Før 1660. Centralt i kongemagtens lokaladministration før 1660 stod lensvæsnet. Lensmændene udfyldte rollen som lokaladministratorer på det kongelige gods. De stod bl.a. for håndhævelse af lov og ret, udnævnelse af lokale embedsmænd (f.eks. herredsfogeder), den øverste militære ledelse og skatteopkrævning. Fra ca. 1488 til 1660 hørte Bogø under Nykøbing Len. De øverste embeder i lokalforvaltningen, forløberne for amterne, kaldtes således len fra senmiddelalderen til midten af 1600-tallet. (Michael H. Gelting: lensvæsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 5. marts 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=115872).

1660-1849. Amtmanden var overøvrigheden og kongens øverste embedsmand i lokalsamfundet. Han sorterede direkte under Danske Kancelli, Rentekammeret eller Krigskancelliet, alt efter hvad sagen drejede sig om. Under ham fungerede amtsforvalterne, der indsamlede skatterne fra godsejerne, og retsbetjentene, som hed herreds- eller byfogeder. De var dommere eller politimestre i deres herreder eller købstad. I hvert landsogn kunne herredsfogeden fra sidst i 1700-tallet udpege en sognefoged. Da Nykøbing Len omkring 1660 bliver til Nykøbing Amt, forbliver Bogø endnu i tre årtier under Nykøbing, men henlægges derefter for de næste godt hundrede år til Møns Amt (1689-1803).

Ifølge den enevældige forfatning, Kongeloven fra 1665, havde kongen den samlede statsmagt som lovgiver, regent og øverste dommer.  I den enevældige periode var der således ingen adskillelse mellem regering, administration, lovgivningsmagt og retsudøvelse, altså mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt.