I listen nedenfor er opregnet 195 marknavne fra en åstedsforretning på Bogø i 1795. Ved denne lejlighed blev hvert enkelt jordstykke, stort som lille, vurderet efter 8-skalaen. Hvis vi går længere tilbage i historien kan vi genfinde marknavnene i den store markbog fra 1682 som blev udarbejdet til Christian 5.s matrikel. Hermed foreligger der altså med andre ord et materiale både for dansk marknavneforskning og for landbrugshistorikerne.

Desværre har vi endnu ikke fundet det udskiftningskort som blev tegnet ved denne lejlighed; det er meget kedeligt, fordi kortet sikkert havde marknavnene påført. Uden dette kort er det svært at placere markerne; kun i ret få tilfælde kommer nogle stadig eksisterende navne os til hjælp.

Det antages at de danske marknavne kom i brug omkring 1300. Derefter holdt de sig nogenlunde uændret i 500 år, men gik i vidt omfang af brug efter udskiftningen, da bønderne efter samlingen af deres jorder ikke længere havde det samme behov for at identificere deres marker ved navn som de havde haft mens jorderne lå spredt.

8-skala takseringen ved udskiftningen.

Boniteringen af jorden kom i praksis før den foreløbige udskiftningsplan, fordi delingen oftest tog sit udgangspunkt i boniteten. Den udskiftningsansvarlige landinspektør forestod opmålingen og boniteringen af byens jordlodder sammen med uvildige taksationsmænd. Deres opgave bestod i at vurdere de enkelte jordstykker som dyrkningsjord for at fastslå det indbyrdes værdiforhold mellem jordstykkerne. Lodsejerne skulle i øvrigt godkende taksationen. Forordningen siger ikke noget om boniteringsreglerne. Den mest almindelige boniteringsmetode i landsbyerne var, at den bedste jord i byen ansattes som normaljord, og så relaterede man de øvrige jorder i forhold hertil. Jorden ansattes til skæpper, som udtrykker enhedsmål for hartkornet, idet 1 td. land af byens bedste jord blev sat i værdi til 8 skæpper. Den ringere jord blev så vurderet i forhold hertil med et større antal skæpper, 9, 10, 11, 12 og helt op til 96 skæpper pr. td. land. Hvis et stykke jord ansattes til taksten 24 skæpper betegnet ved brøken 24/8, så betød det, at der for hver td. af bedste jord skulle udlægges 24:8= 3 td. land af den jord, der var takseret til 24 skæpper. Ligeledes, hvis et andet jordstykke var ansat til taksten 64 skæpper betegnet 64/8, så skulle der for hver td. land af bedste jord udlægges 64:8=8 td. land af jorden til takst 64, osv. Man gik dog ofte kun op til 24 skæpper, som den ringeste jord.

24-skalaen efter udskiftningen, fx på matrikelkortet af 1809.

I en betænkning fra Rentekammeret af 8. maj 1804 forelægges kongen grundsætningerne i den nye matrikulering. Man forudsætter en komplet og detaljeret opmåling af landet med udarbejdelse af nye kort. Betænkningen siger videre, at der kun skal gennemføres en matrikulering af ager- og enghartkorn, og finder det ikke nødvendigt at matrikulere andre hartkornsformer fx mølle- og skovskyld. Der skal foretages en bonitering af jorderne »efter deres indvortes godhed og naturlige beskaffenhed, den bedste jord ansat til 24«. Det er denne skala som ses anvendt på matrikelkortet fra 1809, hvor den nye bonitering er anført med blå tal. Matrikelkortet fra 1809 er en kopi af det udskiftningskort som vi ikke kan finde, men det er desværre ikke alle udskiftningskortets detaljer der er medtaget på 1809-matrikelkortet; hverken navnene eller de gamle agerstriber er medtaget.

Se 195 Bogø-marknavne fra en åstedsforretning i 1795 i skemaet nedenfor

Kilde: Rigsarkivet. Møns Amt, Landvæsenskommission: Åstedsforretninger for Møn (1779-1823) 2: