Impressum

Bogø Lokalhistoriske Forening

  • Telefon: 29 66 62 41 til Lilian Tandrup eller 40 34 57 49 til Lars Seerup
  • Email: bogoelokalarkiv@gmail.com eller Lilian Tandrup på L.Tandrup@gmail.com
  • Arkivets adresse: Bogø Hovedgade 172, 4793 Bogø By
  • Ekspeditionsadresse: Lilian Tandrup, Bogø Hovedgade 10 C, 4793 Bogø By
  • Bankkonto 6140 4083513
  • CVR 38353675

Bestyrelse 2018-19

  • Lars Seerup, formand, tlf. 40 34 57 49
  • Brigitte Alfter, næstformand, tlf. 40 82 21 68
  • Mai-Brit Klog, kasserer
  • Lilian Tandrup, sekretær, tlf. 29 66 62 41
  • Svend Aage Christensen, redaktør og webmaster, tlf. 51 29 05 69, saccopenhagen@gmail.com

Suppleant

  • Lisbeth Caspersen

Formål og aktiviteter

  • Foreningen udgiver små bøger og et årsskrift, driver denne webside og er aktiv på Facebook.
  • Foreningen indsamler arkivalier til digitalisering og opbevaring i foreningens arkiv i Sognegården. Det kan være dokumenter, protokoller, fotos eller avisartikler - alt hvad der kan være med til at beskrive livet på Bogø og Farø. Man kan forære materialet til arkivet eller låne det til os - så sørger vi for at kopiere det.
  • Foreningen afholder arrangementer i form af billeddage, foredrag og lokalhistoriske kurser. Arrangementerne annonceres i de lokale medier, i nyhedsbreve til medlemmerne og på foreningens Facebook-side.

Privatlivspolitik

Foreningen efterlever gældende lovgivning vedrørende offentliggørelse af billeder og persondata på internettet. I tvivlstilfælde bedes man henvende sig til os på ovennævnte adresser.

Besøg på webstedet Bogøs historie er anonymt. Hjemmesiden registrerer dog, at der har været besøg, samt hvilke sider der er besøgt. Derudover fortæller de fleste browsere om deres fabrikat og versionsnummer. Specielt registreres:

  • Den anvendte browsers IP-adresse
  • URL på besøgte sider
  • Tidspunktet for besøget

Disse oplysninger bruges til løbende at få statistiske oplysninger om besøg på hjemmesiden. Det er ikke i denne statistik muligt at genkende enkeltpersoner. For de ansvarlige for websiden foreligger oplysningerne alene som de helt almindelige, anonymiserede standardanalyser fra Google Analytics.

Den brugerrelaterede statistik indsamles via cookien analytics.js. Cookien opsamler oplysninger om brugermaskinernes placering ud fra IP-adressen, hvilke sider brugerne besøger på Bogøs historie, samt hvor lang tid brugerne er på dem. Denne viden bruger vi i det redaktionelle arbejde med hjemmesiden til at vurdere, hvilken type indhold vore brugere har størst interesse i. Vi bruger som nævnt Google Analytics. Oplysningerne er anonyme og kan ikke henføres til personer. Disse cookies har en levetid på op til 2 år.

Hvis man skulle ønske at fravælge cookies fra Google Analytics, kan det gøres her: http://tools.google.com/dlpage/gaoptout.


* * *


Angående offentliggørelse af personoplysninger på internettet henviser vi til Datatilsynets vejledning, der bringes nedenfor i en tekstversion fra web.archive.org af 26. november 2016. Vejledningen er udformet med henblik på slægtsforskning, men nyttig også for historisk arbejde i videre forstand.

