Indhold af siden om Bogø Mølle

I mere end 600 år var stubmøllen den vigtigste form for vindkraft i Danmark. Den mere effektive hollandske vindmølle blev først almindeligt udbredt i begyndelsen af 1800-tallet.

De første stubmøller kender man i Nordvesteuropa fra slutningen af 1100-tallet. I Danmark nævnes en mølle første gang i et dokument fra 1259, hvor biskoppen i Roskilde fortæller, at en kannik har foræret en mølle i Fløng til domkirken i Roskilde. Det ældste belæg for en vindmølle her i vores sydøstlige hjørne af Danmark er stubmøllen i Kokseby. Den kan påvises fra 1400-tallet, men er dog i sin nuværende form genopbygget i 1775 efter en brand.

Rent tidsmæssigt kan man således godt forestille sig, at der har været en mølle på Bogø før de tre som vi har kendskab til på den nuværende mølles placering på Bogø Hovedgade 36.

Den første mølle på Bogø var en stubmølle, der brændte omkring 1780. Den var opført i 1718, men der har nok været mølle på møllehøjen endnu tidligere. Det bygger vi på, at den ene af Bogøs tre hovedinddelinger kaldes Møllehøjsmarken eller Møllehøjsvangen i Christian 5.s matrikel, Markbogen fra 1681-1683. I jordebog og matrikel for 1697, som ellers er meget detaljeret, er der dog ikke noget spor af en mølle på Bogø.

Stubmøllen fra 1718 blev opført med officiel tilladelse. Det fremgår af en kongelig resolution af 11. januar 1718. Heri hedder det, at Tobias Ibsen på egen bekostning må lade opbygge en vejrmølle på øen Bogø. Tobias Ibsen benyttede tilladelsen. Det ved vi fra amtmand Moltkes indberetning af 1725, hvor der står, at Bogø Mølle var opført i 1718. I en anden af Moltkes indberetninger fra 1725 står der, at mølleren på Bogø Mølle hed Jep Møller. Han forpagtede møllen af Hans Hansen Krog (1671-1731) på Ornebjerg i Kastrup Sogn ved Vordingborg, der havde møllen indtil 1726. Hans Hansen Krog kaldes i litteraturen "den først omtalte ejer af møllen".

Når stednavnet Møllehøj har en så prominent placering i matriklen fra 1681-1683, er det som nævnt ikke urimeligt at antage, at der har ligget en mølle på stedet endnu længere tid tilbage, altså før stubmøllen af 1718, men altså ikke registreret og ikke-eksisterende i 1697.

Til vores kildeside om Rentekammerets kongelige resolutioner, 1660-1719

Til vores kildeside om Christian 5.s matrikel. Markbog for Bogø, 1681-1685

Den anden var en gallerihollænder, der opførtes kort tid efter stubmøllens brand. I et skiftedokument fra 1782 omtales den anden mølle som nyopført. Denne mølle brændte i 1851.

Den tredje mølle på stedet er den nuværende mølle, som ligeledes er en gallerihollænder. Den blev opført af mølleejer Erik Christian Dan i 1852. I 1907 blev der tilbygget et kornmagasin. Det var blevet nødvendigt, da mølleren var begyndt at handle med korn- og foderstoffer.

I 1918 fik møllen udskiftet sit gammeldags kludesejlsvingefang med et selvsvikkende vingefang, og det manuelle krøjeværk blev erstattet af en vindrose, en lille mølle på hatten, som sørger for, at vingerne altid står op mod vinden. En mølle med selvsvikker er forsynet med regulerbare klapper på vingerne, der udgør sejlfladen.

Hans Kongelige Majestæts tilliggende gods. Baag Øe Byes Jord, Mølle Høys Marchen. Fra Markbogen for Bogø i Christian 5.s Danske Matrikel, 1681-83. Markbogen for Bogø er på ca. 700 foliosider.

Kornmølleriet i Danmark

NOGLE STATISTISKE OPTEGNELSER OVER KORNMØLLERIET I DANMARK.

