Tidstavle

På linje med mange andre danske småøer er Bogø anført i kong Valdemar 2.s jordebog fra 1231 som en del af krongodset. Ved samme lejlighed antages de nævnte øer at være blevet defineret som særlige retkredse, birker, sammen med en række andre landdistrikter. Et birk var en selvstændig retskreds, som ikke indgik i et herred. Beboerne i et birk søgte ikke herredstinget, men deres eget birketing, som var sideordnet med et herredsting. Bogø Birk blev nedlagt i 1694 til indbyggernes fortrydelse, og de protesterede bravt over nedlæggelsen.

Retsreglerne i birkerne blev til forskel fra reglerne i herrederne kaldt birkeret. Reglerne fulgte landskabslovene. Senere samlede Christian 4. reglerne i Birkeretten af 1623. Birkefogeden fungerede som dommer, og han må vel have været udnævnt af kongen eller dennes stedfortræder. Birketingets afgørelser kunne appelleres til landsretten.

Bogøaftalen af 20. juli 1326 blev indgået. Den er gengivet i sektionen Materialer på dette websted i såvel den plattyske original som en moderne dansk oversættelse.

Forhandlingerne fra "dansk" side blev ført af grev Gerhard af Holsten, marsken Ludvig Albertsen, Peder Stygge og "vore andre trofaste og kære Råder", mens den "tyske" modpart i den vigtigste af Bogøaftalerne var fyrst Henrik 2. af Mecklenburg. Formålet var at få Henrik til at træde ud af den danske magtkamp. Foruden de nævnte var udsendinge fra Stralsund til stede på Bogø under forhandlingerne.

Kong Hans opholdt sig på Bogø den 16. december 1507. Det ved vi, fordi han den dag sendte et brev til foged Jens Pedersen på Vemmetofte. Hvordan kongen og hans følge var indkvarteret, ved vi ikke, men formentlig i et tørt hus med bord, som skriveren kunne sidde ved.

Den svenske hær under kong Karl 10. Gustav red den 11. februar over isen fra Stubbekøbing til Bogø og derfra videre over Farø til Sjælland. 26. februar 1658 blev freden i Roskilde underskrevet. Danmark-Norge måtte afstå Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm, Trondhjem len og Bohuslen til Sverige. Dermed var den første Karl Gustav-krig, 1657-58, afsluttet.

Svenskerne sætter fra deres kvarter i Bogø Østerskov over Letten ved at benytte vadestederne "efter forræderisk anvisning af Ole Sværke i Stubbekøbing" som det hedder i de samtidige kronologiske optegnelser i Horreby kirkebog. Ved dette angreb lykkes det den svenske hær at erobre Møn efter flere forgæves forsøg.

Det hidtidige Bogø Birk nedlægges, og Bogø henlægges i stedet for til Møns herredsting.

Vornedskabet blev afskaffet på Møn og Bogø i 1696 og i den øvrige del af det sjællandske lovområde i 1702. Vornedskabets afskaffelse på Møn og Bogø skete ved "Privilegier for Stege Byes, samt Møens Lands og Baagøes Indbyggere (til sammes Tiltagelse og Fremvext i Næring og Brug, 8. Dec 1696".

Kongelig tilladelse til at opføre en mølle på Bogø.

Præstetiende fra Farø henlægges endeligt til Bogø Sogn ved kongeligt reskript, mens kirketiende fortsat betales til Vordingborg kirke. Både præstetiende og kirketiende bortfalder formentlig først ved lov om tiendeafløsning af 1903.

Rasmus Stæhr får i oktober uønsket besøg på Farø af engelske søfolk fra et orlogsskib. Han tilkalder hjælp fra danske soldater, der er udstationeret på Bogø.

Rasmus Stæhr skriver i sin dagbog, at der under krigen var udkommanderet mandskab fra Farø og Bogø , der gik vagt øen rundt, 12 mand 24 timer ad gangen.

Rentekammeret undtager Bogø Østerskov fra udskiftning og tillader, at skoven drives i fællesdrift. Der kom flere fællesskove til i andre dele af landet, og ejerskabet blev delt på ideelle anparter.

Begyndelsen på den første spæde udvikling af det kommunale selvstyre på landet ved direkte valg af menige medlemmer til sogneforstanderskaberne, de senere sogneråd. Sogneforstanderskaberne fik ved siden af fattig- og skolevæsenet nye opgaver som biveje, kørsels- og arbejdspligter, brevbæring, politiopgaver, tilsyn med brandforsikring, vandløb, sundhedsvæsen, valgadministration og en ret til at blive hørt ved lovændringer og lignende. Valgprotokollerne er scannet.

Bogø henlægges fra Møn Herred til Stubbekøbing Herred.

En egentlig landgangsbro etableres ved Lindebroen.

I 1868 trådte en ny landkommunallov i kraft. Herved blev sogneforstanderskabet afløst af sogneråd, men hovedopgaverne var stadig forvaltningen af det kommunale skole-, fattig- og vejvæsen. Vi har scannet valgprotokollerne.

Sognepræsten var ikke født medlem af sognerådet. Derimod var han formand for skolekommissionen, som samtidig oprettedes til at føre tilsyn med undervisningen og lærernes embedsførelse.

På finanslovsforslaget søges der om midler til etablering af et vinkelfyr på Bogø.

Bogø fik sin første fast praktiserende læge. I 1898 bevilgede Præstø Amtsråd et tilskud til ordningen.

Bogø Navigationsskole nedlægges.

Biografen i Navigationsskolens tidligere elevbygning brænder.