Bogø kirke opføres som et middelalderligt langhus. Nøjagtig datering kendes ikke. Våbenhus, tårn og loftshvælvinger er senere tilføjelser.
På linje med mange andre danske småøer er Bogø anført i kong Valdemar 2.s jordebog fra 1231 som en del af krongodset. Ved samme lejlighed antages de nævnte øer at være blevet defineret som særlige retkredse, birker, sammen med en række andre landdistrikter. Et birk var en selvstændig retskreds, som ikke indgik i et herred. Beboerne i et birk søgte ikke herredstinget, men deres eget birketing, som var sideordnet med et herredsting. Bogø Birk blev nedlagt i 1694 til indbyggernes fortrydelse, og de protesterede bravt over nedlæggelsen.
Retsreglerne i birkerne blev til forskel fra reglerne i herrederne kaldt birkeret. Reglerne fulgte landskabslovene. Senere samlede Christian 4. reglerne i Birkeretten af 1623. Birkefogeden fungerede som dommer, og han må vel have været udnævnt af kongen eller dennes stedfortræder. Birketingets afgørelser kunne appelleres til landsretten.
Bogøaftalen af 20. juli 1326 blev indgået. Den er gengivet i sektionen Materialer på dette websted i såvel den plattyske original som en moderne dansk oversættelse.
Forhandlingerne fra "dansk" side blev ført af grev Gerhard af Holsten, marsken Ludvig Albertsen, Peder Stygge og "vore andre trofaste og kære Råder", mens den "tyske" modpart i den vigtigste af Bogøaftalerne var fyrst Henrik 2. af Mecklenburg. Formålet var at få Henrik til at træde ud af den danske magtkamp. Foruden de nævnte var udsendinge fra Stralsund til stede på Bogø under forhandlingerne.
Kong Hans opholdt sig på Bogø den 16. december 1507. Det ved vi, fordi han den dag sendte et brev til foged Jens Pedersen på Vemmetofte. Hvordan kongen og hans følge var indkvarteret, ved vi ikke, men formentlig i et tørt hus med bord, som skriveren kunne sidde ved.
En kilde angiver størrelsen af Bogøs fæsteafgift til kronen. Den skal på dette tidspunkt betales til Aalholm Len (Olleholm). Omregnet til korn svarer afgiften til godt 23 tons.
Den svenske hær under kong Karl 10. Gustav red den 11. februar over isen fra Stubbekøbing til Bogø og derfra videre over Farø til Sjælland. 26. februar 1658 blev freden i Roskilde underskrevet. Danmark-Norge måtte afstå Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm, Trondhjem len og Bohuslen til Sverige. Dermed var den første Karl Gustav-krig, 1657-58, afsluttet.
Svenskerne sætter fra deres kvarter i Bogø Østerskov over Letten ved at benytte vadestederne "efter forræderisk anvisning af Ole Sværke i Stubbekøbing" som det hedder i de samtidige kronologiske optegnelser i Horreby kirkebog. Ved dette angreb lykkes det den svenske hær at erobre Møn efter flere forgæves forsøg.
Bogø flyttes fra Nykøbing Amt til Møns Amt. Formålet er at skaffe bedre forsyninger til hestgarden på Møn under generalløjtnant von Plessen.
Det hidtidige Bogø Birk nedlægges, og Bogø henlægges i stedet for til Møns herredsting.
Vornedskabet blev afskaffet på Møn og Bogø i 1696 og i den øvrige del af det sjællandske lovområde i 1702. Vornedskabets afskaffelse på Møn og Bogø skete ved "Privilegier for Stege Byes, samt Møens Lands og Baagøes Indbyggere (til sammes Tiltagelse og Fremvext i Næring og Brug, 8. Dec 1696".
Bogø Rytterskole grundlægges.
Kongeligt reskript: "Bønderne paa Farøe maae herefter søge deres Kirkegang og Ministerialforretninger paa Bogøe."
Bogø præstegård brænder den 5. juni 1760 - og med den kirkebøgerne. Et tingsvidne berettede om den præstegården overgåede "u-lykkelige Ildsvaade, som ved Torden og Lynild den 5te Juni sidst afvigte ganske blev lagt i Aske".
Bogø løskøbes fra kronen af 29 gårdmænd. Vesterskov fældes for at betale for en del af købet. Farø løskøbes af de to gårdmænd på øen.
Bogø Bylov af 1783 bliver tinglyst i Møns Herredsting.
Bogøs selvejerbønder antager og beskikker byfoged Johan Nicolai Canariis i Stubbekøbing til bestyrer og fuldmægtig for "Byens offentlige og almindelige Anliggender". En tankevækkende konstruktion, idet Bogø på dette tidspunkt var underlagt Møns herredsting.
Gårdene udskiftes. Udskiftningen afsluttes i 1805.
På Farø høres der kanontorden fra slaget på reden.
Bogø henlægges sammen med Møn under Præstø Amt. Denne ordning fortsætter til 1970.
Præstetiende fra Farø henlægges endeligt til Bogø Sogn ved kongeligt reskript, mens kirketiende fortsat betales til Vordingborg kirke. Både præstetiende og kirketiende bortfalder formentlig først ved lov om tiendeafløsning af 1903.
Rasmus Stæhr får i oktober uønsket besøg på Farø af engelske søfolk fra et orlogsskib. Han tilkalder hjælp fra danske soldater, der er udstationeret på Bogø.
Rasmus Stæhr skriver i sin dagbog, at der under krigen var udkommanderet mandskab fra Farø og Bogø , der gik vagt øen rundt, 12 mand 24 timer ad gangen.
Rentekammeret undtager Bogø Østerskov fra udskiftning og tillader, at skoven drives i fællesdrift. Der kom flere fællesskove til i andre dele af landet, og ejerskabet blev delt på ideelle anparter.
