Fastelavn

Fastelavnsridning på Bogø

Navigationsskolens fastelavnskøretur. 1911.

Fastelavnsridning. Formentlig begyndelsen af 1950'erne.

Navigatørernes fastelavnskørsel. Tekst på bagsiden: Navigatørerne kørte byen igennem, holdt forskellige steder, hvor de blev beværtet, sang sømandsviser og råbte hurra. De tre blæsere (yderst til højre) er Georg Farø, Johannes Barber og Jørgensen (vejer ved sukkerbroen på Skåningen). Udateret foto fra Lokalarkiv for Møn.

Fastelavnsryttere på Bremagårds mark. Musikvognen er vel besat med et passende stort hornorkester. Ude til venstre ser det ud til, at vi har et par "konger" eller "grever". Nr. 2 fra venstre har muligvis den hane på stagen, som havde måttet lade livet. På Amager kaldte man den karl, som kunne rive hovedet af gåsen for "Gåse-Greven". På Bogø var titlen "Hanekonge". Så tidligt som 1826 har vi i præstens nedenfor gengivne klage belæg for, at det var en hane, man trak hovedet af. Formentlig begyndelsen af 1950'erne.


To "konger" eller "grever" fra en fastelavnsridning på Bogø, vel i begyndelsen af 1950'erne. De har "hanen", lavet af crepepapir, på en stang imellem sig. Tv. er det gårdejer Poul Mortensen fra Vesternæs, th. gårdejer Knud Petersen, Kehlinggård Øst på Ålborgvej.

En musikvogn skulle der til; fint pyntet naturligvis. Nærmest musikken har vi de to "konger" eller "grever" med hanestagen. Fastelavnsridning. Formentlig begyndelsen af 1950'erne.


Samling på Sparegården efter fastelavnsridningen på Bogø i 1923; med masser af hornmusik. På fløjene har vi flagmændene. Yderst til venstre ser vi hanekongen med hanestagen omvundet med rødt og hvidt crepepapir og en crepepapirshane på spidsen. Karlene kappedes om at rive hovedet af en hane og blive hanekonge.

Fastelavnsridning i 1949 eller 1950 på den mark, hvor Kommuneskolen blev opført i 1951-52. Huset med den hvide frontspids er Skovvangen 3

Illustrationer af fastelavnsskikke på Amager fra Holger Jacobæus' rejsebog, der stammer fra slutningen af 1600-tallet. Noget lignende foregik på Bogø langt op i 1900-tallet, omend med en hane i stedet for en gås.

At støde katten af tønden. Også på Bogø stødte man fra gammel tid katten af tønden. Det fremgår af, hvad Farøbonden Rasmus Stæhr skrev i 1800-tallet om fastelavn i sin dagbog.

26.2.1816: ”intet udrettet den Dag, da det var Fastelauns Mandag, som plejer at være en Fridag for Folket.”

14.2.1820: ”Pigerne gik til Bogøe for at see dem som reed Katten af Tønden, ifølge med Peder Klugs Børn, som var her over Natten.”

10.2.1840: ”Pigerne og Lars Præst var på Bogøe til Comers, saasom de unge Søefolk, Lediggængere, ikke kunne nu ei længere oppebie Fastelaun, men holt den forud.”


Fastelavnsoptog fra Bogø Navigationsskole med en båd på en fjellevogn. Udateret foto fra Bogø Lokalhistoriske Arkiv.

Fastelavnsridning i 1929



På Bogø Hovedgade mellem Rytterskolen og kirkepladsen. 11.2.1929.

Præstens klage over nytårs- og fastelavnsskikke 1826

Møns Folkeblad bragte i en årrække under overskriften "Fra de gamle dokumenter" diverse historier fra by og land. Den 5. maj 1931 gengav avisen en klage af 2. januar 1826 fra Bogøs daværende præst Otto Rafn, der beskriver både nytårs- og fastelavnsløjer på Bogø. Det ses deraf, at disse skikke går langt tilbage på øen.