Af EDV. MACKEPRANG, dr. polit. - i Tidsskrift for Industri 1909, ss. 161-166.

De første statistiske oplysninger om kornmølleriet i Danmark findes i Matriklen af 1688. Mølleriet var et beskyttet erhverv indtil 1852, da møllenæringen blev givet fri. I Christan 5.s Danske Lov er der en bestemmelse om, at bønderne ikke må bygge deres egne møller, men skal benytte de eksisterende. Ingen ny mølle, hverken vand-, vind- eller hestemølle, måtte anlægges noget sted på landet, hvor de eksisterende møller bekvemt kunne forestå malingen. Til et nyt anlæg krævedes der i alle fald først "allernaadigst Bevilling".

Angående møllernes fordeling i de enkelte amter henvises til efterfølgende tabel, der angiver antallet af møller ude på landet i 1688, 1838, 1897 og 1906.

Som det fremgår skete der ca. en tredobling af antallet af møller i løbet af de godt to århundreder, som tabellen dækker.

Bogøs stubmølle i 1700-tallet

Jep Møller havde ifølge amtmanden møllen til leje. Han var med andre ord forpagter. Kilden kan ses på Rigsarkivets ArkivalierOnline. Møns Amt. Kopibog med breve til kongen og kollegierne.

Vi har ikke meget at gå på, når det gælder Bogøs møllehistorie før 1718. Det eneste er i virkeligheden nok stednavnene Møllehøjsmarken eller Møllehøjsvangen; disse to betegnelser blev som nævnt anvendt i Christian 5.s Danske Matrikel fra 1681-83. Det kunne tyde på, at der har ligget en mølle på stedet, før stubmøllen af 1718 blev opført.

Når Tobias Ibsen ved kongelig resolution fik tilladelse til at bygge en mølle i 1718, er det muligt, at den har skullet erstatte en anden - måske for længst forfalden - mølle på samme sted.

Tobias Ibsens kongelige tilladelse til møllebyggeri i 1718

En moderne fortegnelse over Rentekammerets kongelige resolutioner 1660-1719 i 12 store foliobind. Fortegnelsen er forsynet med navne- og stedregister, og derfor kan man let finde de resolutioner, der har med Bogø at gøre. Alle 12 bind er scannet og findes på ArkivalierOnline

Fortegnelsens referat af en kongelig resolution fra 11. januar 1718. Heri hedder det, at Tobias Ibsen på egen bekostning må lade opbygge en vejrmølle på øen Bogø.

Kongelige resolutioner - forkortelser med henvisninger til de originale akter:

K.R. = Pakkerne "Kongelige Resolutioner" 1707-19. (V.A. II.4).
R.P. = Relations- og Resolutionsprotokoller, Nr. 55-78 (1703-19) Vedføjet bindets nr. og fol.

Et udsnit af amtmanden over Møns Amt, C.G. Moltkes brev af 17. januar 1718, hvori han meddeler, at kongen har givet den af indbyggerne på Bogø ansøgte tilladelse til at opføre en mølle på Bogø. Det drejer sig utvivlsomt om den stubmølle, der stod på den nuværende mølles plads. Teksten lyder:

"Baagøe Lands Indbyggeres Memorial dat. 12. November 1717: Der udi de begierer at Dennem maa gives Tilladelse en Veir Mølle der paa Øen at lade opsætte, Saasom en Mand fra Lundbye paa Sælland ved Nawn Thobias Ibsøn har tilbudt sig en Mølle paa sin egen Bekostning vil opbygge, Der paa er Skrevet:

Det er allernaadigst bevilget af Hans Kongl: Majt: at en Veir-Mølle paa Bogøe Land maa opsættes naar af Mølle Pladsen blive betalt Aarlig Jordskyld til Høystbemeldte Hans Kongl: Maj:ts Casse, og kand nu Thobias Ibsøn som har tilbudet sig Veir-Møllen der paa Landet, paa egen Bekostning at opbygge, saadant joe før des bedere føre i Stand, og dereftter Korn-Mallingen for Eder forvalte, som forsvarligt kand wære; Nygaard paa Moen. Dend 17 Janvarÿ Ao. 1718. C.G. Moltke."