Vejledningen blev i foråret 2018 taget af nettet, men kan ses på dette link:

https://web.archive.org/web/20161126202443/http://www.datatilsynet.dk/borger/slaegtsforskning/


Slægtsforskning - vejledning

(Internetside fra Datatilsynet, version af 26. november 2016)

Behandling af oplysninger i forbindelse med slægtsforskning må som udgangspunkt kun finde sted, hvis reglerne i persondataloven overholdes. Når en slægtsforsker laver en fortegnelse over personer eksempelvis i form af et familietræ, foretager han behandling af personoplysninger.

Udtrykket "behandling" bruges som en samlet betegnelse for alle former for håndtering af personoplysninger, f.eks. registrering, opbevaring, systematisering og videregivelse.

Slægtsforskning som en aktivitet af rent privat karakter

Persondataloven gælder ikke for personers håndtering af oplysninger i forbindelse med udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Så længe slægtsforskning foretages som en privat aktivitet, falder det uden for persondatalovens område. Det er f.eks. hvis en person alene forsker i slægt for sin egen interesses skyld som en almindelig fritidsaktivitet.

Hvis der videregives oplysninger til en bredere kreds, kan aktiviteten ikke siges at være af rent privat karakter.

Videregivelse af oplysningerne til personer inden for slægten vil ikke være en videregivelse til en bredere kreds - og slægtsforskerens behandling af personoplysninger vil derfor ikke være omfattet af persondataloven.

Hvis oplysningerne derimod offentliggøres f.eks. på internettet, vil der være tale om, at oplysningerne videregives til en bredere kreds. Så gælder loven. Dermed ikke sagt, at man ikke må bruge oplysningerne. Men de spilleregler, der følger af loven, skal overholdes.

Offentliggørelse af slægtsforskning på internettet

Hvis slægtsforskeren vil videregive sin forskning til en kreds, der er bredere end hans nærmeste familie, eksempelvis ved offentliggørelse på internettet, vil slægtsforskningen ikke længere være en aktivitet af rent privat karakter.

Hvis der i forbindelse med slægtsforskning offentliggøres personoplysninger på internettet, skal slægtsforskeren derfor overholde persondatalovens regler.

Persondatalovens § 6, indeholder forskellige regler for, hvornår registrering, videregivelse og anden behandling af "almindelige" ufølsomme oplysninger må ske.

Behandling kan bl.a. ske hvis

  • den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke hertil, eller hvis
  • slægtsforskerens interesse i behandlingen vejer tungere end hensynet til den registrerede.

Spørgsmålet om, hvornår slægtsforskerens interesse vejer tungere end hensynet til den registrerede, skal afgøres ud fra en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Det er som udgangspunkt slægtsforskeren, der selv må vurdere, om oplysningerne lovligt kan offentliggøres uden samtykke fra de registrerede personer.

Det er dog Datatilsynets opfattelse, at eksempelvis et familietræ med ganske ufølsomme (banale) oplysninger såsom navne, fødsels og dødsår kan offentliggøres på internettet uden samtykke.

Den registreredes indsigelsesret

Efter persondataloven kan den registrerede til enhver tid gøre indsigelse mod, at der behandles oplysninger om ham. Hvis indsigelsen er berettiget, må databehandlingen ikke længere omfatte de pågældende oplysninger.

Det er i første omgang slægtsforskeren, der skal tage stilling til indsigelsen. Hvis indsigelsen ikke efterkommes, har den registrerede mulighed for at indbringe slægtsforskerens afgørelse for Datatilsynet.

Bestemmelsen kan have den konsekvens, at en slægtsforsker i visse tilfælde skal ophøre med en behandling, som i øvrigt er lovlig.

En indsigelse vil være berettiget, hvis tungtvejende grunde, der vedrører den registreredes særlige situation, taler for, at indsigelsen skal imødekommes.

Den registrerede skal derfor fortælle slægtsforskeren, hvorfor oplysningerne ikke må offentliggøres på internettet.

BLF's note af 24. maj 2018: I medfør af efterfølgende lovgivning kan der naturligvis ske ændringer i ovenstående vejledning.







Emneord: Persondataloven personoplysninger registrering indsigelse cookies