Skolen startede sin virksomhed den 1. september 1887. De første år holdt man til i familien Bergs private sommerbolig lige syd for Bogø Navigationsskole, samt i dele af navigationsskolen. Først i 1893 kunne kostskolen rykke ind i egne bygninger. Idémændene bag skolens stiftelse var Christen Berg og Christian Wad. Den sidstnævnte, der havde været lærer i Hobro, blev den første forstander og købte i 1890'erne eneejerskabet til skolen.

Bogø Kostskole var i sine første 100 år ejet af forstanderen. Fra den 1. januar 1988 fik den status som uafhængig, selvejende undervisningsinstitution og er medlem af organisationen Danmarks Private Skoler. I 1992 blev Idrætsefterskolen Grønsund oprettet som en afdeling af Bogø Kostskole. Den selvejende institution Bogø Kostskole og Idrætsefterskolen Grønsund har fælles bestyrelse. 

På Kostskolen var der i 2021 plads til 40 kostelever, mens Idrætsefterskolen Grønsund for 9. og 10. klasses elever i 2021 havde 140 pladser til kostelever. 

I Bogø Kostskoles dagskole var der i 2021 klasser fra børnehaveklasse til og med 9. klasse med omkring 240 dagelever. De kom hovedsagelig fra Bogø, Møn og Sydsjælland.

Et tobindsværk blev udgivet til skolens jubilæum i 1987. Det er Bogø Kostskole 100 år : en ganske almindelig kostskole  af Torben F. Jørgensen. Værket kan læses på nettet. Bind 1  omhandler skolen; bind 2 rummer erindringer om skolen.

Anna og Christian Wad 1887-1920

H.B. Kragh 1920-1943

Carl Overgaard 1943-1960

Torben F. Jørgensen 1960-1988

Benny Knudsen 1988-2005

Jørn Søllingvraa og Peter Mikkelsen 2005-2016

Tinella Lykke Svarrer 2016-2022

Idrætsefterskolen Grønsund

Sådan begyndte det 

Af Benny Knudsen

16.8.2017

Optakten

Bogø Kostskole har eksisteret siden 1887. Gennem alle årene har skolen oplevet opture og nedture. Skolen har været truet af lukning flere gange. 

I 1991 stod en alvorlig nedtur for døren. Skolen havde været en selvejende institution siden 1988. Økonomien var baseret på et stort og stabilt antal kostelever, og der var ikke mange penge i kassen. 

Noget skulle gøres

Bestyrelsen havde eksisteret siden overgangen til selvejende institution i 1988. Skolens ledelse bestod af forstander Benny Knudsen og de to viceforstandere Peter Mikkelsen og Jørn Søllingvrå. Peter Mikkelsen fik opgaven at rejse rundt til socialforvaltningerne i kommunerne, for på den måde at skaffe flere kostelever. 

Det havde en vis effekt, men slet ikke nok til at skolen kunne køre videre på det hidtidige niveau. En prognose viste, at der efter sommerferien ville være 52 kostelever til de 120 sengepladser.

Uden nye initiativer ville situationen kræve afskedigelse af ni læreransatte samt et antal praktiske medarbejdere. 

Den gode idé

Der blev i bestyrelsen og ledelsen drøftet løsninger. I oktober 1991 skulle skolens formand, Søren Spanager og ledelsen til møde sammen med de øvrige kostskoler i Danmarks Privatskoleforening på Nyborg Strand.

På bilturen, hvor ledelsen kørte sammen, luftede Peter Mikkelsen ideen om en efterskole. Bogø Kostskoles stærke sider var den boglige undervisning og idræt.

Inden ankomsten til Nyborg Strand, som på det tidspunkt også indebar en færgetur over Storebælt, var ideen modnet. Vi skulle prøve at oprette en boglig idrætsefterskole. 

Bestyrelsen

Bestyrelsen skulle overbevises om, at dette var den rigtige satsning. Første trin var formanden. Da han også skulle deltage på dagene i Nyborg, var her den første forelæggelse af forslaget. Formanden var gammel kostelev. Han så det som sin opgave at fastholde skolen, som det den altid havde været.

I løbet af de to dage lykkedes det at overbevise ham om, at vi var nødt til at tænke nyt og at en idrætsefterskole var det, vi skulle satse på.

Straks efter hjemkomsten blev forslaget drøftet i først forretningsudvalget, som den 19. november gav grønt lys. Den 4. december tilsluttede bestyrelsen sig planerne. 

Medarbejderne og forældrene

På grund af lange opsigelsesvarsler for de læreransatte kunne vi ikke komme uden om, at opsige de ni læreransatte. Det skabte selvfølgelig ikke den bedste stemning på skolen. 