Kilde: Rigsarkivet. Arkivalieronline. Møns Amt. Kopibog med breve til ridefogeden m.fl. 1717-24. Vejrmølle på Bogø 1717-18.

Caspar Gottlob Moltke var amtmand over Møns Amt (Møens Land og Baagø) fra 1703 til 1728. Plade fra hans sarkofag i Stege kirke.

På den nuværende mølles placering stod i 1700-tallet en stubmølle, opført i 1718. Her ses den i horisonten på Johan Jacob Bruuns prospekt fra 1754 af "Stubbekiøbing Tagen Fra den Søndre side". Fra Frederik den Femtes Atlas, Bd. 38, Tvl. 57 . Det Kongelige Bibliotek.

Udsnitsforstørrelse af ovenstående. 3-tallet ved møllen er en misforståelse fra Bruuns side. Ifølge signaturforklaringen står 3-tallet for Sjælland.

Sigtelinje fra Bruuns standpunkt på bakken ved Stubbekøbings senere vandtårn mod Stubbekøbing Kirke og Bogø Mølle.

Sigtelinje fra Bruuns standpunkt mod Stubbekøbing Kirke og Bogø Mølle.

Fra Møns Amt til centraladministrationen om Bogø Mølle

I det viste udklip står der ved pkt. 2: "Mølleren paa Baagøe har tillige med Huuset et Vænge imod 4re Tønders udsæd stoer, som Øens Beboere for at faae een Møller der paa Landet har tilladt ham at indtage af deres Overdrev, hvorfor hand og samme har haft i Brug uden Afgift til denne Tiid, ligesom og samtlige Landets Beboere har hiolpen til at faae Møllen fløttet ind paa Landet og opsadt."

Citatet står i dette dokument i Rigsarkivet: "Rentekammeret Danske Afdeling, Kammerkancelliet: Betænkninger og efterretninger ang. vand- og vejrmøllerne i Danmark, indsendt fra amtmændene i h.t. rentekammercirkulære af 1761 19. maj". Det er meddelt af Lise Andersen.

Indberetningerne til Rentekammeret fra 1761 blev udfærdiget i forbindelse med, at man på centralt hold overvejede at indføre mølletvang. Mølletvang var en retlig forpligtelse for den enkelte bonde til at benytte en bestemt mølle. Det var naturligvis svært at se, at mølletvang var relevant for en lille ø med kun én mølle.

Bogøs første hollændermølle, ca. 1780-1851

Den første af de kendte møller, stubmøllen fra 1718, brændte som nævnt omkring 1780.

Den anden var en gallerihollænder, der opførtes kort tid efter stubmøllens brand. I et skiftedokument fra 1782 omtales den anden mølle som nyopført. Også denne mølle brændte, i 1851.

Christian Peter Kirchheiner ejede Bogø Mølle i fire år, fra 1809 til 1813. Det er hans navn, vi ser på nedenstående udsnit af matrikelkortet fra 1809.

På kortet har vi også det eneste kendte billede af den 2. mølle på stedet. Der er tydeligvis tale om en hollandsk vejrmølle med galleri og port.

I 1813 solgte Kirchheiner møllen til kammerherre, byfoged Rousing i Stubbekøbing, som ved auktioner i 1825 og 1826 videresolgte den til møllebygger Hans Erichsen, der tog skøde i 1827. Byfoged Rousing passede naturligvis ikke selv møllen; således kom der i 1816 en møller Christopher Frellsen (Frelsen) til Bogø fra Stege eller fra Klintemøllen for at bestride det job. Han forlod Bogø igen i 1820. Det ved vi fra kirkebogens til- og afgangslister.

I årene 1825 og 1826 blev der holdt fire offentlige auktioner over møllen. Fra auktionspapirerne kender vi ejendommens beskaffenhed. Det nævnes, at Bogø Mølle var en hollandsk vindmølle med fire kværne. Stuehuset var på 10 fag, udhusene på 21 fag og magasinet på 12 fag, altsammen i bindingsværk med stråtag.

