Bogøstedet

Ålborgvej 31, matr. 32b og matr. 25e. Gården blev i en årrække  omkring 2000 drevet som frugtplantage af Bent Bogø. I 2020 blev gården revet ned. Selve navnet Bogøstedet har formentlig været knyttet til hele den gamle helgård, matrikel 32, og er så sikkert i daglig tale og af gammel vane blevet hængende ved begge de udskilte gårde: matr. 32a mod øst på Ålborgvej 32 - og matr. 32b mod vest på Ålborgvej 31. 

Den første ejer af udflyttergården på matr. 32 var Anders Levinsen Baagøe. Efter delingen af helgården fik Hans Nielsen matrikel 32b i 1866. I 1893 gik den videre til sønnen Anders Peter Hansen.

Ålborgvej 31, Bogø

Luftfoto af Bogøstedet på Ålborgvej 31 fra 1961

Den oprindelige helgård på matrikel 32 på matrikelkortet fra 1809. Det påførte ejernavn er Anders Baagøe.

Matrikel 32 på matrikelkort fra 1971.

Gårdejer Anders Peter Hansen Bogø, 1868-1926

Anders Peter Hansen med tilnavnet Bogø. Født 21.4.1868, d. 16.12.1926.

Søn af gårdejer Hans Nielsen og hustru Ane Margrethe Hemmingsen, begge af Bogø.

Hans Nielsen erhvervede gården i 1866. I 1893 gik den videre til sønnen Anders Peter Hansen.

Thea Oline Andersen - en datter fra Bogøstedet

Thea Oline Svava, f. Andersen, f. på Bogø 20.6.1891. Datter af gårdejer Rasmus Peter Andersen og hustru Mette Kirstine Petersen af Bogø. Thea stammede fra den østligste af de to gårde på den oprindelige helgård, matrikel 32. Det var matr. 32a, nu Ålborgvej 32. Den havde hendes far fået skøde på 12.2.1874. Han havde den indtil 1912.

 Familiebånd forklarer, at billedet sidder i et album fra Stub-familien. Det kommer tydeligt frem i kredsen af faddere, hvor vi bl.a finder Rasmine Jørgensen (Stub) fra Luemosegård og hendes kusine Olavia Andersen Holm fra Bondegård og dennes kommende mand, lærer Peder Lydik.

Thea Svava var gift med lærer Mouritz Olaf Jensen Svava, f. på Bogø 12.10.1888, søn af skibsfører Kristian Frederik Julius Jensen og hustru Kirsten Nielsen af Bogø.