Byhusene

På denne side er det planen at indsætte en generel beskrivelse af byhusenes udvikling. 

Beskrivelse af enkelte huse sker under menupunktet adresser. Det er ikke alle huse, der bliver beskrevet. Hvis man søger almindeligt tilgængelige oplysninger om enkelte huse, henvises til FBB

Med beskrivelserne i vores menupunkt adresser i hånden på sin mobil, kan man gå en kommenteret bygningshistorisk vandretur på Bogø.

Fire eksempler på byhuse

Bogø Hovedgade 153, kaldet Lise Marens hus. Billedet er fra omkring 1915. Signe Hartmann sammen med sin ca. 100-årige mor, Lise Maren eller Maren Margrethe Rasmusdatter Lise, gift Maren Margrethe Christiansen.

Bogø Hovedgade 147 (i dag 145), Skipperhuset. Huset blev opført i 1872 af Rasmus Christiansen, siddende. Ved siden af ham sidder hans kone Maren Johansdatter. Fra venstre ses i øvrigt parrets datter Nanna, dennes lille datter Astrid, parrets søn Johannes, der overtog huset i 1918, og dennes hollandske kone Anna Arendine.

Bogø Hovedgade 147 (i dag 145). Skipperhuset. Fra 1918 til 1953 ejet af Johannes Christiansen, der bestyrede elektricitetsværket. Huset blev bygget af faderen, Rasmus Christiansen, i 1872.

Arkitekt Tidemand-Dals tegning fra 1928 til bolig for læge Linnet på Ålborgvej 15.

Murværk

Vi har registreret en del eksempler på, at gavlene på de huse, der blev bygget i perioden 1874-1895, blev dekoreret med såkaldte hængestave. Nedenfor er der en foreløbig registrant over dem, vi har fundet. Det sidste fund fra april 2023 er Smedestræde 6, det gamle jordemorhus. Fortrinsvis blev dekorationen anvendt på byhusene, men den findes også på en del gårde.

Linkene i oversigten nedenfor er aktive og viser billeder af gavlene, når man klikker på dem.

Bogøgavle nu med 21 eksempler.pdf