Kilde: Møns Folkeblad, 5. maj 1931.

I Møns Herreds politiprotokol 1824-1828 kan man følge nogle af de forhør der blev holdt i sagen gennem en fjorten dages tid i Stege. Protokollen findes i Rigsarkivet.

Her er de sider, vi har scannet fra Politiprotokollen om Møns Herredsfogeds behandling af nytårsskyderierne på Bogø. De kan enten læses her på siden eller downloades. (Brug pop-ud pilen i øverste højre hjørne af ruden).

Politiprotokol 1826 Stege nytårsskyderi_compressed.pdf

Børnenes fastelavn

To farvebilleder fra Janni Riises samling.

I 1910 slog ca. 90 børn katten af tønden ved Andelsbageriet, bageriet i Smedestræde 2. (Stubbekøbing Avis, 1. marts. 1910).

Bogø Andelsbageri erhvervede grunden, matrikel 53g, i marts 1908. Ifølge Statstidende for marts 1911, s. 79, var det til Firmaregisteret blevet meddelt at bestyrelsen for Bogø Andelsbageri var ændret således at gårdejer Rasmus Jacobsen Kas, gårdejer Morten Peter Petersen og skomager Frederik Schmidt, alle af Bogø, var udtrådt, mens tømrer Hans Petersen Galle, husmand Lauritz Hemmingsen og statshusmand Marius Sørensen, ligeledes alle af Bogø, var indtrådt i bestyrelsen.


Dette er måske det foto, som omtales i avisens reportage fra tøndeslagningen i 1910. Bageren til højre kan være den bageribestyrer L.V. Jensen, f. 28.5.1868, som vi finder på matr. 53e i folketællingen 1911. Han er gift; det er måske hans kone Marie, der kigger så venligt interesseret ud ad vinduet til venstre, og deres to børn på 12 og 14 år, Otto og Ingeborg, er i givet fald nok med i flokken.

Billedet er fra Mia Dahl Gerdrups samling.

Pastor Paludan og fastelavnsridning omkring 1800

Johan Paludan, præsten i Fanefjord i begyndelsen af 1800-tallet, skrev i sit store værk om Møn et par besindige ord om fastelavnsskikkene.

Fastelavnsriden er på Møn omtrent ligesom Riden sommer i by. Kun haves da intet spær. Alle slags væddeløb anstilles også her ved fastelavnstider, disse den danske bondes saturnalier. Politiet har her, som andre steder, sat sig imod disse skikke, ja rent ud forbudt dem. Vel muligt at hist og her uorden derved har fundet sted; men har man derfor ret til at forbyde en uskadelig, national skik? Burde man ikke tillade brugen og straffe misbrugen? Man kunne ligeså gerne sige: Bønderne må aldeles ikke forsamle sig til forlystelse; thi ved alle sådanne sammenkomster kunne uordener finde sted. At omtalte forlystelse - at ride sommer i by – har noget mere ædelt ved sig, end de sædvanlige dansesammenkomster, kan den, der kender begge, ikke nægte. Det er grusomt at ville berøve bonden sine få forlystelser, når der ikke kan gives ham bedre i stedet. Og hvad bedre skulle man vel give ham i stedet for hin uskadelige og yndede nationale skik? Eller er den måske, ved at udarte, blevet så farlig for moraliteten, at den burde afskaffes? Snarere, desværre! har vel den moralske fordærvelse fordærvet skikken, og der er i sandhed intet slettere middel til at dæmme for hin, end at ile med udryddelsen af det lidet skønne og gode, vi af vore fædres sæder og skikke endnu måtte have tilbage.


Fastelavnscitatet kan læses i KB's digitaliserede version.



Tøndeslagning til hest på Bogø. Uden tid og sted.

Lokalarkiv for Møn i Stege.