Begyndelsen på den første spæde udvikling af det kommunale selvstyre på landet ved direkte valg af menige medlemmer til sogneforstanderskaberne, de senere sogneråd. Sogneforstanderskaberne fik ved siden af fattig- og skolevæsenet nye opgaver som biveje, kørsels- og arbejdspligter, brevbæring, politiopgaver, tilsyn med brandforsikring, vandløb, sundhedsvæsen, valgadministration og en ret til at blive hørt ved lovændringer og lignende. Valgprotokollerne er scannet.
Bogøs tredje vindmølle opføres på den nuværende adresse, Bogø Hovedgade 36. Her stod fra omkring 1700-tallets begyndelse - og måske tidligere - en stor stubmølle, som brændte i 1780. Senest i 1782 var den blevet erstattet af en mølle af hollandsk type, en såkaldt gallerihollænder. I 1851 brændte også den.
I julen 1853 tændes for første gang et juletræ på Bogø. Det sker i præstegården.
Bogø henlægges fra Møn Herred til Stubbekøbing Herred.
En egentlig landgangsbro etableres ved Lindebroen.
Bogø Brevsamlingssted oprettes. Indtil 1911 er det underlagt postkontoret i Stubbekøbing, og adressen er således Bogø pr. Stubbekøbing. I starten bestyrer mølleejer Dan brevsamlingsstedet.
I juni måned tilbød rejsefotografen P. Th. Olsen sit fotografiske atelier på Bogø.
Bogø Navigationsskole grundlægges.
Kirketårnet bliver forhøjet for bedre at kunne tjene som sømærke.
I 1868 trådte en ny landkommunallov i kraft. Herved blev sogneforstanderskabet afløst af sogneråd, men hovedopgaverne var stadig forvaltningen af det kommunale skole-, fattig- og vejvæsen. Vi har scannet valgprotokollerne.
Sognepræsten var ikke født medlem af sognerådet. Derimod var han formand for skolekommissionen, som samtidig oprettedes til at føre tilsyn med undervisningen og lærernes embedsførelse.
Under den store stormflod den 13.-14. november 1872 var vandstanden omkring Bogø forhøjet med godt 2 meter over dagligt vande (6½ fod). Ejeren af Farøgård rejste straks en stormflodssten.
Skaaningebro blev bygget.
Bogø Navigationsskoles hovedbygning indvies. Den er tegnet af Emil Blichfeldt, og Holger Drachmann skrev indvielseskantaten.
Bogø Landboforening blev stiftet.
Bogø Kostskole indvies under navnet Bogø private Realskole. I 1893 stod skolens egen bygning klar på den nuværende adresse.
Det første dyrskue blev afholdt i Bogø Østerskov i 1887, det sidste i 1963.
Bogø Brugsforening blev grundlagt.
Bogø Andelsmejeri blev indviet.
På finanslovsforslaget søges der om midler til etablering af et vinkelfyr på Bogø.
Bogø fik sin første fast praktiserende læge. I 1898 bevilgede Præstø Amtsråd et tilskud til ordningen.
Den første løskøbelsessten bliver opstillet i Østerskov. 40 år senere bliver den ødelagt ved hærværk.
Bogø Havn indvies i sin nye skikkelse. Anlægsbroen fra 1860 blev udbygget med et havnebassin og en bred mole.
Bogø Navigationsskole blev overtaget af Bogø Kommune.
Rejsegilde på Skovpavillonen.
Den nye præstegård står færdig. Arkitekt Einar Ørnsholt.
Bogø Navigationsskole nedlægges.
I april bliver fem britiske journalister på tysk foranledning interneret på Bogø Badehotel.
I marts 1942 kunne man færdes på isen mellem Bogø og Stubbekøbing. Det krævede dog en tilladelse fra politiet, hvis det skulle ske lovligt.
Bogødæmningen og det nye færgeleje indvies. Også ventesal og mandskabsrum kunne tages i brug. Ventesalen var tegnet af arkitekt Tidemand-Dal.
Skudveksling mellem dansk torpedobåd og tysk torpedojager ved Farø. Mandskabet undslap. Torpedobåden/minestrygeren HAVØRNEN (ex. HAVHESTEN) blev den 29. august 1943 sat på grund ved Stammenakke ved Stensved Skov og ødelagt af egen besætning ved sprængning.
En mindebøg for Bogøs løskøbelse fra kronen blev plantet foran Navigationsskolen.
I maj 1945 var der 197 tyske flygtninge i Bogølejren på den gamle Navigationsskole.
208 tyske krigsflygtninge blev i maj 1946 overført fra Bogølejren på den gamle Navigationsskole til Hasselølejren ved Nykøbing.
Biografen i Navigationsskolens tidligere elevbygning brænder.
Den 2. løskøbelsessten bliver opstillet i Østerskov og indviet den 5. juni 1960. Den oprindelige sten fra 1919 var blevet ødelagt ved hærværk i 1959.
Mislykket røveri i Bogø Bank. Bestyreren forsyner røveren med en nervetablet.
Bogø Kommune sammenlægges med Møn Kommune pr. 1. april 1968.
Præstø Amt nedlægges og Bogø indgår i Storstrøms Amt
Sognefogedembedet nedlægges.
Farødæmningen står færdig.
Farøbroerne indvies
Stor olieforurening på sydsiden af Møn, Bogø og Farø, da tankskibet BALTIC CARRIER den 29. marts 2001 stødte sammen med fragtskibet TERN i Kadetrenden sydøst for Falster. BALTIC CARRIER blev ramt i siden, og der blev derved slået hul på en af skibets olietanke, hvorfra ca. 2.350 tons svær fyringsolie af skibets samlede last på ca. 33.000 tons flød ud.