Holmegård

Topbanneret viser et udsnit fra sognekort af 1817

Holmegård. Høhøst på Barholm i 1914

Høhøst i 1914. I mørk silhuet længst til højre står Vilhelm Olsen. Med riven i forgrunden, datteren Eli.

Topbanneret viser et udsnit fra sognekort af 1817

Beskrivelse fra 1946

1946: Beskrivelse i Kjeld G. Spilcker (red.). Lolland-Falster, Fejø, Femø, Askø og Bogø, bd. 3, Odense 1946.

Den daværende ejer, Søren Møller, havde overtaget gården i 1928. Hans datter Rosa blev gift med den næste ejer, Jørgen Damsbo.

Luftfoto 1949

Sylvest Jensen Luftfoto, 1961. Det Kongelige Bibliotek.

Holmegård, ca. 1988.

Roekørsel i midten af 1940'erne

Holmegård. Søren Møller med et læs roer på gummivogn. Formentlig midten af 1940'erne. Gummivognene kom først til Bogø, da dæmningen var bygget.

Holmegård som kvæggård

Holmegårds sortbrogede køer ved Bogødæmningen. Foto fra Jørgen Damsbo.

Rosa Damsbo under rengøring af den store køletank.

Kvierne sættes på Barholm ved siden af dæmningen. En film af Jørgen Damsbo fra 1991.


I 2014 lavede Anne Damsbo en lille video på 3 minutter med sin far, Jørgen Damsbo, hvor han fortalte om sit og Rosas landbrug på Holmegård på det sydøstlige Bogø, lige ved dæmningen til Møn.

Kort beskrivelse af Holmegårds historie ved Jørgen Damsbo

"Holmegård" (Grønsundvej 591)

Gården er udstykket fra Gundernæsgård (Grønsundvej 600), hvorfra også Fruekildegård (Fruekildevej 8) er udstykket.

Det er sket omkring 1865-1875, og det var en søn fra Grønsundvej 600 som fik Holmegård, og en datter som fik Fruekildevej 8.

De første beboere på Holmegård var:

Kristian Holm

Om han var gift, ved jeg ikke. Efter nogle år mageskifter han gård med sin bror, som havde Farøvej 1, og nye ejere af Holmegård blev:

Rasmus Holm og Severine Holm.

Rasmus havde sejlet på de 4 Verdenshave.

I 1906 blev gården solgt i fri handel til:

Vilhelm Olsen og Mariane Olsen.

De kom fra Østmøn. Gården blev i 1928 overtaget af datter og svigersøn:

Søren Møller og Sara Møller.

Og igen i 1955 blev det datter og svigersøn, som købte Holmegård:

Jørgen Damsbo og Rosa Damsbo.

Der var et areal på 15,6 ha til gården, da vi overtog den. I 1976 købte vi jorden fra Fruekildevej 8, og i 1978 jorden fra Grønsundvej 600, så vi i alt havde ca. 33 ha. Vi drev et landbrug med korn, sukkerroer og sortbrogede malkekøer.

I 1955 startede vi med at sælge hestene og købe en grå Ferguson. Vi havde mange gode år med den store udvikling, der var i landbruget, men tiderne var blevet sådan, da vi solgte, at det krævede mere jord at sikre en levevej ved landbruget. Da vi gik på pension i 1997, solgte vi jorden til:

Lisbet og Per Klog,

og i 1998 bygningerne til:

Rose og Niels Aadal Rasmussen

Bogø, 16. januar 2014, sign. Jørgen Damsbo

Vilhelm Olsen købte i 1906 Holmegård sammen med sin kone Mariane

Mariane Olsen. Fotograf Ingrid Madsen i Stege.

Sara, datter af Vilhelm og Mariane, overtog i 1928 Holmegård sammen med sin mand, Søren Møller

Holmegård malet af Anne Damsbo i slutningen af 1970'erne, mens hendes forældre stadig drev Holmegård som kvæggård.

Holmegård set fra havesiden; tegnet af Anne Damsbo i 1982.

Brand på Holmegård i 1891


Holmegårds brand, den 22. juli 1891. Gården nedbrændte til grunden.

Stubbekøbing Avis, 23. juli 1891

Permanent henvisning til dette indhold.




Om Holmegårds kommende ejer Vilhelm Olsen

En karakteristik i Næstved Tidende fra 25. juni 1892. Vilhelm Olsen købte Holmegård i 1906.

Nedenunder gengivelsen af avisspalterne med gotiske bogstaver findes en afskrift med latinske bogstaver. Mere materiale til Vilhelm Olsens biografi findes i dette websteds biografiske afsnit.

Digter

Skribent

Ovenstående artikel blev citeret 42 år senere

Artiklen HUSMAND LARS MADSEN I HØVE OG HANS SLÆGT af Lars Andersen blev bragt i MINDER OM GAMLE HJEM OG SLÆGTER I ODS HERRED, UDGIVET AF LARS ANDERSEN, IV. BIND, Kolding 1935. Det er et stykke slægtshistorie, som bringer os 100 år tilbage i Vilhelm Olsens anerække. Vi citerer fra artiklen:

Ole Vilhelm Olsen, født 25. Maj 1858. Han boede i Sømark paa Møen. Derefter flyttede han til Bogø, hvor han købte Holmgaard. Han døde 15. September 1921. Gift med Mariane Nielsen.

I 1892 stod der i »Næstved Tidende« følgende Skildring om Vilhelm Olsen: »Som de fleste andre Børn af Smaakaarsfolk fik han i Barndomstiden en temmelig mangelfuld Undervisning, idet han allerede i syv Aars Alderen maatte ud at tjene som Vogterdreng. Derfor var Skolegangen saa godt som indskrænket til Vinteren. Heldigvis var dog hans Lærer en dygtig og elskværdig Mand, som gerne vilde tilfredsstille Drengens Læselyst, der navnlig gik i Retning af Geografi og Naturhistorie.

Uopfordret laante Læreren de af sine egne Bøger, der handlede om de nævnte Fag, ud til Drengen, som laa og læste dem, medens han vogtede. Læreren kaldte ham derfor spøgende »den store Geografi«. Det var nærmest en levende Natursans, der drev Vilhelm Olsen til den Art Læsning. Paa samme Maade læste han Det gamle Testamente for at drømme sig hen i fjerne, dejlige Egne. I det hele taget gjorde det skønne i Naturen saa stærkt et Indtryk paa ham, at han allerede i 10—12 Aars Alderen begyndte paa at beskrive det; men det blev naturligvis af den Slags Beskrivelser, som kun var til Stilbogen.

Efter Konfirmationen tjente han hos Bønder i nogle Aar, kom derefter som Elev paa Vallekilde Højskole i Vinteren 1877-78 og senere to Vintere 1879-81 og den mellemliggende Sommer paa den udvidede Højskole i Askov, var derefter 5 Aar Friskolelærer paa Ourø, bestyrede derefter et Aarstid det bergske Aviskontor i Frederikssund og har siden 1889 boet paa Møen.

Vilhelm Olsens poetiske Aare bærer Vidne om hans Interesse for Naturen; det første, han fik trykt, var en Sang, han som Elev paa Askov skrev til Indvielsen af Frederik d. 7.s Bautasten i Vejen. Sangen vakte ikke saa lille en Opmærksomhed, hvad man nok kan slutte af det skønne Omkvæd:

  • ”Sommeren slynger Krans over Krans,

  • og Dagen den rødmer i Morgenstunden.

  • Fuglene synger: Kransen er hans,

  • hver Gang, der er Grundlovsfest udi Lunden.”

Nogle Smaadigte og Fortællinger har han skrevet til forskellige Blade; men desuden har han udgivet i Boghandelen: Fortællingen »Skyer og Solskin« (1885), »Valnødder«, tre Fortællinger (1887), og nu i Fjor Fortællingen »Mens Myrterne visne« .

Se en scannet version af Vilhelm Olsens fortælling "Mens Myrterne visne"

Bogen i scannet version

I julemåneden 1891 annoncerede forlaget for bogen i hovedstadspressen