Udskiftningen og bykassen

Bymandslavsarkivet

Der er to forskellige betegnelser i omløb, nemlig Bogø Bymandslav og Bogø Bymandskab. Den sidste ses f.eks. anvendt i Stubbekøbing Herreds skøde- og panteprotokol, hvor der er anført en udskrift af Bogø Bymandskabs forhandlingsprotokol fra bymandskabets ordinære møde den 11. november 1883. Den behandlede sag var salget af en parcel af fællesjorden, matrikel 101b i Smedestræde, til "Leutenant, Lærer K. Larsen".

Arkivet var i 1964 indsendt til vurdering i Landsarkivet, hvorefter det blev returneret til Bogø, hvor det opbevares i Bogø Lokalhistoriske Arkiv. Der findes ikke i arkivet oplysninger om Bymandslavets / Bymandskabets oprindelse. Dele af arkivets indhold er siden blevet transskriberet af Ulrich Alster Klug.

I et notat af 12. marts 1965 beskrev arkivar Grethe Ilsøe i den anledning arkivet som følger:

Dokumenter fra Bogø Bykasse

1.

Bønderne på Bogø handlede hos købmand Ditlev Staal i Stubbekøbing. Staal ejede i øvrigt Klintholm. Her en udskrift af et regnskab fra Staal af 11. juni 1794 for hans leverancer af byggematerialer til Bogø, modregnet korn og ærter, som han har modtaget fra Bogø. Regnskabet ender i gårdmændenes favør, og de får 51 rigsdaler udbetalt. Originalen ligger i Bogø Bykasse i Bogø Lokalhistoriske Arkiv. Den er transskriberet af Ulrich Alster Klug.

17 Regning fra Ditlev Staal i Stubbekøbing.pdf

Regnskab fra købmand Ditlev Staal, Stubbekøbing, til gårdmændene på Bogø for ydelser og modydelser i perioden 10. juli 1793-11. juni 1794. Original nedenfor. Af Øresundstoldregnskaberne fremgår det, at der i sommeren 1793 blev sejlet ca. 70 tons tømmer fra Kristiansand i Norge til Stubbekøbing af kaptajn Lauritz L. Kock. Måske er det noget af det tømmer, som købmand Staal har leveret til Bogø.


Tilstandsrapport for Bogø Kirke, 1803

2.

Det lovbestemte syn over Bogø Kirkes bygninger m.m. blev foretaget den 12. juli 1803 af provst Diderich Nicolaj Blicher, Falsters Nørreherred, samt to af retten udpegede mænd, Ole Strange og Lars Stub. Originalen ligger i Bogø Bykasse i Bogø Lokalhistoriske Arkiv. Den er i den nedenfor gengivne form transskriberet af Ulrich Alster Klug.

Et par enkelte citater:

  • Gulvet under Kirkestolene paa begge Sider /:den øverste Fruentimmer=Stoel undtagen:/ er den bare Jord. - Det burde overalt belægges med Brædder. Gulvet i Vaabenhuset kan passere. Kirkestolene paa begge Sider, som for det meste hverken ere brugbare eller anstændige, men Deels staae op og ned, Deels ere Brøstfældige, og Deels mangle enkelte Stykker, som vel blive for vidtløfftigt her at opregne; - behøve heelt igiennem at ombygges og males.

  • Hvelvingen i Choret, som er bemalet med bisarre og hæslige Figurer, burde overhvidtes.

Side 49:

Afskrift

Aar 1803, den 12te. Julii, mødte jeg Dide-

rich Nicolaj Blicher, Provst i Falsters Nørreher-

red, her i Bogøe Kirke, for efter Re-

scriptet af 19de. November 1802, at foretage Syn

over denne Kirkes Bygning m.v., ved de tvende

dertil af Retten udmeldte Mænd, Tømmermand

Ole Strange af Tingsted og Gaardmand Lars Stub

af Nørre Alslev, som efterat have besigtiget

samme, angive følgende derimod at erindre:

1) Loftet over Langkirken, saavelsom Choret, der

er Grundmuurs Hvelving, er i god Stand. -

Loftet under Taarnet, som er underklædt med

Brædder kan endnu passere; Loftet over

Vaabenhuset behøver at hielpes med nog[le]

Brædder. -

2) Gulvet mellem Kirkestolene, saavelsom i Choret,

der er belagt med Muursteen, paa nogle Steder

med røde og hvide Steen i Flæng, samt Muur-

steensbrokker, bør heelt igiennem omlægges, da

det desuden paa de fleste Steder findes meget

ujævnt. - Gulvet bør altsaa belægges med hele

Steen, hvorved røde og hvide bruges hvor for sig. -

Gulvet under Kirkestolene paa begge Sider /:den

øverste Fruentimmer=Stoel undtagen:/ er den bare

Jord. - Det burde overalt belægges med Brædder.

