Tidstavle

Omkring 1200

Bogø kirke opføres som et middelalderligt langhus. Nøjagtig datering kendes ikke. Våbenhus, tårn og loftshvælvinger er senere tilføjelser.

1326

Bogøaftalen af 20. juli 1326 blev indgået. Den er gengivet i sektionen Materialer på dette websted i såvel den plattyske original som en moderne dansk oversættelse.

Forhandlingerne fra "dansk" side blev ført af grev Gerhard af Holsten, marsken Ludvig Albertsen, Peder Stygge og "vore andre trofaste og kære Råder", mens den "tyske" modpart i den vigtigste af Bogøaftalerne var fyrst Henrik 2. af Mecklenburg. Formålet var at få Henrik til at træde ud af den danske magtkamp. Foruden de nævnte var udsendinge fra Stralsund til stede på Bogø under forhandlingerne.

1703

Bogø fyr bliver oprettet. I 1894 søges der om penge til at gøre det til et vinkelfyr.

1754

Kongeligt reskript: "Bønderne paa Farøe maae herefter søge deres Kirkegang og Ministerialforretninger paa Bogøe."

1769

Bogø løskøbes fra kronen af 29 gårdmænd. Vesterskov fældes for at betale for en del af købet.

1783

Bogø Bylov af 1783 bliver tinglyst.

I årene omkring 1800

Gårdene udskiftes.

1803

Bogø henlægges sammen med Møn under Præstø Amt. Denne ordning fortsætter til 1970.

1805

Farø henlægges endeligt til Bogø Sogn ved kongeligt reskript. Farøs adskillelse fra Vordingborg var dermed fuldbyrdet. Processen med at skille Farø fra Vordingborg havde stået på siden et første reskript af 1754.

1807

Rasmus Stæhr får i oktober uønsket besøg på Farø af engelske søfolk fra et orlogsskib. Han tilkalder hjælp fra danske soldater, der er udstationeret på Bogø.

1816

Rentekammeret undtager Bogø Østerskov fra udskiftning og tillader, at skoven drives i fællesdrift. Der kom flere fællesskove til i andre dele af landet, og ejerskabet blev delt på ideelle anparter.

1841

Begyndelsen på den første spæde udvikling af det kommunale selvstyre på landet ved direkte valg af menige medlemmer til sogneforstanderskaberne, de senere sogneråd. Sogneforstanderskaberne fik ved siden af fattig- og skolevæsenet nye opgaver som biveje, kørsels- og arbejdspligter, brevbæring, politiopgaver, tilsyn med brandforsikring, vandløb, sundhedsvæsen, valgadministration og en ret til at blive hørt ved lovændringer og lignende. Valgprotokollerne er scannet.

1852

Bogøs tredje vindmølle opføres på den nuværende adresse, Bogø Hovedgade 36. Her stod fra omkring 1700-tallets begyndelse en stor stubmølle, som brændte i 1780. Senest i 1782 var den blevet erstattet af en mølle af hollandsk type, en såkaldt gallerihollænder. I 1851 brændte også den.

1860

Bogø henlægges fra Møn Herred til Stubbekøbing Herred.

En egentlig landgangsbro etableres ved Lindebroen.

1861

Bogø Brevsamlingssted oprettes. Indtil 1911 er det underlagt postkontoret i Stubbekøbing, og adressen er således Bogø pr. Stubbekøbing. I starten bestyrer mølleejer Dan brevsamlingsstedet.

1866

Bogø Navigationsskole grundlægges.

1867

Kirketårnet bliver forhøjet for bedre at kunne tjene som sømærke.

1868

I 1868 trådte en ny landkommunallov i kraft. Herved blev sogneforstanderskabet afløst af sogneråd, men hovedopgaverne var stadig forvaltningen af det kommunale skole-, fattig- og vejvæsen. Vi har scannet valgprotokollerne.

Sognepræsten var ikke født medlem af sognerådet. Derimod var han formand for skolekommissionen, som samtidig oprettedes til at føre tilsyn med undervisningen og lærernes embedsførelse.

1872

Under den store stormflod den 13.-14. november 1872 var vandstanden omkring Bogø forhøjet med godt 2 meter over dagligt vande (6½ fod). Ejeren af Farøgård rejste straks en stormflodssten.

1873

Skaaningebro blev bygget.

1885

1887

  • Bogø Kostskole indvies under navnet Bogø private Realskole. I 1893 stod skolens egen bygning klar på den nuværende adresse.
  • Det første dyrskue blev afholdt i Bogø Østerskov i 1887, det sidste i 1963.

1893

1894

På finanslovsforslaget søges der om midler til etablering af et vinkelfyr på Bogø.

1919

Den første løskøbelsessten bliver opstillet i Østerskov. 40 år senere bliver den ødelagt ved hærværk.

1922

  • Bogø Havn indvies i sin nye skikkelse. Anlægsbroen fra 1860 blev udbygget med et havnebassin og en bred mole.
  • Bogø Navigationsskole blev overtaget af Bogø Kommune.
  • Rejsegilde på Skovpavillonen.

1923

Den nye præstegård står færdig. Arkitekt Einar Ørnsholt.

1930

Bogø Navigationsskole nedlægges.

1940

I april bliver fem britiske journalister på tysk foranledning interneret på Bogø Badehotel.

1943

Bogødæmningen og det nye færgeleje indvies. Også ventesal og mandskabsrum kunne tages i brug. Ventesalen var tegnet af arkitekt Tidemand-Dal.

1958

Biografen brænder.

1960

Den 2. løskøbelsessten bliver opstillet i Østerskov og indviet den 5. juni 1960. Den oprindelige sten fra 1919 var blevet ødelagt ved hærværk i 1959.

1962

Mislykket røveri i Bogø Bank. Bestyreren forsyner røveren med en nervetablet.

1968

Bogø Kommune sammenlægges med Møn Kommune.

1970

Præstø Amt nedlægges og Bogø indgår i Storstrøms Amt

1973

Sognefogedembedet nedlægges.

1979

Farødæmningen står færdig.

1985

Farøbroerne indvies

2001

Stor olieforurening på sydsiden af Møn, Bogø og Farø, da tankskibet BALTIC CARRIER den 29. marts 2001 stødte sammen med fragtskibet TERN i Kadetrenden sydøst for Falster. BALTIC CARRIER blev ramt i siden, og der blev derved slået hul på en af skibets olietanke, hvorfra ca. 2.350 tons svær fyringsolie af skibets samlede last på ca. 33.000 tons flød ud.

2007

Bogø indgår i Vordingborg Kommune.

Storstrøms Amt nedlægges, og Bogø indgår i Region Sjælland.