Personulykker

1825 - Lise-Marens far druknet på Letten

Parcellist Rasmus Rasmussen (Lise) blev gift i Bogø kirke den 10. maj 1810 med Anne Margrethe Jensdatter (Lise). De drev gården på matrikelnummer 5b, der i 1810 var blevet udskilt fra hovedgården, Skovgården, på matrikelnummer 5a, som svigerfaderen Jens Lise ejede frem til 1822. På det ældste matrikelkort over Bogø, det der gælder for 1809-1860, er Rasmus Rasmussens navn skrevet hen over matrikel 5b. Gården blev kaldt Lisestedet. Ifølge Kargaard Svans optegnelser frasolgte Rasmus Rasmussen Lises enke efter sin mands død 15 tdr. land af matrikel 5b til sin svoger, gårdejer Rasmus Stæhr fra Farø, og i 1826 flyttede dennes datter og svigersøn ind der.

Der var seks børn i Rasmus Rasmussen Lise og Anne Margrethe Jensdatter Lises ægteskab, alle født på Bogø:

Ane Marie, f. 26. maj 1811

Karen Regine, f. 6. december 1813

Maren Margrethe, 7. december 1815

Dorthea, f. 12. juni 1818

Hans Peter, f. 8. maj 1821

Rasmine, f. 26. august 1823.

Rasmus Rasmussen Lise kom ulykkeligt af dage, idet han druknede under sejlads med en jolle på Letten den 8. januar 1825. Han var da kun 37 år og efterlod sig som man ser seks børn. En af døtrene, den lille Maren Margrethe, var tæt på den tra­giske begivenhed. Da hun fyldte 100 år, gengav Lolland-Falsters Folketidende af 4. december 1915 hendes version af hændelserne:

Maren var 9 år gammel. Hendes far var bonde og handlede med svin. En morgen­stund var han kørt ned til stranden med et læs svin, der skulle sejles til Møn. Om aftenen red Maren til stranden for at følge ham hjem. Hun medførte en hest i grimen til faderens afbenyttelse, men den skulle han nu ikke få brug for. Maren ventede længe, uden at faderens båd kom i sigte – men langt om længe fik hun fra anden side det sørgelige budskab, at faderens båd var kæntret på vejen hjem – og faderen var druknet.

Ensom og sørgende begav Maren sig hjem til fods; hestene var nemlig under den lange ventetid blevet urolige og var løbet fra hende – og hen på aftenen nåede hun hjem med den triste underretning. Den aften glemmer hun aldrig.

Ulykken skete ifølge kirkebogen, fordi mændene havde overlæsset jollen. Foruden Rasmus Rasmussen druknede også to andre bogøere, nemlig gård­ejer Poul Jensen Aalborg (40 år) og Hans Jensen (25 år), søn af gårdejer Jens Keis.

1868 - gennem isen ved Farø

Boel Rasmusdatter drukner nytårsdag 1868

Forulykket. Væver Jens Rasmussen i Køng bekendtgør i Vordingborg Avis: "Nytårsdag op ad formiddagen gik min datter Boel Rasmusdatter, som tjente gårdejer Stæhr på Farø, fra denne ø over til Sjælland i følgeskab med en karl fra samme sted, men da de næsten var nået over til Mallings Bro, brast isen, og hun sank i strømmen. Karlen gjorde, hvad han kunne for at frelse hende, under hvilket forsøg han selv faldt igennem, og to gange havde han hende også næsten oppe, men så brast isen igen, når hun klyngede sig til den, og omsider forsvandt hun efter at kræfterne var udtømt, medens karlen dog var så heldig at redde sig. Da liget af denne min kære datter endnu ikke er kommet tilsyne, og jeg dog så gerne ville, at hun skulle hvile i jorden, ej på havsens bund, udlover jeg en belønning af 5 rigsdaler til hvem der måtte kunne bidrage til dette ønskes opnåelse."

Næstved Tidende. Sydsjællands Folkeblad, 24. januar 1868. Kilde: Mediestream.


Den druknede piges husbond, gårdejer Peter Stæhr, Farøgård, noterede i sin dagbog:

"1 Januar 1868. Winden Nordl, smaae Kuling, betrukken Luft. Om Formiddagen havde vi den sørgelige Begivenhed, at den ene Karl fulgte Pigen Bodil over Isen til Sjælland, men som ved Uforsigtighed gik ud paa skrøbelig Is, uden at forsøge om den duede, hvorved de ulykkeligvis gik igennem paa Strømmen ved Sjælland, hvorved Pigen fandt sin Død. Karlen havde ed Nøde reddet sig ved Hjælp af en Baadshage. Jeg fik siden en Pram trakt paa Isen til det Forulykkede Sted, forat afsøge Liget, men da det var paa dybt Vande, var her ikke ved at gøre. Det var os højst sørgeligt, ved saadan uforsigtighed at ofre Menneskeliv, eftersom Isen om morgenen var Undersøgt og befandtes, at være stærk nok til at bære en Hest og en Slæde, hvilket jeg der selv erfarede.

Gud give at en blidere Sol maatte overskinne os i dette Aar, end den første Dag har vist sig, og at Guds naadige Beskyttelse maatte være os til Del."

Udskriften fra dagbogen er meddelt af Mia Gerdrup.

Vejle Amts Folkeblad citerede den 7.5.1868 Møens Avis for, at man på stranden ved Nordre Mark i Stege havde fundet et ilanddrevet lig af en kvinde i meget opløst tilstand. Et sådant ligfund skulle altid forelægges et udvalg i Amtet, hvor man tog stilling til evt. selvmord, ulykkestilfælde m.v. Ligfundet blev behandlet på et møde den 2.6.1868, hvor det noteredes, at det formentlig drejede sig om Boel Rasmusdatter af Kjøng.

Meddelt af Mia Gjerdrup.


1892 - tre mand dræbt af lynet på Skaaningbanke

EN TRAGISK ULYKKE PÅ BOGØ I 1892

Tre mænd og to heste blev dræbt af lynet den 29. juni 1892.

Mange aviser beskæftigede sig i de følgende dage med ulykken, og en mand fra Bogø sendte en beskrivelse af hændelsen til Nationaltidende, hvor den blev bragt den 1. juli 1892.

Heri hed det bl.a., at de tre mænd havde hentet et læs brædder ved landgangsbroen på øens nordside. Da de var kommet op på den første bakke på vejen, indtraf ulykken. Alle tre mænd og begge hestene faldt livløse sammen.

De dræbte var vognmand Niels Rasmussen, arbejdsmand Karsten Hansen Galle og murermester Lars Mortensen.

Om mændene hedder det, at de nød almindelig agtelse og alle var gift. Murer Mortensen var ualmindelig afholdt og havde en meget stor virksomhed. ”Han har saaledes bygget vor Navigationsskole og havde under Opførelse en ny stor Bygning til den private Realskole.”

Nationaltidende, 1. juli 1892. Kilde: Mediestream.

”Stubbekjøbing Avis” meddeler: Et saa stort Ligtog som det, man i Søndags saa paa Bogø, da de tre Mænd jordedes, er næppe nogen Sinde før set der paa Øen. … Rundt om paa Øen saa man Flag paa halv Stang, og paa mange Maader viste Øens Beboere de forulykkedes Efterladte Deltagelse i deres store Sorg. Henad Kl. 2 førtes Kisterne fra de tre Hjem til Pladsen ved Skolen; derfra bares de i Følge til Kirken, hvor Sognepræsten, Pastor Biering, holdt Talen og derefter ved Gravene, der laa tæt ved Siden af hinanden, foretog Jordpaakastelsen.

En Mand paa Bogø meddeler til ”Møens Folkebl.”, at han, da han efter Nedslaget kom ud af Stalden og saa hen ad Vejen, opdagede, at begge Vognmand Rasmussens Heste laa foran Vognen, sunkne i Knæ. De tre Mennesker sad paa Vognen, blot lidt sammenkrøbne. Den ene havde et langt Brandsaar paa Hovedet og ned ad den ene side ind i Underlivet, og Hovedtøjet var adsplittet, den anden havde ligeledes Brandsaar, derimod var der paa den tredje kun et lille Hul i Nakken; men alle vare de uden Livstegn. Hestene var ogsaa døde, men uden Mærker af Lynet.


Referat af de lokale aviser i Bornholms Tidende, 8. juli 1892.

Mindeplade for de lyndræbte på Bogø Kirkegård. Foto: Jimmy Buster Nielsen.

1981 - gennem isen ved Farø

Roald Jensen var på knallert kørt ud på isen ved Farø for at stange ål, da han kørte ned i en våge. Han blev reddet op af en bugserbåd, der lå i arbejdshavnen ved Farø. Møns Tidende, 11. januar 1985.