Forsamlingshuset

Bogø Hovedgade 114, matrikel 44c. Ifølge Realregisteret fik Bogø Fremskridtsforening skøde på matrikel 44c fra fisker og ejendomsmand Jens Peter Jørgensen 11.12.1887, tinglæst 13.11.1888. Prisen var 470 kr. Købekontrakt og skøde blev underskrevet af alle Fremskridtsforeningens bestyrelsesmedlemmer: H.F. Steffensen, Ole Mathiasen, Knud Larsen, Nis Petersen, Lars Mortensen, A. Petersen (A.P. Galle) og P.R. Stub. 

Bogø Forsamlingshus blev opført på initiativ af Bogø Fremskridtsforening, der var blevet stiftet i 1886. Stiftelsesprotokollen er bevaret i Bogø Lokalhistoriske Arkiv. Hans Frederik Steffensen var formand for bestyrelsen.

I stiftelsesprotokollen kan man se, at den nyopførte "Forsamlingsbygning" blev indviet den 29. september 1887. Der var skrevet en sang til lejligheden, som går på melodien "Vort Fødeland var altid rigt". Det er muligvis denne her melodi: https://img.kb.dk/ma/dmb/I-287.pdf

Christen Berg holdt indvielsestalen ”i smukke og velvalgte ord og rettede en opfordring til alle om at gå fremad i alt, hvad der var sundt og godt til det almene vel, og udbragte til slut et leve for Bogø Forsamlingsbygning.” Navigationslærer Ole Mathiasen afsluttede den alvorlige del af festen og inviterede til spisning og dans.

Til fællesspisningen var samlet 170 deltagere, og ved dansens begyndelse var tallet vokset til omtrent 200.

Ved bordet dirigerede Ole Mathiasen, og der blev holdt flere taler, bl.a. af Maren Berg, der kunne ønske, at kvinderne ligesom mændene ville samles og drøfte forskellige sager, som kunne være af fælles interesse.

Ifølge en avisannonce blev bygningen indviet med et bal i 1896. Det må dog være en ombygning eller udvidelse, som blev fejret i 1896. Når det i BBR anføres, at bygningen er opført i 1885, er det utvivlsomt forkert. Ifølge købekontrakt og skøde fra 1887-1888 var det en ubebygget grund, Fremskridtsforeningen købte, og bygningen blev først rejst i efteråret 1887.

Vinkeltilbygningen med den store sal er fra 1905.

Ifølge en anden avisannonce i Stubbekøbing Avis, 28.1.1897, havde der været uromagere på færde ved Forsamlingshuset.

Noden til "Vort Fødeland var altid rigt" står herunder.

Tilbygning med stor sal i 1905

Vinkeltilbygningen med den store sal er fra 1905. Den blev udstyret med ribber af bedste knastfri, sydsvenske fyrretræ. Sognerådet skrev straks kontrakt med Fremskridtsforeningens bestyrelse om at anvende salen til skolegymnastik. På de udaterede billeder nedenfor, hvor salen bliver anvendt til gymnastik, kan man se det buede loft.


Gymnastik i Forsamlingshuset engang efter 1905.

Loppemarked

Anne Lise Hansen (f. Stub, 1941), Ena og Ulla i gang med arrangementet ved Loppemarked 2013 i Forsamlingshuset. Vægmalerierne er der mere om nedenfor. De to små vægmalerier i nicherne på langvæggen til venstre er nok udført et års tid efter det store maleri på endevæggen, som er fra 1992. Læs sagnet om den kloge dronning og skovene på Bogø.

Biograf

I operatørrummet på 1. sal er filmrepertoiret fra et tidspunkt i 1940'erne kradset ind i væggens metalbeklædning. Der blev vist film som "Svømmepigen", "Soldaten og Jenny", "Gennem ild og vand", "Tarzans hemmelige skat", "I de lyse nætter", "Canadas sønner", "Jeg har elsket og levet", "En pige med planer" (et "vittigt og spændende kriminallystspil") og "Landevejskroen".

Dilettant

Fester

Anna Madsen var en af kogekonerne ved Jens P. Larsens 80-års fødselsdag i Forsamlingshuset. Billedet er fra Alice Madsens samling.

I køkkenet stod i hvidt Inge Nielsen (Sølyst), Anna Madsen og Erna Galle. Serveringen tog Jenny Nielsen (siddende) og Elva Rasmussen sig af. Anledningen var Jens P. Larsens 80-års fødselsdag i 1966. Billedet er fra Alice Madsens samling.

Julebal

Flere af øens foreninger arrangerede juleballer i forsamlingshuset.

Således f.eks. i 1962, da Bogø Husmandsforening indbød sine medlemmer med tilrejsende gæster til juletræ og bal i forsamlingshuset. Danselærer Frydensberg fra Vordingborg kom og legede med børnene, og bagefter spillede Svend Aage Rasmussens orkester op til bal. 

Udsmykning

Vægmaleriet på den store sals endevæg er udført af Lotte Hacke, Lotte Hilden, Karin Mølgård, Benthe Pihl og Joy Wiehe Raun. 1992. To mindre malerier i nicher på langvæggen er formentlig  malet et års tid senere.

Den kloge dronning, der sår bog for at narre kongen af Vålse, er malet af Lotte Hilden.

Vægmaleriet er signeret af Lotte Hacke, Lotte Hilden, Karin Mølgård, Benthe Pihl og Joy Wiehe Raun. 1992.


Nedenfor arbejdes der på udsmykningen.

Buste af Christen Berg, "udført og skænket af Jakob Drejer".

Drift

Bestyrelse 1939

Efter generalforsamlingen den 4. april 1939 kom bestyrelsen til at bestå af:

Bestyrelse 1941

Efter generalforsamlingen den 11. juni 1941 kom bestyrelsen til at bestå af:

Bestyrelse 2007

Ved bestyrelsesmødet den 17. september 2007 konstituerede bestyrelsen sig således:

Bestyrelse 2017

Fra den hedengangne garderobe på 1. sal

Bogø Forsamlingshus set fra syd i 1949. Hovedhuset med facade mod gaden blev opført i 1887. Vinkelbygningen med den store sal og buet loft er fra  1905. Der blev holdt indvielsesfest for tilbygningen den 24. september 1905.