I henhold til reskript af 19. april 1754 henlagdes den kirkelige betjening af Farø fra Vordingborg Sogn til Bogø Sogn, således at præst og degn på Bogø skulle varetage sjælesorg og undervisning for Farøs beboere mod disses "Offer og Accidentier". De sidste detaljer i denne administrative ændring blev dog først fastlagt i 1800 i et promemoria fra kancelliet i København og i 1805 ved endnu et reskript.

I 1689 skete der en opdeling af administrationen af Fyns Stift, idet Lolland-Falster med tilliggende småøer fik egen stiftbefalingsmand (stiftamtmand). Odensebispen var dog fortsat biskop for hele det hidtidige Fyns Stift frem til 1803, da Lolland-Falsters Stift blev dannet helt og fuldt.

I kirkelig henseende er Bogø Sogn siden 1. august 1978 et sogn i Stege-Vordingborg Provsti (Roskilde Stift). Forud for provstiskiftet i 1978 havde Bogø Sogn i 175 år, fra 1803 til 1978, hørt til Lolland-Falsters Stift (herunder falsterske provstier med skiftende navne) og endnu før under Fyns Stift.^[11] Bogø Sogn er siden 2005 tilknyttet Fanefjord-Bogø Pastorat.

Farø indgår som nævnt i Bogø Sogn, hvis folketal også omfatter indbyggerne på Farø. Den kirkelige betjening af gårdene på Farø blev ganske vist overført fra Vordingborg Sogn til Bogø Sogn i 1754, men Farøs beboere betalte fortsat tiende til sognepræsten og kirken i Vordingborg.^[12] Ved kongeligt reskript af 25. januar 1805 bestemtes det, at Farøs præstetiende herefter skulle betales til Bogø Sognekald, mens Farøs kirketiende fortsat blev betalt til Vordingborg kirke - sikkert helt frem til tiendeafløsningen, som blev gennemført i årene 1908-1918 ifølge lov om tiendeafløsning af 1903.^[13]

Inddelingen af landet i sogne anvendes ikke blot i en kirkemæssig, administrativ sammenhæng, men er også efter kommunesammenlægningerne fortsat i brug som en praktisk underopdeling af kommunerne, bl.a. til statistiske formål.^[14]

Personalhistorisk stof til emnet findes under biskopper, provster og præster.