Det endte med, at møllebygger Hans Erichsen i 1827 tog skøde på møllen efter byfoged Rousing.

I en vurdering fra 1840 kan vi læse: „Denne Mølle, forhen taxeret for 5000 Rbd Sølv, bestaar af en hollandsk Møllebygning i Ottekant, 13½ Alen i Gjennemsnit, 3 Lofter høj og tækket med Rør.“

Udsnit af matrikelkort fra 1809. Christian Peter Kirchheiner ejede Bogø Mølle i fire år, fra 1809 til 1813. Det er hans navn, vi ser på matrikelkortet fra 1809. På kortet har vi også det eneste kendte billede af den 2. mølle på stedet. Der er tydeligvis tale om en hollandsk vejrmølle med galleri, sokkel og port. Selvom tegningen nok mest er tænkt som en signatur på matrikelkortet, gengiver den alligevel grundtræk af møllens udseende.

Kælder med stampeværk i mølle nr. 2

Fra denne brandtaksation af 1840 kan vi se, at møllen var indrettet med en kælder, hvori der var et stampeværk med 4 hamre og en tilhørende kobberbryggekedel.

Mølleren i 1845

Ved folketællingen i 1845 hed mølleren Schiøtt. Her har vi hele husholdningen, inklusive to karle, der hjælper til i møllen.

Mølleejer Erik Dan købte møllen i 1847

Efter at den første hollændermølle var brændt i 1851, opførte mølleejer Erik Christian Dan i 1852 den nuværende mølle. Over møllens nordport står både bygherrens navn og byggeåret, over sydporten kun årstallet. I 1861 blev Erik Dan betroet hvervet som øens første postmester - eller mere korrekt bestyrer af det nyoprettede brevsamlingssted Bogø, der var underlagt postkontoret i Stubbekøbing.

Mølleejer Dan var en foregangsmand i sognet. Han var født 19.8.1809 i Frederiksborg (Jægersborg) og døde 19.2.1887 på Bogø. Han var søn af Ulrik Christian Dan, der ved folketællingen i 1845 var by- og herredsskriver i Stege, en stilling, han havde, fra 1822 til sin død i 1849. Her var Erik Dan kontorist/fuldmægtig på sin fars kontor ved tællingerne i 1834, 1840 og 1845. Den kommende mølleejer var således fortrolig med administrativt arbejde og via sin far vel forbundet til områdets udøvende og dømmende magt. Han købte møllen i 1847 og fik skøde på den i slutningen af 1848. I 1875 solgte Erik Dan møllen til Johannes Breitenstein, der var uddannet møllebygger og på det tidspunkt forpagter på møllen i Lendemark. Johannes Breitenstein havde selv bygget møllen for Erik Dan.

Billedkilde: Museum Sydøstdanmark

Den tredje vindmølle på stedet, 1852 til nutiden

Til erstatning for den hollændermølle, der brændte i 1851, opførte Erik Dan som nævnt den nuværende mølle. Den stod færdig i 1852. Bogø Mølle ligger på Bogø Hovedgade 36, og den er sammen med Møllegården på Bogø Hovedgade 40 fredet.

På matrikelkortet fra 1860 er den nye hollændermølle lidt pænere tegnet end den gamle på 1809-kortet. De 77.070 kvadratalen, der er anført for matrikelnummer 15k, svarer til 5½ tønder land.

Johannes Breitenstein køber møllen i 1875

Johannes Breitenstein købte møllen i 1875. Et forlydende, der viderebringes i Næstved Tidende, 10. april 1875. Overtagelsen fandt sted den 5. maj 1875.

Overtagelsesdagen fremgår af klippet til højre, ifølge hvilket man i 1925 fejrede familien Breitensteins 50 år på møllen. Det er fra Lolland-Falsters Folketidende, 4. maj 1925.

Endvidere står der i artiklen, at Johannes Breitenstein oprindelig var møllebygger. Som møllebygger arbejdede han fra sit 14. til sit 36. år som møllebygger i firmaet A.C. Rasmussen i Stubbekøbing, i de sidste år som mestersvend. I denne periode byggede han bl.a. Bogø Mølle for Erik Dan.

