Julius Hansen

En legendarisk og respekteret Grønlandsfarer

Julius Hansen i 1922. Han blev ridder af Dannebrogordenen 3. august 1921. Foto: Atelier Columbus, Østerbrogade i København.

Julius Hansen var født på Bogø 1. juli 1866 og døde 7. januar 1931. Barndomshjemmet var på Bogø Hovedgade 89. Han blev i 1885 indskrevet ved Bogø Navigationsskole og tog styrmandseksamen derfra i 1887. Derefter aftjente han sin værnepligt på korvetten Dagmar. Allerede efter konfirmationen i 1881 kom han ud at sejle med Kongelige Grønlandske Handels barkskib Nordlyset

Gravsten for Julius Hansens forældre på Bogø Kirkegård.

Ane Hansen, f. Nielsdatter, og Jens Christian Hansen, bådsmand ved Kongelige Grønlandske Handel.

Her er Julius Hansen og hans tre brødre, alle sømænd, samlet på Reeperbahn i Hamborg omkring 1887. Julius er nr. 3 fra venstre. Nr. 2 fra venstre er hans lillebror Niels Martinus Hansen, der havde et vist held med sig som guldgraver i Nome i Alaska, men som omkom ved en vådeskudulykke dér i 1907.

I 1898 var Julius Hansen 1. styrmand på barkskibet Thorvaldsen, hvor en af passagererne var grønlandsmaleren og polarekspeditionsdeltageren Harald Moltke. Moltke brugte bl.a. tiden på turen op til Grønland til at lave skitser af besætningsmedlemmerne, heriblandt Julius Hansen. Originalen er i slægtens eje.

Nordlyset i 1898 ved kolonien Ritenbenk, Appat. Public Domain, Carl Ferdinand Wagner, Det Kgl. Biblioteks billedsamling, Danmark

Mange år på barkskibet Nordlyset

Besætningen på Nordlyset. I midten med bowler, kaptajn Julius Hansen. Han var fører af Nordlyset 1906-18. Billedet er udateret, men allerede ved sammenligning med billedet nedenfor fra 1914, hvor Hansen ser en del ældre ud, tør man gætte på, at billedet er fra ca. 1906-10. Arktisk Instituts fotosamling, Ressource-id 196769. Endnu tættere på en datering kommer vi nok ved at se på en brugerkommentar til Arktisk Instituts Ressource-id 14473, der lader formode, at billedet er optaget af botanikeren Morten Porsild i september 1909. Ressource-id 14473 er identisk med Ressource-id 196769, blot et større udsnit.

Nogle af besætningsmedlemmerne på Nordlyset. Med bowler, kaptajn Julius Hansen, der var fører af Nordlyset 1906-18. Billedet er optaget i september 1909 af Morten Pedersen Porsild. Til venstre er det fru Porsild. Morten Porsild var botaniker og leder af Arktisk station på Disko, 1906-1946. Arktisk Instituts fotosamling, Ressource-id 17537.

Med henblik på bedre at kunne skelne ansigtstræk bringer vi her en lysnet version af hosstående originale scanning fra Arktisk Instituts fotosamling, Ressource-id 17537.

På Nordlyset den 11. juli 1914. Til venstre Julius Hansen og som nr. 3 fra venstre hans kone Jensine Marie, f. Petersen. Fra Museet for Søfarts billedarkiv. Rettigheder: M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA

Julius Hansen var skibsfører på Grønlandske Handels bark Nordlyset fra 1906 til 1918. Kilde: Skibe i Grønlandsfarten 1721-1971. Efter materiale fra Skibsinspektionens arkiv.

Hansen var startet som kahytsdreng på Nordlyset 25 år tidligere, i 1881, så det har sikkert været et højdepunkt for ham i 1905-06 at blive udnævnt til skibsfører på det selv samme skib.

I 1919 skiftede Julius Hansen fra barkskibet Nordlyset til skruebarken Godthåb, som han førte til 1925.

Kaptajn Julius Hansen døde den 7. januar 1931, 64 år gammel, og blev begravet på Vestre Kirkegård.

Julius Hansens barnebarn Leif Cyrill Olsen har skrevet en beretning om bedstefaderen. Den er tilgængelig i Arktisk Instituts arkiv og registreret her.


Nordlyset i Baffins Bay, 25. juni 1915. Museet for Søfarts billedarkiv. Rettigheder: M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA

Nordlyset sejlede på 36 dage fra Umanak til København. Berlingske, 10. september 1915.

I 1884 havde Julius Hansen i øvrigt haft hyre på det omtalte barkskib Ceres som ungmand.

Peter Freuchens hyldest til Julius Hansen i 1926

Da Julius Hansen fratrådte sin stilling i Kongelige Grønlandske Handel, skrev Peter Freuchen en lovprisning af ham i Politiken. Den blev aftrykt i flere blade, således her i Lolland-Falsters Folketidende, 2. september 1926.

