Oldtid, til ca. 800

Fortidsminder på Bogø og Farø

Signaturforklaring: rød=fredet fortidsminde; blå=ikke fredet fortidsminde; brun=beskyttet marint fortidsminde. Kilde: Fund og fortidsminder.

Gravhøje og flinteredskaber vidner om, at Bogø har været beboet fra de ældste tider. Nogle af gravhøjene er ældre end pyramiderne.

På nedenstående kort kan man se, hvor de ligger.

Om Hulehøj ved Skovpavillonen i Bogø Østerskov, den største af af Bogøs gravhøje, kan man læse mere her på guiden Danske Fortidsminder og på Kulturministeriets Fund og Fortidsminder. Læs også Ejler Svans artikel længere nede på siden.

I Danske Fortidsminders beskrivelse af Hulehøj gengives i øvrigt sagnet om striden mellem kongen af Bogø og kong Hans af Våelse på Falster, samt ikke mindst om den snilde dronning af Bogø. Det lyder sådan:

  • SKOVENE PÅ BOGØ

"Midt mellem Sjælland, Falster og Møn ligger der en lille ø, som hedder Bogø. Her boede i gammel tid en konge, der ikke kunne få lov at leve i fred, fordi en nabokonge - Hans i Våelse på Falster - begyndte krig mod ham. Ved nattetid sejlede han hen til øen med sin flåde, som han lagde lige ud for slottet, og da kongen af Bogø om morgenen lukkede vinduet op i sit sovekammer og så de mange fjendtlige skibe, blev han så bange, at han bad om fred. Men i det samme spændte Kong Hans sin bue og skød ham en pil i brystet, så han døde. Dronningen bad nu om stilstand, medens hun fik sin mand begravet, og det lovede Kong Hans hende. Han gik endog selv i land og deltog i begravelsen. Derefter indbød dronningen ham til slottet, og hun spurgte ham om hun måtte beholde øen, indtil den sæd, hun nu ville så, var blevet moden. Det gav Kong Hans hende lov til og sejlede tilbage til Falster. Den snilde dronning såede ikke korn, som kong Hans havde ventet, men lagde derimod agern og bog i jorden, og deraf opstod to store skove, Østerskov og Vesterskov, som nu næsten er forsvundne. Næste år sejlede Kong Hans til Bogø for at tage sit nye land i besiddelse; men da han fik at vide, hvad slags sæd dronningen havde sået, holdt han det løfte, han havde givet hende, og vendte tilbage til Falster. Efter dronningens død kom hendes søn til at herske over øen."

Versionen fra Danske Folkesagn kan læses i afsnittet om skovbrug på Bogø og under menupunktet Folkesagn.


Gå til Fund og Fortidsminders interaktive kort over såvel fredede som ikke fredede fortidsminder på Bogø. Nedenfor blot et skærmdump fra siden. Aktiver kortet og eksperimenter med fluebenene, zoomfunktionen og klik på de røde, runde markeringer for flere oplysninger. De røde prikker er aktive, når man har brugt linket.


Langhøj i Bogø Østerskov, stenalderen, 3950-2801 f.Kr.

Langhøjen afbildet på et såkaldt herredskort. Højen er 5 m bred og 22 m lang.

Den østlige del af højen, fotograferet mod øst ud over Bogø Letten.


Dysse ved Hannesminde, dateret til 3950-2801 f.Kr.

Ejler Svans artikel om Hulehøj

Artiklen er optrykt fra Årsskrift 2010, udgivet af Bogø Lokalhistoriske Forening

Ejler Svan - Hulehøj - Årsskrift 2010.pdf

A.P. Madsens maleri af Hulehøj

Hulehøj malet i 1880 af Danmarks berømte arkæologiske maler A.P. Madsen. Kilde: Fund og fortidsminder.

Nyhave Voldsted


Det mærkeligste anlæg i skoven er Nyhave Voldsted. Voldstedet, hvis det da er et voldsted, består af en knapt en meter høj vold, der indrammer en oval plads på cirka 70 gange 80 meter. Langs voldens yderside løber en lav grøft. Der hersker stor usikkerhed om, hvad Nyhave egentlig er. Er det en lille, let befæstet landsby, en stor kreaturfold eller noget helt tredje? På og lige uden for området kan man se skålformede fordybninger på et par meters diameter. Hvad hensigten med hullerne var, vides ikke. Inden for området er der med detektor fundet slagger af jern fra smedning, samt enkelte store fosfatkoncentrationer, der tyder på dyrehold.

Nyhave Voldsted ligger ved den nordvestligste af de røde prikker på nedenstående kort.

Stenøkser og flinteredskaber fra Bogø

Jørgen Damsbo har fundet de viste flinteredskaber på sine marker på Holmegård, der ligger på Bogøs sydøstlige del, ud til vandet. I øverste række er der yderst til venstre to sten, som der er slået flinteflækker af. De fire næste er spidse og har været brugt som bor. De sidste fire, som er lidt tykke, har været anvendt til at skrabe skind. I højre side ligger der nogle små skiveøkser; i midten forskellige økser og dolke, nogle knækkede og andre ikke færdige, og til venstre en del flinteflækker.


En usleben økse, mærket "Bogø", fra loftet på Møns Museum.


Flinteredskaber fra Bogø, ligedes fra Museum Sydøstdanmark (Møn). Se nærmere her.

Kvindefigur af bronze fra Farø. Yngre bronzealder, dvs. mindst 2.500 år gammel.

Kvindefigur af bronze fra Farø. Yngre bronzealder, dvs. mindst 2.500 år gammel. Licens: CC-BY-SA. Fotograf/skaber: Roberto Fortuna og Kira Ursem. Kilde: Nationalmuseet, Danmark. Genstands nr: B530b.

C. Engelhardt publicerede i 1871 denne lille tegning af figuren fra Farø. Den var blevet fundet ved pløjning.

Emneord: oldsager, stenalder, bronzealder, flint, flinteredskaber, flintredskaber, flinteøkse, flintøkse, stenøkse, flintedolk, flintdolk, skiveøkse, jættestue, gravhøj, kæmpehøj, fortidsminder, stendysse, langdysse, langhøj