Møller Johannes Breitenstein, 1829-1893. Uden år, ukendt fotograf.

Lolland-Falsters Folketidende, 4. maj 1925.

Møller Axel Breitenstein (1868-1947) overtog møllen efter sin far i 1893.

Portrættet er fra værket "Danske Møller", som udkom i 1934.

Bogø Møllegård fotograferet fra nordsiden. Man må vel antage, at det er møllerfamilien Breitenstein, eftersom man til dette typiske præsentationsfoto fra 1897 har hidkaldt fotograf Anton Rasmussen fra Stubbekøbing. På grundlag af Kaj Larsens optegnelser regner vi med, at den hvidklædte møller er Axel Breitenstein, som står ved siden af sin hustru Anna Cathinka Petersen Svan, der sidder med parrets førstefødte Johannes, født 1896. Axel Breitenstein overtog møllen fra sin far i 1893. De tre øvrige voksne kan være møllerens søskende. Digital kopi i Bogø Lokalhistoriske Arkiv. Fotografisk optagelse under dårlige forhold og gennem glas. Originalen findes i Møllegårdens samling og blev fremvist af Laurentius Miltenburg på Mølledagen den 22. juli 2017. Møllens vingefang er med sejl. Først i 1918 fik møllen selvsvikkende vingefang og vindrose. Lige over tagryggen anes en møllersvend på møllens galleri.

Axel Breitenstein søger en ædruelig møllersvend i Lolland-Falsters Stiftstidende, 5. august 1895.

Møllegården set fra syd oppe fra møllen, udateret. Formentlig omkring 1900. Møllerfamilien opstillet til fotografering. Stakit med to portaler foran kostskolen. Fra familien Caspersens samling.

Herunder ses udsigten mod nord fra Bogø Mølle i 1906. Møllegårdens indgangsparti er blevet ændret. Kostskolen har fået sit vestre tårn, men endnu ikke det nordre. Vi har det samme motiv fra ca. 1912 i en stor indrammet version med glas. På det tidspunkt er også det nordre tårn bygget. Se nedenfor.

På dette billede fra 1912 er Bogø Kostskoles nordre tårn også blevet bygget

Dette foto kan dateres til perioden 1904-1907. Dateringen er foretaget ud fra den antagelse, at billedet er taget fra Kostskolens vestre tårn, som blev opført i 1904, og ud fra, at møllens magasinbygning fra 1907 endnu ikke er bygget. I baggrunden ses nogle af gårdene i Nyby og måske et glimt af en beboelseslænge, der brændte i 1921.

Postkort med Møllegården i forgrunden, møllen med magasinbygning i mellemgrunden og gårde i Nyby i baggrunden. Den hvide magasinbygning blev opført i 1907 og udvidet i 1917. Kortet kan dateres til 1914-18, da billedet antages at være optaget fra Kostskolens søndre tårn, som blev opført i 1914, og før møllen i 1918 blev forsynet med selvsvikkende vingefang og vindrose. Det manuelle krøjeværk ses stadig.

Bogø Mølle, ca. 1916. Endnu med manuelt krøjeværk. Museum Sydøstdanmark

På det store foto nedenfor har vi Bogø Mølle set fra syd; anslået i 1909-1910. Til højre for mølleporten står en mand med en lille dreng ved hånden. Det er sandsynligvis møller Axel Breitenstein med en af familiens sønner. Til venstre for mølleporten og en møllesten ses en motorcykel i profil med en kasketklædt fører i sadlen. Helt til venstre står en karl med le. På omgangen ses to eller tre personer.

I en omtale i Lolland-Falsters Folketidende fra 4. maj 1925 hedder det, at der i 1907 blev bygget et stort pakhus ved møllen, og at det i 1917 blev udvidet til at være det største på øen. Magasinbygningen hjælper med dateringen af fotoet.

