Farøgård

Matrikel 2. Farøgård på et Sylvest Jensen luftfoto fra 1939. Ejeren var på dette tidspunkt Jørgen Ebbesen. Det Kgl. Bibliotek. Den gamle gård er revet ned og erstattet af et etplanshus, opført i 2005.

Nordvendt skråfoto. Farøgårdsvej 3 mod syd, Farøgårdsvej 5, Farøgård, mod nord. Kortforsyningens skråfoto, 2017. Den nye bolig ligger øst-vest og er opført i 2005.

Det nordøstre hjørne af gårdspladsen på Farøgård, 30. september 1922, tegnet af Johannes Larsen. I vestsiden af gårdspladsen var der oprindeligt et hestemøllehus og en hesteomgang, opført 1810-12. Illustration til kapitlet "Farø" i Achton Friis "De Danskes Øer", København 1926-28, bd. II. Indgår i en gruppe på 615 tegninger og vignetter (KKS14853-15468) udført til ovennævnte værk. Ikke alle tegninger og vignetter blev anvendt i publikationen. Der er ophavsret på tegningen. Derfor nøjes vi med at linke til den på Statens Museum for Kunst. https://open.smk.dk/artwork/image/KKS15065

Ejerrækken

Rasmus Olsen Stæhr, levede ca. 1694-1750.

Sønnen Rasmus Rasmussen Stæhr overtog fæstet i 1751 efter enken.

Denne tidlige Rasmus Rasmussen Stæhr blev i 1771 selvejer på gården efter auktionen over krongodset. Hans kongelige skøde kan ses i Møns Herreds Skøde- og Panteprotokol. Han døde i 1776 og blev begravet på Bogø.

Rasmus Hendrichsen Stæhr, 1801-1841.

Matrikel 2. Farøgårdsvej 5 på Farø. Skøde til Peder Martin Rasmussen Stæhr, læst 1.2.1841.

Skøde fra P.M.R. Stæhr til Georg Frederik Stæhr, læst 9.12.1890.

Skøde fra Georg Frederik Stæhr til Niels Marius Hansen Kræsing, læst 28.6.1923.

Skøde fra Niels Marius Hansen Kræsing til Rasmus Peter Mortensen, læst 1..10.1925.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=124639#124639,18374076, fol. 208

Fortsættes i supplementsbindet, fol. 32.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=124640#124640,18374362

Skøde fra Rasmus Peter Mortensen til parcellist Valdemar Petersen, lyst 6. 2.1928.

Fogedudlægsskøde til Jørgen Peter Ebbesen, lyst 12.4.1935. Ved folketællingen i 1940 var ejeren Knud Friis Pedersen, f. 1915. I matrikelfortegnelsen for 1950 var ejeren Johannes Prahl. Proprietær Prahl fra Fælleseje ved Sakskøbing købte gården af Knud Friis Pedersen i 1943 og ansatte fra 1. oktober 1943 fhv. gårdejer, bestyrer N.M. Nielsen, Rysagergård, som bestyrer på Farøgård.

Johannes Prahl etablerede ved siden af landbruget firmaet Danatang i Sakskøbing med eksport af tang for øje. I 1949 oplyste han at tanghøsten på Farø havde lige så stor værdi som øens afgrøder.

I april 1988 blev der lyst skøde på gården til Morten Rasmussen og Magnus Rasmussen.


Morten og broen

Udklip fra udateret, uidentificeret ugeblad. Den fjernsynsserie, der nævnes i billedteksten, "Morten og broen", blev sendt i seks dele fra 1982 til 1985. De kan ses på DR Bonanza. Den sjette af dem blev sendt den 4. juni 1985. Den kan ses på https://www.dr.dk/bonanza/serie/673/morten-og-broen/62085/morten-og-broen-0606, hvor der også er henvisninger til de andre udsendelser.

Farøgård fik uønsket besøg under Englandskrigen

Fra Rasmus Stæhrs dagbog, 17. oktober 1807

Fra Illustreret Tidende, 1914, Nr. 48. Digital version.

Stormfloden 1872

Fra Farø er vi så heldige at have en førstehåndsberetning om stormfloden. Det er gårdejer Peter Martin Rasmussen Stæhrs dagbog. Stæhr (1812-1901) drev Farøgården i en række år og skrev dagbog i lighed med sin far, Rasmus Stæhr.

Peter Stæhrs originale dagbøger er væk, men Møns Museum opbevarer en afskrift bestående af delvise uddrag.

Om stormfloden 1872 skriver Peter Stæhr:

Onsdag 13. November: Wind NØ&Øst. En haard Storm, betrukken Luft. Stormen rasede hele Dagen uafbrudt; et Højvande steg dertil, som ikke før har været kendt mage til, idet der oversvømmedes Cirka 8 Tønder Land, hvoraf al min Rug aldeles staar under vand, og endel af Hveden; flere Joller laa paa Rugmarken og flere steder laa forskellige Ting spredte. - Min Smedie, som stod ved Stranden, skyllede aldeles over. Jeg havde ikke lidt Tab af dette Højvande; sørgelige Tildragelser anrettet.

Søndag 30. November 1872: Wind S.Ø. frisk Kuling, betrukken Luft. Da man næppe bestemt kunde sige, hvor højt Vandet her havde staaet i Stormfloden, har jeg ved et Vaterpas undersøgt samme, og befundet at det som Middelvandstand stod 6½ Fod højere. Gaarden staar endnu over nævnte høje Vandstand 13 a 14 Fod højre, og var saaledes langt heldigere stillet end mange Kystbeboere havde været det, som dybt har maattet føle Trykket af 13. Novembers Begivenheder, af hvilke man daglig hører sørgelige Efterretninger. Her vil blive opsat et Mindesmærke ved Strandvejen, hvorefter den høje Flod har naaet op til, som ikke siden 1694 har været kendt mage til.

Tirsdag 4. marts 1873: Rasmus (Peters søn) var i Vordingborg efter Stenhuggeren, som skal arbejde her ved at sætte en ny Smedie istedetfor den som gik væk ved Stormfloden den 13. November afvigte Aar.

Torsdag 15 Mai 1873: Stenhuggeren blev færdig med Smedien og hjalp mig at sætte en Mindesten for Stormfloden ved Vejen til Stranden, hvortil Floden var steget, hvori jeg lod udhugge følgende ”Stormfloden 13/11 1872”, foruden en Streg hvorefter Vandstanden var groet. Herover staar ”Vandlinie”.

Den påmalede skrift er et hastigt forsøg fra den ældre generations side på at tydeliggøre den forvitrede huggede indskrift. Herved er et enkelt af tallene blevet tolket forkert. Det skal være 13/11 1872.

Det sort/hvide billede er fra Jørn Farøs bog "Farø : vej-over-ø : egnsbeskrivelser og erindringer".

Den påmalede skrift er udvisket på dette foto fra 2018. Morten på Farøgård oplyser, at eksperter ved nivelleringsarbejderne i forbindelse med brobyggeriet målte vandlinjen på stenen til at være 2,22 m over dagligt vande, og det passer jo ganske pænt med Peter Stæhrs måling og oplysningen i "Bogø 200 år" om 6½ fod ved Bogø.

På dette kort er en havvandsstigning på 2,2 m lagt ind med blå farve. Stormflodsstenen står ved den nedlagte vej fra gården ned til den markerede landingsbro mod øst, hvor smedjen lå.

Tangbjærgning

I området omkring Møn og dele af Lolland-Falster var tanghøst til isolering, madrasser og polstring en stor eksportvare fra ca. 1910 til 1960'erne. Ejeren af Farøgård, Johannes Prahl, etablerede ved siden af landbruget firmaet Danatang i Sakskøbing med eksport af tang for øje. I 1949 oplyste han at tanghøsten på Farø havde lige så stor værdi som øens afgrøder. Hans firma var gået i gang med at organisere tangbjærgning i hele landet og havde bl.a. fået en kontrakt på levering af 1.200 tons til Holland.

Mølle

Farøgårds lille mølle lå på bakken nordvest for gården. Billedet er taget af Achton Friis i begyndelsen af 1920'erne. Det findes i Det Kgl. Biblioteks billedsamling. Det er en hatmølle, hvor kun hatten skal drejes, mens gangtøjet er som i en stubmølle. Det vil sige uden stjernehjul.