Skovbrug

Et kort overblik over skovbrugets historie på Bogø

Bogø var krongods fra 1348 til 1769, og i perioden 1572 - 1631 var øen kongelig vildtbane.

Kronens ejerskab til Bogø betød bl.a., at de centrale myndigheder kunne rekvirere brænde fra Bogøs skove. Det rummer kancelliets brevbøger flere eksempler på. Således fik lensmanden den 3. november 1658 ordre til at skaffe 50 favne brænde fra Bogø (ca. 110 m3) til brug for hofstaten, inden vinteren satte ind. (Kancelliets Brevbøger, 1658, side 412).

Da beboerne løskøbte øen i 1769, blev de to skove, Vesterskov og Østerskov, fælleseje. Købet blev finansieret ved at fælde Bogø Vesterskov, der var på 81 ha. Østerskov er på 125 ha.

Med Fredskovsforordningen af 1805 blev udskiftningen af landsbyernes gamle fælleskove gjort obligatorisk. Det førte i mange skove til en opdeling og udstykning i ofte lange, smalle parceller, som tillagdes de enkelte gårde i sognene.

Ikke alle bønder syntes, udskiftningen af skovene var en fordel. I 1809 opstod der uenighed om udstykningen af fællesskoven Bogø Østerskov. Nogle ejere var for, andre imod. Amtmanden støttede dem, der ønskede fællesdriften bevaret, med henvisning til, at en opdeling i parceller ville umuliggøre en fornuftig forstlig drift af skoven. Rentekammeret lod sig overbevise og udtalte: ”Det kan vist ikke nægtes, at Udskiftningen var hjemlet i Forordningen af 27. september 1805. Men det kan vist ogsaa lige saa vist antages, at i nærværende Tilfælde vil Udskiftningen blive til Skade, om ikke til Ødelæggelse for Skoven. Overhovedet er Kammeret i den senere Tid bleven overtydet om, at den nysnævnte Forordning indeholdende Befaling om Skovenes Udskiftning, hvor velgørende den end er i almindelighed, dog er til skade paa Steder, hvor en Skov ved Udskiftning ville blive delt i smaa Lodder mellem mange Lodsejere”.

Denne udtalelse åbnede mulighed for, at skove kunne bevares i fællesdrift. I 1816 opnåede Bogø Østerskov tilladelse til fællesdrift mod, at der blev udarbejdet en plan for driften, og at skoven kom under forstligt tilsyn. Der kom flere fællesskove til i andre dele af landet, og ejerskabet blev delt på ideelle anparter, som flere steder har været genstand for handel. Kendetegnende er det, at en anpartshaver ikke kan pege på et enkelt træ eller et område i skoven og sige: ”Dette er mit”. [Raae, Karsten. "Fællesskove" i Skovdyrkeren, 34, 2015, side 7.]

Bogø Østerskov var oprindelig opdelt i 30 anparter; 29 helgårde plus præstegården. Gennem årene er der sket en opdeling, dels ved frasalg, dels ved arv, således at skoven nu har 103 ejere til de 125 ha. Skovens ejendomsvurdering er 17,6 mio. kr. Den er gældfri, og egenkapitalen er 937.000 kr. Af andre fællesskove i området kan nævnes Fanefjord skov på Møn med 230 ha og 176 ejere og Råby Oved, ligeledes på Møn, med 23 ha og 9 ejere.

De dominerende træarter i Østerskov er bøg og ahorn, mens ask forsvinder hurtigt på grund af svampesygdommen asketoptørre. For bøgs og ahorns vedkommende tilstræbes naturforyngelse, og den kalkholdige undergrund giver betingelser herfor. I fordelingen mellem bøg og ahorn satser man på 75 pct. bøg, der har en omdriftstid på 110-120 år, og 25 pct. ahorn med en omdriftstid på ca. 80 år. Planen for skoven er, at den skal indeholde 10-15 pct. andre træarter end de to nævnte, især eg og sitkagran.

I en oversigt over botaniske lokaliteter fra 1982 blev Bogø Østerskov vurderet som en lokalitet af største betydning, dvs. øverst i et evalueringssystem med fire kategorier. Af skovens rige flora skal her kun nævnes navr, rød el, kvalkved, tørst, benved, almindelig og dunet gedeblad, vortebirk, hassel, rød kornel, almindelig tjørn, skovæble, slåen, fuglekirsebær, vrietorn, hyld, røn, hulkravet kodriver, humle, tveskægget ærenpris, skov-gøgelilje, dansk ingefær, liden lærkespore, skovmærke, hvid og blå anemone og ørnebregne.

En længere liste findes i oversigten fra 1982, hvor også andre botaniske lokaliteter på Bogø bliver gennemgået. [Gravesen, Palle. Foreløbig oversigt over botaniske lokaliteter, bind 3, Lolland, Falster, Møn og Bornholm, side 190-192.]

En stor del af Østerskovs produktion bliver eksporteret. Bøg især til det asiatiske marked, mens nåletræ overvejende går til Tyskland. De kvaliteter, der ikke egner sig til tømmer, bliver solgt som brænde og flis.

