Sognefogeder

Bogø sognefogeddistrikt blev oprettet 11. november 1791 og nedlagt 1. april 1973.

Amtmanden var overøvrigheden og kongens øverste embedsmand i lokalsamfundet. Han sorterede direkte under Danske Kancelli, Rentekammeret eller Krigskancelliet, alt efter hvad sagen drejede sig om. Under ham fungerede retsbetjentene, som hed herredsfogeder. De var dommere eller politimestre i deres herreder. I hvert landsogn kunne herredsfogeden fra sidst i 1700-tallet udpege en sognefoged, altså en lokal politimyndighed, vistnok formelt udnævnt af amtmanden. Sognefogederne fik efterhånden ret omfattende opgaver som lægdsmænd, stævningsmænd og pantefogeder, ligesom de deltog i registreringen af verdslige dødsboer. Gejstligt skifte skete i mange år ved provstens foranstaltning. Det omfattede præster, degne og skoleholdere, samt disses enker.

Benævnelsen sognefoged var også i brug før 1791, men altså uden at være lovfæstet. Fx møder vi en sognefoged Hans Andersøn på gård nr. 5 i markbøgerne i Christian 5.s matrikel og i Bogø-bøndernes klagemål fra 1697 over behandlingen i Hestgardens tid.

Sognefogeden var udstyret med et sognefogedskilt i kæde til at bære om halsen. Bogø Lokalhistoriske Arkiv.

Peter Hemmingsen, tredingsfoged og sognefoged 1721-1726

Peter Hemmingsen nævnes som tredingsfoged for Bogø i kontributionsregnskaber fra 1722 og 1724, hvor han kvitterede med egen hånd for en deputat (ydelse) på 4 tønder havre for sin tjeneste og som sognefoged i amtmand Moltkes brevbog fra 1726.

Linkene til de tre sider i konsumtionsregnskaberne for 1722 og 1724 er her. Link til 1722: https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-P3FJ-G696?cat=406771

Links til 1724: https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-L3FJ-P97T-H?i=508&cat=406771 og https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-P3FJ-P9HX-M?i=509&cat=406771

I Christian 5.s lov om mål og vægt fra 1683 blev tøndemålene fastlagt i forhold til den danske pot: 1 korntønde = 144 potter (139 l); 1 salttønde = 176 potter (170 l); og 1 øltønde = 136 potter (131,5 l). I samme lov blev det fastslået, at korntønden opdeltes i 8 skæpper a 4 fjerdingkar a 2 ottingkar. Peter Hemmingsens 4 tønder svarede altså til 556 liter havre.

Den gennemsnitlige rumvægt for havre er 53 kg/hl.

Rasmus Knudsen Stub, tredingsfoged 1757

Rasmus Knudsen Stub fra Bogø er nævnt i ridefogedens oversigt over tredingsfogeder i Møns Amt i 1757 og kvitterer for en deputat (ydelse) på 4 tønder havre for sin tjeneste. (Kontributionsregnskaber 1757-1762).

Der blev foretaget skifte efter Rasmus Knudsen Stub den 9. december 1796.

Gårdejer Morten Stub, sognefoged 1791-1802 - eller snarere til 1806

Matrikelnummer 7, hjemstedsgården bag forsamlingshuset blev senere kaldt Højstedgård. Stub er et af de såkaldte tilnavne. Morten Stub blev benævnt Morten Andersen i folketællingen 1801; på Original 1-matrikelkortet fra 1809 er han opført som Morten Stup. Af en korrespondance mellem amtmand Bielke og herredsfoged Dorph i januar 1806 ses det, at Morten Stub først på dette tidspunkt beder sig fritaget for hvervet som sognefoged på grund af alderdom og svækkelse. Anders Hansen foreslås som hans afløser.

Gårdejer Rasmus Sørensen Aalborg, sognefoged 1802-1820 [dette er formentlig ukorrekt; der er lidt usikkerhed for perioden 1806-1820]

Matrikelnummer 12, Pihlgård.

(Ved referatet fra en brandtaxation af Bogø Mølle i 1813 kaldes Bogøs sognefoged imidlertid Christoffer Holm). (Ifølge en korrespondance mellem amtmand Bielke og herredsfoged Dorph i januar 1806 beder Morten Stub sig fritaget for hvervet som sognefoged på grund af alderdom og svaghed. Anders Hansen foreslås som hans afløser; i en resolution af 6. maj 1806 af amtmand Bielke og en gejstlig skifteforretning den 1. august 1810 hedder sognefogden Anders Hansen. Det samme ved en brandtaksation den 19. september 1810. Han er gårdmand på Kathøj. Rasmus Sørensen Aalborg er sognefoged og takseringsmand ved flere brandtaksationer i 1819 og 1820.