Året før var den kommunale skole på øen blevet nedlagt. Bogø Kostskole havde lejet bygningerne og overtaget de fleste af eleverne. Beslutningen om opsigelserne forårsagede derfor en oprørsstemning på øen.

Oprettelse af en Idrætsefterskole var muligheden for at genoprette den gode stemning. 

Forudsætningerne

Det var tvivlsomt, om vi kunne nå at oprette en ny skole til start efter sommerferien 1992. Vi skulle have kulturministeriets tilladelse, vi skulle have nye vedtægter og vi skulle selvfølgelig også have et koncept for den nye skole. Vi skulle endvidere skaffe over 50 nye efterskoleelever. 

Opfyldelse af disse forudsætninger krævede opbakning og velvilje fra alle involverede. De krævede også koordinering. I skolens ledelse blev opgaverne fordelt. Peter Mikkelsen blev fritaget for den daglige drift. Hans opgave blev at skabe konceptet for den nye skole. 

Forberedelserne

For at få statstilskud til en ny skole skulle denne anmeldes mere end et år forud for dens start. På Møn havde en gruppe anmeldt en ny efterskole. Vi så en mulighed for at kunne overtage deres anmeldelse. Vi holdt møder med gruppen, og de var ikke uvillige. De havde selvfølgelig deres betingelser. De ønskede for eksempel, at de skulle besætte lederposten. 

Det passede ikke ind i vores tankegang, så vi måtte prøve andre veje.

Vi fik etableret et samarbejde med Efterskoleforeningen, som var meget positiv. Det førte videre til samarbejde med Kulturministeriet. Det lykkedes at få tilladelsen under forudsætning af, at den nye skole ikke var en selvstændig skole men en afdeling af Bogø Kostskole. Vedtægterne skulle indrettes således at bestyrelse, ledelse og økonomi skulle forblive samlet.

Opgaven herefter var altså at få de nye vedtægter på plads. 

Skolekredsen

Det er skolekredsen, der skal vedtage nye vedtægter. Den består af forældrene, de ansatte, skolens bestyrelse samt enkelte særlige medlemmer. De sidste var der kun få af, tidligere ansatte og bestyrelsesmedlemmer.

Vedtægtsændringer skal vedtages med 2/3 af stemmerne. Derudover skal antallet af ja-stemmer udgøre mindst 30 pct. af hele skolekredsen. Hvis ikke dette er opfyldt, skal vedtægtsforslagene sendes til skriftlig afstemning. Dette ville bevirke, at idrætsefterskolen ikke kunne nå at starte umiddelbart efter sommerferien.

Der var mange holdninger og meget snak, men én ting forenede de forskellige grupperinger: Ønsket om genansættelse af de ni læreransatte.

Den 13. februar 1992 lykkedes det at samle det fornødne antal stemmeberettigede til et ekstraordinært skolekredsmøde, og med overvældende flertal blev vedtægterne vedtaget. Kulturministeriet godkendte vedtægterne den 29. april 1992. 

Det videre forløb

Nu manglede kun eleverne. Der blev fremstillet plakater og foldere. Målgruppen var idrætsforeningerne. Sjælland og Lolland-Falster blev kørt tyndt, og der blev opsat plakater i alle haller og klubhuse. I løbet af kort tid var der tilstrækkeligt med tilmeldinger. Det betød genansættelser, det betød optimisme, det betød, at alle sejl kunne sættes for at skabe en virkelig god idrætsefterskole.

Forløbet var selvfølgelig ikke uden omkostninger. Det var en tid med stor lærerarbejdsløshed og varsel om afskedigelse var en voldsom oplevelse, som det tog år at komme over. 

Konceptet

Det var en grundidé, at skolen skulle være boglig, og at det idrætslige skulle sigte mod breddeidrætten. Flere skulle have lyst til at hjælpe til i foreningerne.

Der fandtes enkelte skoler med samme idrætslige sigte. Der er i efterskolekredse et stort sammenhold, og vi fandt i Nordjylland en skole med et koncept, der tiltalte os. Det var allerede i juleferien 1991 at Peter Mikkelsen og Benny Knudsen besøgte skolens forstander og gennemgik deres opbygning. Besøget bevirkede, at det idrætslige og praktiske grundlag for idrætsefterskolen var lagt. 

Forberedelserne

Ledelsen havde fordelt opgaverne således, at det var Peter Mikkelsen, der skulle være skoleleder. Han samlede en gruppe på fem medarbejdere, der brændte for ideen. Det blev deres opgave at udforme det idrætslige indhold og hele dagligdagens forløb. 

