste. I Stubbekøbing Herreds navneregister over løsørepant m.v. er der noteret en tinglysning af 4.9.1877 af, at Antoni Landt var beskikket til at bestyre telegrafstationen på Bogø.
Diverse sager fra 1870 vedrørende etablering af telegraf på Bogø findes i Rigsarkivet.
Telefonens første historie
Det mellemcentrale net i 1901
Det mellemcentrale net i 1921
Telefonkablet til Bogø blev etableret i 1904.
Et 25 års jubilæumsskrift udarbejdet af lektor P. Andersen på bestyrelsens foranledning.
Bogø Landcentral lukker 1972
I 1972 blev Bogø Landcentral lukket som en af de sidste manuelt betjente telefoncentraler. Den bestyredes fra 1960 til 1972 af Alice Caspersen (th.). Tv. assistent Grethe Andersen. Centralen lå i den gamle lærerbolig nord for Navigationsskolen, hvor der allerede i 1872 var blevet oprettet telegrafstation. I 1904 blev den suppleret med telefoncentralen.
Foto fra et afskedsinterview med Alice Caspersen.
Søkablet fra Møn til Skt. Petersborg
Når Møn, Falster og Bogø så tidligt fik telegraf, hang det måske sammen med, at en af de vigtigste internationale forbindelser, den til Rusland, Kina og Japan, blev ført via Møn, nærmere betegnet et kabelhus på stranden ved Pomlerende, ved Liselund, hvorfra søkablet blev ført via Dueodde til Letland og videre til Skt. Petersborg. Søkablet var klar til drift i 1865, og den transsibiriske forbindelse blev officielt åbnet i 1872.
Vagn Hansen skrev i 2019 en illustreret beretning om kabelhuset, søkablet og de tekniske installationer.
Foræring til C.F. Tietgen i 1894. En Flora Danica-tallerken med kabelhuset ved Pomlerende som motiv. Tallerknen findes på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.
Telegrafnøgle fra kabelhuset ved Pomlerende. Restaureret af Vagn Hansen.
Prøve af søkablet, der blev lagt fra Pomlerende, via Bornholm og Letland til Skt. Petersborg. Foto: Vagn Hansen.
Tværsnit af søkablet.
Tallerknen med kabelhuset var en del af et stel med motiver fra stationerne på den transsibiriske telegraflinje og en fødselsdagsgave til C.F. Tietgen. Portræt fra 1896, Statens Museum for Kunst.
Telefonbog 1974
Endnu i 1974 var der relativt få abonnenter; telefonen var stadigvæk lidt af en luksus.