Gårdejer Anders Hansen, sognefoged 1806-181?

Gårdmand på Kathøj. Ifølge en resolution af 6. maj 1806 af amtmand Bielke og en gejstlig skifteforretning den 1. august 1810 hedder sognefogden Anders Hansen. Han er ligeledes anført som sognefoged i en brandtaksation fra juli 1808.

Gårdejer Christoffer Holm, sognefoged 181?-1820?

Han optræder som sognefoged i referatet fra en brandtaksation af Bogø Mølle i 1813. Er det den samme mand som den Christopher Rasmussen, der optræder som sognefoged ved brandtakseringer på Bogø i 1812?

Gårdejer Hemming Bille, sognefoged 1820-1838

Matrikelnummer 26, Billegården. Bille søgte i 1826 via Præstø Amt om tilladelse til at opføre en hestemølle. Ved et selvmord på øen blev Hemming Bille tilkaldt, både umiddelbart efter selvmordet og den følgende dag, hvor der skulle afgives forklaring til kongens foged i Møns Herred, justitsråd Meincke. Der er en lang forklaring i justitsprotokollen under 18.10.1827. Han optræder som takseringsmand i brandtaksationsprotokollen i 1821.

Gårdejer Jørgen Sørensen Stub, sognefoged 1838-1847

Matrikelnummer 7, senere kaldt Højstedgård. Medlem af sogneforstanderskabet. (Der er tvivl om tidspunktet for hans tiltræden; i Præstø Amts Protokol over anmeldte dødsfald i Møns Herred, nævnes han allerede den 19. november 1832 som sognefoged).

Gårdejer Chresten Kargaard Thomsen, sognefoged 1847-1866

Matrikelnummer 5, Skovgård

Ved folketællingen i 1860 blev gårdejer Anders Jørgensen, Birkagergård, opført som sognefoged. Ligeledes anført som sognefoged i kirkebogen ved sønnen Johannes Andersens fødsel 7. juli 1859.

I Møns Lægedistrikts vaccinationsprotokol for 1852 bliver Anders Larsen anført som sognefoged.


Sognefoged, gårdejer Anders Jørgensen

Smedemester Peder Christian Andersen, sognefoged 1866-1898

Bogø Hovedgade 103. Det ligner en tanke, at det lige netop i provisorietiden ikke er en gårdejer, der er sognefoged. Smedjen blev overtaget af Christian Jørgensen i 1891. I folketælling 1860 noteres Andersen som Peter Christian Andersen, 40 år, og må altså være født ca. 1820. Vi finder ham da også i kirkebogen for Engestofte anført som Peder Christian Andersen, f. 21. marts 1820 i Engestofte, Maribo Amt. Søn af møller Anders Pedersen og hustru Maren Vilhelmsen.

Gårdejer H.H. Aalborg, sognefoged 1894?-1922

Hemming Hansen Aalborg, matrikelnummer 9, Jørgensminde. Allerede ved en boopgørelse på Bogø den 31. august 1894 og ved et bryllup på Bogø den 24. juli 1895 finder vi gårdejer H.H. Aalborg/Hemming Hansen anført som sognefoged.

Medlem af bestyrelsen for Nordfalsters Bank.

Gårdejer Hemming Hansen Aalborg, Jørgensminde

Gårdejer Jens Peter Nielsen, sognefoged 1922-1940

Matrikelnummer 27a, Lindegården

Jens Peter Nielsen, Lindegården, matrikelnummer 27a, Fruekildevej 13. Medlem af Bogø Sogneråd i 1921, sognefoged 1922-1940, i bestyrelsen for Nordfalsters Bank fra 1923.

Fra Danmarks Kommunale Haandbog, 1928

Gårdejer Arnold Andersen, sognefoged 1940-1959

Matrikelnummer 28, Birkagergård. Gårdejer, sognerådsformand Arnold Andersen blev pr. 1. august 1940 udnævnt til sognefoged.

Gårdejer Kargaard Svan, sognefoged 1959-1973

Matrikelnummer 13, Nørrebækgård

Liste over Bogøs sognefogeder

Liste fra Bogø Lokalhistoriske Arkiv.

Bogøs sognefogedskilt er bevaret i Bogø Lokalhistoriske Arkiv. I nogle sogne havde fogeden også en guldtresset kasket.