Foto: Sofus Christensen, der havde atelier i Stengade i Helsingør 1899-1901. https://www.fotohistorie.com/christensen-sofus-helsingoslashr.html

Sofus Christensen fik atelier på en ny adresse i Helsingør fra 1909, men der er flere eksempler på, at han også i denne senere periode brugte sin gamle passepartout med adressen Stengade 30. Sofus Christensen tog en del billeder på Møn i årene 1909-1910, og det er medvirkende til den anslåede datering. Han var en rigtig rejsefotograf, så måske er motorcyklen foran møllen i virkeligheden fotografens.

Fotografiet blev givet til Bogø Mølle i juni 2020 af etnolog og molinolog Boum Pyndiah, f. 1952 på Mauritius. Han har skrevet "Først til mølle - : en kulturhistorisk skildring af kornmølleriet i Danmark ved overgangen til industrialiseringen 1825 til 1900" og har bl.a. arbejdet på Nationalmuseets Molinologiske Laboratorium i Kgs. Lyngby.

Dette høstfoto kan dateres til perioden 1907-1918. Dateringen er foretaget på grundlag af, at magasinbygningen fra 1907 er opført, mens møllen stadig har kludesejlsvingefang. Vindrose og selvsvikkende vingefang blev monteret i 1918. En mølle med selvsvikker er forsynet med regulerbare klapper på vingerne, der udgør sejlfladen.

Detalje fra matrikelkortet af 1877. Tegningen er naturligvis stiliseret, men der er igen gjort lidt mere ud af den end på kortet i 1860.

Bogø Mølle i 1949. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kgl. Bibliotek.

Bogø Mølle i 1951. Den store magasinbygning, en trælade, blev revet ned i foråret 1987. Laden var blevet bygget af genbrugsmaterialer under anden verdenskrig. Odense Luftfoto. Det Kgl. Bibliotek.

Træladen brydes ned i 1987

Smedemester Leif Nowicki i gang med nedbrydningen af den store trælade i foråret 1987. Laden var blevet bygget af genbrugsmaterialer under anden verdenskrig.

Beskrivelse af Bogø Mølle i Danmarks Møller

Bogø Mølle er beskrevet i værket "Danmarks Møller", som udkom i 1934. I beskrivelsen anføres det fejlagtigt, at den mølle, som brændte i 1851, var en stubmølle. Det er forkert. Den mølle, der brændte i 1851, var en gallerihollænder, som var opført allerede omkring 1782 efter den forudgående stubmølles brand.

"Danmarks Møller" er digitaliseret og kan downloades fra dette link.

Bogø Mølle drejer rundt i 1938 - også vindrosen

Klip fra filmen Sommerturen af Kaj Wedell Pape og Svend Holbæk, Danmark, 1938. Om en flok drenge og piger på Bogø, der sparer sammen til en Københavnertur. Produktionsselskab Hapa-Film. Dansk distribution: Statens Filmcentral. 36 minutter. 16 mm. Stumfilm. Det er nok den eneste optagelse, der findes, hvor både møllevinger og vindrose drejer rundt.

Arkivalier om møllens historie, 1731-1900-tallet

I et særligt kildeafsnit findes adgang til en større samling transskriberede arkivalier om møllens historie.

Til samlingen af transskriberede arkivalier om Bogø Mølle

Møllerens dagbøger, omkring 1900 og 1927-48

Dagbøgerne dækker årene omkring 1900 og 1927-48. De er skrevet i protokoller, der findes i Bogø Lokalhistoriske Arkiv; de ældste i et brandsikkert skab. På venstre side er der kolonner for dato, omfanget af de forskellige operationer på møllen (malet, skrået, knust, skallet, motortimer) og oplysninger om vejret. Her et opslag fra juli 1934 fra møller Axel Breitensteins dagbog med anmærkninger på højre side om dagenes begivenheder, f.eks.:

Husmandsforeningen var på udflugt til Fejø med Pollux.
Fest, sang og musik i Realskolens have. Basar til kirke.
Der var dyrskue på Bogø.
Brønden blev renset af Søren Rasmussen, så den nu var 11½ m dyb med 1 m vand.
AB og Ejnar sejlede til Tærø med Feriekolonien.
Der blev afmejet, og den lille kværn blev bildet.
Kapsejlads ved Badehotellet.