I 1997 blev Foreningen Vesterskov stiftet med det formål helt eller delvis at genrejse Vesterskov. I 2001 blev de første 25.000 træer plantet på et 5 ha stort areal, heriblandt 7.000 bøgetræer, fremspiret af bog, indsamlet af frivillige i Bogø Østerskov.

Kilder

· Bogø Skov http://bogoeskov.dk/

· Gravesen, Palle. Foreløbig oversigt over botaniske lokaliteter, bind 3, Lolland, Falster, Møn og Bornholm. Udgivet af Miljøministeriets Fredningsstyrelse i samarbejde med Dansk Botanisk Forening. København 1982. ISBN 87-503-3793-9. http://naturstyrelsen.dk/media/nst/67109/Oversigt_botaniske_lokaliteter3_Lolland_Falster_Moen_Bornholm.pdf

· Ladefoged, Kjeld. En kortfattet Beskrivelse af det mønske Skovbrugs Historie fra Øens Bebyggelse og op til Øens Salg 1769 : samt en Kort Beretning af Bogø Skovs Historie og Drift i Tidsrummet fra 1769 indtil 1933. Udgivet af Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, 1933. 72 s.

· Degn, Ole. Kancelliets brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold, 1658. Kbh.: Rigsarkivet, 2004. ISBN: 8774972065.

· Degn, Ole. Kancelliets brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold, 1659. Kbh.: Rigsarkivet, 2005. ISBN: 8774972138 .

Rekvisition af brænde fra Bogø i 1659

Der fragtes brænde fra Bogø til slottet og hoffet i København i årene 1658 og 1659. Her et uddrag fra 5. april 1659. Kilde: Degn, Ole. Kancelliets brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold, 1659. Kbh.: Rigsarkivet, 2005.

Kristoffer Lindenov var lensmand på Nykøbing Slot 1657-61. Bogø hørte under Nykøbing Len (Nykøbing Amt) indtil 2. februar 1689. Kilde: J. Bloch, Stiftamtmænd og Amtmænd i Kongeriget Danmark og Island 1660-1848, København 1895.

Sagnet om skovene på Bogø

Skovene paa Bogø

Midt imellem Siælland, Falster og Møen ligger en lille Ø, Bogø. Paa den har i fordums Tid været to store Skove Østerskov og Vesterskov af hvilke nu kun ringe Spor ere tilbage. Om disse gaaer der et gammelt Sagn.

Den sidste Konge i Vaaelse, paa Falster, var Kong Hans. Han paaførte engang Kongen af Bogø Krig, seilede om Natten derhen og lagde sig med sin Flaade lige udenfor Slottet. Da Kongen af Bogø lukkede Vinduet op i sit Sovekammer og saae den fiendtlige Flaade udenfor, raabte han om Fred; men i samme Stund spændte Kong Hans sin Bue og skiød ham en Piil dybt ind i Brystet. Da bad Dronningen af Bogø om Stilstand, medens hun begrov sin Herre, og Kong Hans gik endog selv i Land og fulgte hans Liig til Jorden.

Dronningen indbød ham da til Slottet, og der udbad hun sig af ham, at hun maatte beholde Øen saalænge, indtil den Sæd, hun vilde udsaae, var bleven fuldmoden. Dette indrømmede Kong Hans og seilede tilbage til Falster. Men den snilde Dronning lagde Agern og Bog i Jorden, og deraf opvoxede hine to Skove. Næste Aar seilede Kong Hans fra Falster; men da han fik at vide, hvad Slags


Sæd hun havde udsaaet, blev han sit Løvte tro og vendte tilbage. Da Dronningen døde, blev hendes Søn Herre over Øen.

Sandvigs Beskriv. 47. See Anm. til det følgende Sagn

Bogø Vesterskov

Kort fra 1600-tallet af Bogø Vesterskov, der breder sig i kortets top og endnu har godt 100 år tilbage at leve i. Bogø Vesterskov var på 81 ha. Østerskov er på 125 ha.

KOBBERSTIK FRA RESENS ATLAS DANICUS, 1677. Kortet er stukket af Johan Husman, måske en snes år før udgivelsen af det samlede værk. Her et udsnit af kortet over Stubbekøbing med Bogø. Det Kongelige Biblioteks Kortsamling har publiceret en digital udgave af Resens atlas også kaldet Resens Billedatlas. Det består af en samling kobberstik af byplaner og meget mere, samt enkelte kort over mindre landområder. Peder Hansen Resen (1625-1688) bestred fra 1653 adskillige høje embeder, bl.a. var han professor i historie og Københavns borgmester.

Kortet kan downloades fra Det Kongelige Bibliotek.

Søkort med Vesterskov, formentlig 1690-92

Udsnit af Jens Sørensens søkort over Smålandshavet. Formentlig opmålt i enten 1690 eller 1692. Bogø Vesterskov er markeret. Skanserne ved Sortsø og på Bogø er indtegnet, og antallet af gårde og huse er angivet. Fra Historiske kort på nettet.

Skoven var både til nytte og fornøjelse. Skovpavillonen blev opført i 1922, men også før den tid blev der holdt fællesspisninger og baller i skoven. Her indtager et selskab eftermiddagskaffen i skoven. Forrest til venstre med hat og cigar sidder navigationslærer Rasmus Antoni Landt. Optagelsen stammer formentlig fra omkring 1920.