Retsvæsen, sognefoged, politi
Her planlægges en funktionsbeskrivelse af retsvæsenet med bl.a. herredsfogederne og politimyndigheden gennem tiden.
Personalhistorisk stof til emnet findes under sognefogeder.
Retskreds
Fra 1200-tallet til 1694 udgjorde Bogø et selvstændigt birk. Den 25. december 1694 blev Bogø lagt til Møns herred.
Fra 1694 til 1860 var det herredsfogeden i Stege, der varetog de jurisdiktionelle opgaver på Bogø med Stege som tingsted.
Fra 1860 til 1919 stod herredsfogeden i Stubbekøbing for retsvæsen og politi på Bogø, og tingstedet var Stubbekøbing.
Fra 1919 til 1923 var tingstedet stadigvæk Stubbekøbing, men nu ikke længere i herredsstrukturen.
Fra 1923 til 1966 var Bogø i medfør af retsreformen af 1919 henlagt til Nykøbing retskreds.
Fra 1966 til 1972. I henhold til kgl. anordning af 5. marts 1966 henlagdes Bogø kommune fra 1. april 1966 fra Nykøbing retskreds til Stege retskreds.
Fra 1.4.1973 til 2006 indgik Bogø, Møn og Langebæk i Vordingborg retskreds.
Fra 2007 blev Bogø henlagt til Nykøbing Falster Retskreds. Retten i Nykøbing F betjener ca. 150.000 indbyggere i tre kommuner: Lolland, Guldborgsund og Vordingborg.
Farø havde en særlig stilling. I 1682 hørte Farø til Vordingborg Landsogn, Bårse Herred, Vordingborg Amt. 29. april 1729 kom de fire øer Farø, Tærø, Langø og Nyord fra Vordingborg rytterdistrikts birk til Mønbo herred. Denne datering er der usikkerhed omkring. DigDag.dk angiver, at Farø Ø Ejerlav hørte under Vordingborg Rytterdistrikts Birk 14.11.1720 til 25.1.1805. Derefter fulgte Farø samme vej som Bogø gennem reformerne.
Politikreds
I henhold til kgl. anordning af 5. marts 1966 henlagdes fra 1. april 1966 Bogø sognekommune fra Nykøbing politikreds til Vordingborg politikreds.
Bogø Birk
På linje med mange andre danske småøer er Bogø anført i kong Valdemar 2.s jordebog fra 1231 som en del af krongodset. Ved samme lejlighed antages de nævnte øer at være blevet defineret som særlige retkredse, birker, sammen med en række andre landdistrikter. Det står klart, at birket var tæt knyttet til kongemagten. Et birk var en selvstændig retskreds, som ikke indgik i et herred. Beboerne i et birk søgte ikke herredstinget, men deres eget birketing, som var sideordnet med et herredsting. Bogø Birk blev nedlagt i 1694 til indbyggernes fortrydelse, og de protesterede bravt over nedlæggelsen.
Retsreglerne i birkerne blev til forskel fra reglerne i herrederne kaldt birkeret eller birkelov. Reglerne fulgte landskabslovene. Senere samlede Christian 4. reglerne i Birkeretten af 1623. Birkefogeden fungerede som dommer, og han må vel have været udnævnt af kongen (som birkepatron) eller dennes stedfortræder. Birketingets afgørelser kunne appelleres til landsretten.
På Bogø kender vi ikke noget nærmere til birkefogederne eller deres navne. Vi går ud fra, at det har været en af de toneangivende bønder, der er blevet udpeget til birkefoged.
Fra Atlas over Danmarks administrative inddeling har vi hentet dette øjebliksbillede af retskredsene i vores nærmeste område i 1686. Det fremgår af den røde, stiplede linje, som helt omgiver Bogø, at øen på det tidspunkt var et selvstændigt birk. Det var ganske kort tid, før Bogø Birk blev nedlagt i 1694 og Bogø lagt under Mønbo Herred. De sekundære, sorte inddelinger på kortet er sognegrænser og ejerlavsgrænser. Damsholte sogn på Møn var endnu ikke oprettet på dette tidspunkt, så Fanefjord sogn og Stege sogn grænsede til hinanden.
Signaturforklaring til ovenstående kort.