Der blev opstillet tre krav til de nye elever: Man skal være særdeles interesseret i idræt, men man behøver ikke at være ”god”. Interessen er nok, når man også gider at svede. Så skal man kunne lide de spille- og ordensregler, der er på skolen. Man har selv valgt, og derfor kræves det, at man er positiv. 

Idræt

Der blev på et tidligt tidspunkt taget kontakt til De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger. Det bevirkede, at skolen blev autoriseret til at udstede instruktørbeviser. 

Skolen valgte at profilere sig på bl.a. tennis og sejlsport, men derudover var der tilbud om badminton, fodbold, gymnastik, basketball, surfing og volleyball. Der var også tilbud om natur/fritidsliv, musik, musical, folkedans, medieværksted, håndarbejde, kreativt værksted, idræt og kost, edb og ridning. 

Boglige fag

Det blev fastlagt, at indholdet skulle følge kostskolens indhold. Bøger, materialer, terminsprøver og eksaminer var fælles for de to skoler.

Et år på Grønsund skulle være en oplevelse. Efter opholdet skulle eleverne videre med en ungdomsuddannelse og have et godt fagligt grundlag. 

Praktisk arbejde

Eleverne skulle medvirke med rengøring, pedelarbejde og køkkentjans. De enkelte elever holdt selv deres værelser. Resten af Borgen skulle på tur passes i fællesskab, det gjaldt også udendørsarealerne. Maden skulle fremstilles i skolens køkken, men også her medvirkede der elever. Anretning, servering og opvask gik også på tur. 

Klar til start

I august ankommer eleverne, 24 piger og 30 drenge. Ni lærere står klar til at være kontaktlærer for hver 6 elever. Kosteleverne er blevet samlet på tre afdelinger og Borgen er nu idrætsefterskole. 

Bekymringerne om skolens overlevelse er afløst af gå på mod og optimisme. Ingen afskedigelser, men ansættelse af fire nye lærere. 

I gang

Bladet Dansk Idræt fra oktober 1992 skriver, at skolen oser af spændende aktiviteter, tryghed - og liv så det er til at forstå.

Stemningen smitter i den grad på folk udefra, at man har svært ved at få sig selv til at forlade stedet igen, og man henfalder til lettere irritation over sin dåbsattest, som forhindrer en indmeldelse. Til gengæld burde det være enhver ung forundt at få et ophold på sådan et sted – ikke kun som hjælp til den ofte svære løsrivelsesproces, men simpelthen også som et led i en ordentlig opdragelse.

Efter to måneder på skolen er de unge da også fuld af lovprisning, og de fremhæver især det gode sammenhold, og de nye venner man får, men bestemt også, at man lærer at klare sig selv, og lærer at leve op til de krav, der bliver stillet. 

10 år efter

Ved 10 års jubilæet i 2002 kunne Benny Knudsen som skolens forstander samle op på, hvad vi havde opnået.

Idrætsefterskolen Grønsund arbejder ud fra et bredt kulturelt, humanistisk menneskesyn og er uden forbindelse med ideologiske organisationer. Eleverne skal have et solidt, alment grundlag af basale færdigheder og kundskaber. At være på Grønsund er ikke et ferieår. Det er ikke et år, hvor man lægger kundskaberne på hylden og beskæftiger sig med menneskelivet, som Grundtvig sagde. Tværtimod kan vi godt anvende det boglige og det idrætslige som udgangspunkt for virkelyst, fordybelse, kreativitet og oplevelser. 

I det daglige samarbejde mellem eleverne og skolens medarbejdere lægger vi vægt på gensidig tillid og respekt, medansvar og engagement, humor og varme.

Fællesskabet og fællesskabets forpligtelser er den største værdi, vi kan give de unge mennesker. At man er noget; at de andre ikke ville have det helt så godt, hvis ikke alle ydede deres bidrag. 

Det kan vi alle sammen tale meget om. Og at tale om fællesskabets værdier flytter ikke en brik. Kun gennem oplevelsen, samværet, forpligtelserne, kun ved at leve i og med fællesskabet, sker udviklingen. 

Det er målet, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Selvstændighed og ansvarsbevidsthed, samarbejdsevne, nysgerrighed og åbenhed er personlige kvaliteter, der søges udviklet. Unge der vælger at ville.

Vi ønskede at skabe en skole, der gør en forskel. Vi er ikke blevet skuffede. Men alt lader sig kun gøre med gode medarbejdere, med positive forældre og motiverede elever. Der er vi heller ikke blevet skuffede.

I 2017 fejrede Bogø Kostskole og Idrætsefterskolen Grønsund deres jubilæer, henholdsvis 130 år og 25 år. Der var en reportage fra dagen i Sjællandske-Næstved, 4.9. 2017.