Fra Farø er vi så heldige at have en førstehåndsberetning om stormfloden. Det er gårdejer Peter Martin Rasmussen Stæhrs dagbog. Stæhr (1812-1901) drev Farøgården i en række år og skrev dagbog i lighed med sin far, Rasmus Stæhr.

Peter Stæhrs originale dagbøger er væk, men Møns Museum opbevarer en afskrift bestående af delvise uddrag.

Om stormfloden 1872 skriver Peter Stæhr:

Onsdag 13. November: Wind NØ&Øst. En haard Storm, betrukken Luft. Stormen rasede hele Dagen uafbrudt; et Højvande steg dertil, som ikke før har været kendt mage til, idet der oversvømmedes Cirka 8 Tønder Land, hvoraf al min Rug aldeles staar under vand, og endel af Hveden; flere Joller laa paa Rugmarken og flere steder laa forskellige Ting spredte. - Min Smedie, som stod ved Stranden, skyllede aldeles over. Jeg havde ikke lidt Tab af dette Højvande; sørgelige Tildragelser anrettet.

Søndag 30. November 1872: Wind S.Ø. frisk Kuling, betrukken Luft. Da man næppe bestemt kunde sige, hvor højt Vandet her havde staaet i Stormfloden, har jeg ved et Vaterpas undersøgt samme, og befundet at det som Middelvandstand stod 6½ Fod højere. Gaarden staar endnu over nævnte høje Vandstand 13 a 14 Fod højre, og var saaledes langt heldigere stillet end mange Kystbeboere havde været det, som dybt har maattet føle Trykket af 13. Novembers Begivenheder, af hvilke man daglig hører sørgelige Efterretninger. Her vil blive opsat et Mindesmærke ved Strandvejen, hvorefter den høje Flod har naaet op til, som ikke siden 1694 har været kendt mage til.

Tirsdag 4. marts 1873: Rasmus (Peters søn) var i Vordingborg efter Stenhuggeren, som skal arbejde her ved at sætte en ny Smedie istedetfor den som gik væk ved Stormfloden den 13. November afvigte Aar.

Torsdag 15 Mai 1873: Stenhuggeren blev færdig med Smedien og hjalp mig at sætte en Mindesten for Stormfloden ved Vejen til Stranden, hvortil Floden var steget, hvori jeg lod udhugge følgende ”Stormfloden 13/11 1872”, foruden en Streg hvorefter Vandstanden var groet. Herover staar ”Vandlinie”.