Kristian Linnet

Kristian Linnet, 1916-83, overtog sin far Nis Linnets lægepraksis på Bogø i 1945 og praktiserede på Bogø indtil sin død.

Kristian Linnets biografi i "Den danske lægestand. 1957-1964"

En kold svømmetur

Læge Kristian Linnets kolde svømmetur i januar 1950. Lolland-Falsters Folketidende, 26. januar 1950. Avisen skriver fejlagtigt, at det er Kristian Linnets aldrende far, Nis Linnet, der er hoppet i det kolde vand under det, der i familiekrøniken omtales som "badeturen". Det var trods alt den kun 34-årige Kristian, der klarede strabadserne og slap fra det med en forkølelse.

Kristian Linnet var en ivrig sejler. Han havde to træbåde: motorbåden “Doris” og skærgårdskrydseren “Jytte”. Begge både blev om vinteren sejlet på værft i Stubbekøbing, men motorbåden blev ofte længe i vandet, så der kunne fanges torsk til middagsbordet.