Bogø

En Grønlandsfarer, der lægger op.

Og gaar hjem til sin Fødeø. -

Den gamle Bogø-Sømand, Kaptajn Julius Hansen, har i Gaar "lagt op", som det hedder, naar en gammel Sømand trækker sig tilbage fra sin Livsgerning. I den Anledning sender Grønlandsfareren Peter Freuchen ham følgende Hilsen i "Pol."

Grønland er blevet et andet, mens han for derpaa. Det var i Sejlskibenes Dage Julius Hansen lagde ud, og den Ro og Fred, der er i en Sejlskude, prægede hans Færd alle Dage. En venlig Chef for sit Mandskab, en dygtig Lærer for de unge og en hyggelig Vært for sine Passagerer. Men en Mand paa sin Plads i Farens Stund var han ogsaa, og hans sindige Ro kunde afløses af den faste Beslutnings Jernernergi, naar Stormen rasede og Isen skruede sammen om Skibet.

Døgn igennem sad Julius Hansen overskrævs paa Bramraaen og førte sit Skib trygt i Havn Gang paa Gang. Der boe en Mand i hans venlige Skikkelse, elsket og respekteret af alle, ikke mindst Grønlænderne, der i ham saa en Far, "der ikke kunne blive vred".

Der er Poesi over Kaptajn Hansen, en forsvunden Tid Viser sit Ansigt i Ham.

Men i teknisk Henseende fulgte han dog godt nok med. Han maatte forlade sine kære Sejlskibe og gaa i Damperfart. I en Del Aar førte han gamle "Fox", Mc. Clintocks berømte Ekspeditionsskib, der nu var blevet Kystfartøj i Grønland. Op og ned langs den farlige Kyst sejlede han det gamle skrøbelige Skib, indtil Alderdommen forbød det at flyde mere.

Saa fik Kaptajn Hansen "Godthaab" at føre, og her indlagde han sig fortjeneste ved at hente Besætningen hjem fra den forulykkede "Teddy", og han bragte trygt hele Østgrønlandsk Kompagnis Mænd og Sager hjem.

Den farlige Issejlads på Angmagsalik har han gennemført hvert Aar uden Uheld, og da Grønlandstraktaten med Norge blev afsluttet, erklærede Julius Hansen Besejlingen af Lindenowfjorden for gennemførlig hvert Aar. Han havde Erfaringens Ret til at tale med. Desværre ændrede det ikke paa Magthavernes Stilling.

Men Grønlandsfarten slider sin Mand. Julius Hansen lægger op og tager nu for bestandig Ophold paa sit kære Bogø. Han vil savnes i Grønland, og han vil blive mindet i mange Aar af de unge Kolleger, der har lært af hans stille og kloge Viden.

En god dansk Mand, der har Ret til Hvile efter en veludført Arbejdsdag.

Saadan er Kaptajn Julius Hansen.

***

Note: Peter Freuchens fremstilling af begivenhederne rummer den misforståelse, at det var besætning og jægere fra det forulykkede "Teddy", som Julius Hansen bragte hjem. Det var det ikke. De blev reddet på anden vis. Derimod hjembragte Julius Hansen de jægere, som "Teddy" havde bragt op som afløsning for dem, som den senere var forlist med. Kilde: Leif Cyrill Olsen.

Ligeledes er oplysningen om, at Julius Hansen skulle have ført "Fox" formentlig ukorrekt. Såvidt vides overgik Julius Hansen direkte fra Nordlyset til Godthaab.

Peter Freuchens nekrolog over Julius Hansen i 1931

Nekrologen blev bragt i Politiken. Den er her gengivet efter Møns Folkeblad, 12. januar 1931.

"Den gamle Kaptajn Julius Hansen er død. Vi kaldte ham i Grønland ofte Bogø-Hansen, fordi han var nede fra den lille smilende Ø, hvorfra saa mange stolte Sømænd er kommet. Hvorfor findes der ikke flere af dem, disse herlige Mænd, der altid gik paa deres Dæk med et Smil paa Ansigtet, Ørenringe af Guld og stille, sagte Tale?

De holdt deres Skibe saa smukke og pyntelige, som om det var Dukkeskibe til at ophænge i en Kirke. Da Kaptajn Julius Hansen førte "Nordlyset", var det den stolteste Bark fra Danmark. Forgyldt var Staalknappen, Masterne var skrabet skinnende, Dækket var hvidskuret og intet manglede.

Det var som at tale med en Digter, naar man stod sammen med ham paa hans Dæk og saa hans Øjne glide ud over Horizonten; og naar man sejlede med ham ind mod Grønlands Kyst, og han saa op over Fjeldranden, saa forstod man, at for den Mand gjaldt det ikke blot om at sejle Varer op til Grønland og derved tjene saa og saa mange Penge. Der laa en større Ide bag, en Kærlighed til Søen, en Kærlighed til de Mennesker, han bragte Varer.