Fra møllerens dagbog, 1933-40. Bogø Lokalhistoriske Arkiv. Ved et klik på billedet åbner det på en ny side.

Fredning af Bogø Mølle 1964-66

Faldende produktion på møllen. En fredning aktualiseres

I 1959 fortalte Andreas Breitenstein, der var 3. generation af sin slægt på møllen, at mens man i møllens velmagtsdage formalede mere end 10.000 tønder grut om året, var man nu nede på ca. 1.000 tønder om året. Det var ikke nok til at få møllen til at forrente sig. Få år senere blev fredningen gennemført.

Fredning af Bogø Mølle 1964-66.pdf

Fredningsdokumentet er på 13 sider. Rul i det her på siden, eller download det. Det er også tilgængeligt her.

Ejerforhold efter fredningen

Andreas Breitensteins enke, Lilly Breitenstein, fik adkomst til møllen den 7.3.1966. Den 11.11.1966 blev der tinglyst skøde på møllen på matrikel 15L til Selskabet Danske Møllers Venner for en købesum på 27.500 kroner. Endelig blev der den 28.10.1985 lyst skøde til Bogø Møllelaug for en købesum på 40.000 kr.

Avisomtaler af restaureringen i 1970'erne

BOGØ MØLLE TRÆNGTE TIL NYE SPÅN. Det ses på denne optagelse fra 15. august 1973. Arbejdet blev udført i 1977. Steen Kronborg var byggeleder på renoveringen. Billedet stammer fra hans arkiv. Foto af Peter von Waldthausen, "Journalist und Fotomeister" fra Berlin.

Avisomtale af arbejdet med Bogø Mølles restaurering, april 1974. Et lokalt udvalg med fem medlemmer holdt møde med museumsingeniør Anders Jespersen, Nationalmuseets afdeling i Brede. Tuborgfonden skænkede 10.000 kr. til de forestående arbejder, ligesom godsejer C.C. Scavenius, Klintholm, gav tilsagn om at forære det nødvendige tømmer.

Foran møllen ses fra venstre mølleudvalgets formand, lærer Leif Andersen, bygningsrådgiver Steen Kronborg, ingeniør, museumsinspektør Anders Jespersen, Danske Møllers Venner, borgmester Hother Nielsen og kammerherre C.C. Scavenius, Klintholm.

Leif Andersen var ansat på observationsskolen "Søvang". Han var i en periode formand for Bogø Møllelaug, og endvidere en overgang medlem af Møn Kommunalbestyrelse.

BOGØ MØLLE FIK 40.000 KOBBERSØM I HATTEN. I 1977 skred spåndækningen af Bogø Mølle frem. 20.000 spåner blev lagt op. Spånerne måler 40 cm i længden og 10 cm i bredden, og hver spån blev fastgjort med to kobbersøm. Avisklip fra 22. maj 1977.

Arbejdet fortsattes i 1979. Her et klip fra Flensborg Avis, 1. august 1979.

Familien Breitenstein samlet foran møllen ved indvielsen.

Lørdag den 10. november 1979 var der festlig indvielse af den restaurerede mølle. Reportage i Ny Dag, 12. november 1979.

Hans Johansen, tv., som vist var kreditforeningsvurderingsmand fra Møn, er at dømme efter de glade ansigter i færd med at overrække en donation til Bogø Møllelaugs daværende formand, Ove Paarup.

Unge guider i 1986

Lykke og Sara Paarup var guider på Bogø Mølle i sommeren 1986 sammen med Lykkes veninde Lone. Udklip fra 31. juli 1986. Endnu ses laden til højre for møllen. Den blev revet ned i foråret 1987 af smedemester Leif Nowicki.

Avisomtale af restaureringen i 1988

Fra Næstved Tidende, 23. juli 1988

Reparation af vingerne i 2005

I 2005 var vingerne nede for en større reparation. Foto: Heinrich Dick-Nielsen.

Bogø Mølle. Skråfoto fra Kortforsyningen, 3. april 2017.

Fra restaureringen i 2017-2024

Det var et skridt på vejen til den store restaurering, da Kulturarvsstyrelsen i 2007 gav grønt lys til, at arkitektfirmaet Arp og Nielsen, Vordingborg, kunne gå i gang med at udarbejde en rapport med det formål at bevare Bogø Mølle.

I januar 2017 startede restaureringen af Bogø Mølle, og som det første søgtes d. 22. marts 2017 Slots- og Kulturstyrelsen om tilladelse til at restaurere og tilsagn om de obligatoriske 25% af den beregnede udgift for 1. etape. Den 23. maj 2017 modtog møllens bestyrelse tilladelse og tilsagn på en bevilling på 322.000 kr. – restaureringen af Bogø Mølle kunne gå igang.

Nu -

· næsten 7 år senere

· efter 119 ansøgninger

· til 52 forskellige fonde

· med 42 positive svar

· og 77 afslag

hvor der ventedes på at få vinger på møllen og få færdiggjort arbejdet – var det Slots- og Kulturstyrelsen der d. 18. december 2023 hjalp restaureringen i havn og forhøjede procentsatsen, så det oprindeligt bevilgede tilskud til etape 5 på 404.000 kr. blev forhøjet til 548.000 kr. – netto 144.000 kr.!

Projektet kan dermed afsluttes.
[Afsnittet er redigeret 20. december 2023].

Den 10. oktober 2018 blev Bogø Mølles hat nænsomt sat ned på jorden.

Bogø Mølles restaurering, etape 1, 2 og 3.pdf

Bogø Mølles restaurering, 1.-3. etape, 2018-2021

Hatten klar til reparation. 3. november 2018.

Vingeaksel med kamhjul.

Akselhovedet med armhuller. 3. november 2018.

Den 5. juni 2019 tog Kortforsyningen dette skråfoto af den nedtagne hat. Den 23. juni 2020 kom den restaurerede hat igen på plads.

Hathjulet er et kamhjul. Det er fastgjort på den svære, runde vingeaksel, der løber gennem hatten. For enden af vingeakslen sidder akselhovedet af jern med armhuller til møllens vingearme.

Der sættes nye spån på hatten. 26. marts 2020.

Den 25. april 2020 var påsætningen af spån ved at være tilendebragt, og den 23. juni 2020 blev hatten løftet på plads.

I december 2021 blev den nye spånbeklædning på kroppen færdig. Billedet stammer fra juleaften 2021.

Foto: Franck Saint-Charles.

Video fra sommeren 2021 om restaureringen

Helle Bohnfeldt fra Bogø Møllelaug fortæller på 2 minutter om det store projekt.

Videofortælling om Bogø Mølles historie

Da hatten blev løftet på plads den 23. juni 2020, bad TV Møn om et interview med Svend Aage Christensen om Bogø Mølles historie. Det tager et kvarter og kan ses her.

Sigurd Bo Bojesen har endvidere redigeret interviewet med Svend Aage Christensen, så det udgør et historisk speak under TV Møns video, hvor man ser hatten blive løftet på plads den 23. juni 2020. Denne video kan man se herunder.

Bogø Mølle.mov

Lotte Hildens plakat for Bogø Mølle

Lotte Hildens plakat for Bogø Mølle.

Bogø Mølle i "Fredede og bevaringsværdige bygninger"

Bogø Møllelaug

Bogø Møllelaugs formål er at drive Bogø Mølle og bevare den for eftertiden i overensstemmelse med bestemmelserne i de til enhver tid tinglyste fredningsdeklarationer. Endvidere at fremme interessen for Bogø Mølle ved afholdelse af passende arrangementer. Møllelauget holdt stiftende generalforsamling den 25. maj 1984. Den 28. oktober 1985 blev der lyst skøde på møllen til Bogø Møllelaug for en købesum på 40.000 kr.

Møllelaugets bestyrelse og kontaktpersoner

Vedtægter for Bogø Møllelaug