Gulvet i Vaabenhuset kan passere.

Kirkestolene paa begge Sider, som for det meste

hverken ere brugbare eller anstændige, men Deels

Side 50:

staae op og ned, Deels ere Brøstfældige, og Deels mangle

enkelte Stykker, som vel blive for vidtløfftigt her at op-

regne; - behøve heelt igiennem at ombygges og

males. -

Prædikestolen, som er meget brøstfældig, og slet under-

støttet, behøver at ombygges og males, samt dens Kar-

niss for oven anstændigen at beklædes.

Skriftestolen bør at rettes, samt forsynes med Gar-

diner og males; ogsaa behøver den nyt Gulv. -

Degne= og Skoleholder=Stolene bør af Nyt ombygges.

Gulvet inden for Knæfaldet behøver lidt at hielpes. -

Rækværket om Knæfaldet behøver at stivnes og ma-

les; Knæfaldet selv, som ikke er beklædt med Puder,

er baade for smalt og lavt, og bør ombygges,

og forsynes med nye Skindpuder. -

Altertavlens Maling behøver at opfriskes. -

3) Hele Kirkens Tag er vel Vedligeholdet.

4) Kirkens Muur fattes udvendig Intet. Indvendig

er Kirkemuren ogsaa vel vedligeholdt, allene den paa

enkelte Steder behøver at hvidtes. - Hvelvingen i

Choret, som er bemalet med bisarre og hæslige Figurer,

burde overhvidtes. -

5) Tømmerværket er i saadan Stand, at det ingen

Forbedring behøver i det første Aar. -

6) Kirken har otte Vinduer, nemlig: 2de. bag Alte-

ret mod Østen, hvor de giøre næsten ingen Nytte;

eet i Choret mod Sønden; 3de. paa samme Side i Lang-

kirken; eet i Vestre Gavl; samt eet paa nordre Side

langt nede i Kirken; alle disse Vinduer ere for

Tiden hele, men ere ikkun smaae; de kunde ikke giø-

res større, uden at synkes. - De 2de. førstnævnte

Side 51:

Vinduer mod Østen kunde giærne borttages; og dermed

et, nyt indsættes paa Chorets nordre Side. -

7. Kirkegaardens Port og Laager ere uden Brøst. - Kirkens

Døre ere heller ikke brøstfældige.

8. Ringmuren omkring Kirkegaarden bestaaer Deels af

Kampesteens Gierde, Deels af en Huusbygning og Deels af

Torngierde; - Paa eet Sted findes slet ingen Hegn;

Steengierdet burde adskillige Steder rettes og udbedres

samt Ringmuur opføres, der, hvor nu ingen er. -

Altertøyet og Messeklæderne, som fandtes paa, Alte-

ret, bleve foreviiste. - Det kan endnu Alt passere

undtagen Messeskiorten, som er hullet og lappet og

Altsaa behøves en nye. -

Døbefadet, som i Bunden er utæt, bør eftersees. -

Vasa sacra bleve foreviiste: Bægeret eller Kalken er

for liden og kan ikke indeholde saa meget, som

behøves til en Sæt Communicantere. - Oblat=Æske

fattes; og da Patallet er saare lidet, bør, enten at

nyt, eller en Oblat=Æske, anskaffes-

Saaledes have vi undertegnede 2de. Mænd, forefundet Bogøe

Kirkes Bygning m.v., hvilket vi herved under vore

Hænder og med Anbud af vor Eeed efter Loven, vedstaae.

Bogøe Kirke, den 12te. Julii, 1803

sign. Ole Strange / Lars Stub

Bykassen og byhornet

Bykassen opbevares den dag i dag hos Bylaugets oldermand, et hverv, der går på skift for et år ad gangen. I 1959 præsenterede den daværende oldermand, gårdejer Richard Jørgensen, bykassen i en artikel i Familie Journalen.

Gårdejer Richard Jørgensen, Pihlgård. Oldermand i Bogø Bylaug. Bykassen er åbnet til ære for fotografen fra Familie Journalen, 1959.

Gårdejer Richard Jørgensen, oldermand i Bogø Bylaug, blæser i byhornet. Artiklen er fra Familie Journalen, 1959.


byhorn, byhornet, bylav, bylaug, bylag, bymænd, bymandslav, bymandslag, bymandslaug, bylov, bykasse, bykassen, byjord, byjorden