De Tider kom, da Kaptajn Hansen gik over fra Sejlskibene og fik en Damper. Han førte Godthaab, dengang den sejlede op efter Teddy-Ekspeditionen og reddede de 12 Jægere hjem, en Sømandsdaad, alle vilde have været stolte af. [Se noten ovenfor].

Men engang traf jeg ham i Upernavik, hvor han fortalte mig om sine glade Dage i Sejlskibene, naar han som ung Matros fo'r paa de varme Have og som moden Mand navigerede gennem Isen. Saa kom der et Bud, at en Storbaad var kommet bort i Stormen. Øjeblikkelig gav Kaptajnen Ordre til at fyre op, og han sejlede ud og undsatte Storbaaden og reddede Mandskabet. Og da han kom tilbage, sagde han til mig: - "Aa ja, med Damper kan man alligevel gøre Ting, som Sejlskibene maa lade ligge."

Saadan en Mand var Kaptajn Hansen. Hans Type er afløst af en anden, men saa sandt som det Ord er rigtigt, at Dommen over de Døde aldrig dør, saa sandt vil det være, at Dommen over Julius Hansen altid vil være: En Hædersmand, en stout Sømand, et Menneske, som mange kunde tage til Forbillede."

Blandt KGH-kaptajner ved en prøvesejlads i 1927

Kaptajner i Kongelig Grønlandsk Handel om bord på M/S Disko under prøvesejlads i 1927. Fra venstre Johs. Balle, V. Thorsen, N.P. Sørensen, H.P. Bang, H.F.V. Hansen, Julius Hansen, Johs. Stocklund, Chr. W. Gorm og N.M. Bregnhof. Fra Museet for Søfarts billedarkiv. Rettigheder: M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA

Bogø Navigationsskoles eksamensprotokoller 1886 og 1887

Eksamensprotokollen for 1886. Styrmandseksamens 1. afdeling. Julius Hansen aflægger eksamen den 17. december 1886. Rigsarkivet. Bogø Navigationsskole. Afgangseksamensprotokol, 1867-1930.

Eksamensprotokollen for 1887. Styrmandseksamens 2. afdeling. Julius Hansen aflægger eksamen den 26. april 1887. Rigsarkivet. Bogø Navigationsskole. Afgangseksamensprotokol, 1867-1930.

Julius Hansens hus på Ålborgvej 4, Bogø, ca. 1908

Ved folketællingen i 1901 boede familien Hansen endnu på Rosendal, en lille gård på Tjørnedalsvej 3, men senere rykkede de ind i denne statelige kaptajnsvilla med de fine detaljer i murværket. Ved folketællingen i 1911 er familien registreret i dette hus. Her boede den til november 1913, hvor den flyttede til Øresundsgade 30, det nuværende Viborggade, på Østerbro. Husfaderen er nok på langfart på dette sommerbillede fra ca. 1908, og det er familie fra Sydsjælland, der er stillet op til fotografering i forhaven. Husets frue, Jensine, kigger ud af vinduet i frontspidsen på 1. sal.

Øresundsgade 30, København Ø

Af politiets registerblade fremgår det, at familien Hansen flyttede fra Bogø til Øresundsgade 30, København Ø, i 1913.

Yderligere biografiske oplysninger

Julius Hansen

Født paa Bogø den 10. juli 1866.

Styrmandseksamen 1. Del 17. dec. 1886, 2. Del 26. april 1887.

1890, 2. Styrmand i Briggen "Tjalfe" til 1893

1891, 10. januar fastansat

1893-97, 2. Styrmand i Briggen "Hvalfisken", Barken "Thorvaldsen", Briggen "Tjalfe", Barken "Nordlyset"

1898, Udnævnt til Overstyrmand, derefter Overstyrmand i: "Ceres", "Thorvaldsen", "Peru", "Tjalfe", "Nordlyset"

1909, Udnævnt til Skibsfører med Anc. fra 1. Januar 1905

1906-18, Fører af Barken "Nordlyset"

1919-24, Fører af s/s "Godthaab"

1926, Den 1. august, tog sin Afsked.

1931, Afgaaet ved Døden.

Kilde: Oplysninger om officerer i Grønlandsfarten, 1721-1971. Afskrift efter indsamlede oplysninger fra Skibsinspektionen, Den kongelige grønlandske Handel. De første oplysninger blev samlet på foranledning af skibsinspektør V. Thorsen og senere videreført af de efterfølgende skibsinspektører, 111 maskinskrevne sider. Ved N. Lindeberg, 1971.

Se om skibene i Bjarne Rasmussen: Dansk polarfart 1915-2015. 2016.

Digitaliseret på https://slaegtsbibliotek.dk/907635.pdf