Skovbrug
Et kort overblik over skovbrugets historie på Bogø
Bogø var krongods fra 12-1300-tallet til 1769, og i det mindste i perioden 1572 - 1631 var øen kongelig vildtbane.
Kronens ejerskab til Bogø betød bl.a., at de centrale myndigheder kunne rekvirere brænde fra Bogøs skove. De bestemte ligeledes, hvor meget brænde, der hvert år skulle udvises fra skovene. Det rummer kancelliets brevbøger flere eksempler på. Således fik lensmanden den 3. november 1658 ordre til at skaffe 50 favne brænde fra Bogø (ca. 110 m3) til brug for hofstaten, inden vinteren satte ind. (Kancelliets Brevbøger, 1658, side 412).
Da beboerne løskøbte øen i 1769, blev de to skove, Vesterskov og Østerskov, fælleseje. Købet blev i et vist omfang finansieret ved at fælde hele Bogø Vesterskov, der var på 81 ha. Østerskov er på 125 ha.
Med Fredskovsforordningen af 1805 blev udskiftningen af landsbyernes gamle fælleskove gjort obligatorisk. Det førte i mange skove til en opdeling og udstykning i ofte lange, smalle parceller, som tillagdes de enkelte gårde i sognene.
Ikke alle bønder syntes, udskiftningen af skovene var en fordel. I 1809 opstod der uenighed om udstykningen af fællesskoven Bogø Østerskov. Nogle ejere var for, andre imod. Amtmanden støttede dem, der ønskede fællesdriften bevaret, med henvisning til, at en opdeling i parceller ville umuliggøre en fornuftig forstlig drift af skoven. Rentekammeret lod sig overbevise og udtalte: ”Det kan vist ikke nægtes, at Udskiftningen var hjemlet i Forordningen af 27. september 1805. Men det kan vist ogsaa lige saa vist antages, at i nærværende Tilfælde vil Udskiftningen blive til Skade, om ikke til Ødelæggelse for Skoven. Overhovedet er Kammeret i den senere Tid bleven overtydet om, at den nysnævnte Forordning indeholdende Befaling om Skovenes Udskiftning, hvor velgørende den end er i almindelighed, dog er til skade paa Steder, hvor en Skov ved Udskiftning ville blive delt i smaa Lodder mellem mange Lodsejere”.
Denne udtalelse åbnede mulighed for, at skove kunne bevares i fællesdrift. I 1816 opnåede Bogø Østerskov tilladelse til fællesdrift mod, at der blev udarbejdet en plan for driften, og at skoven kom under forstligt tilsyn. Der kom flere fællesskove til i andre dele af landet, og ejerskabet blev delt på ideelle anparter, som flere steder har været genstand for handel. Kendetegnende er det, at en anpartshaver ikke kan pege på et enkelt træ eller et område i skoven og sige: ”Dette er mit”. [Raae, Karsten. "Fællesskove" i Skovdyrkeren, 34, 2015, side 7.]
Bogø Østerskov var oprindelig opdelt i 30 anparter; 29 helgårde plus præstegården. Gennem årene er der sket en opdeling, dels ved frasalg, dels ved arv, således at skoven nu har 103 ejere til de 125 ha. Skovens ejendomsvurdering er 17,6 mio. kr. Den er gældfri, og egenkapitalen er 937.000 kr. Af andre fællesskove i området kan nævnes Fanefjord skov på Møn med 230 ha og 176 ejere og Råby Oved, ligeledes på Møn, med 23 ha og 9 ejere.
De dominerende træarter i Østerskov er bøg og ahorn, mens ask forsvinder hurtigt på grund af svampesygdommen asketoptørre. For bøgs og ahorns vedkommende tilstræbes naturforyngelse, og den kalkholdige undergrund giver betingelser herfor. I fordelingen mellem bøg og ahorn satser man på 75 pct. bøg, der har en omdriftstid på 110-120 år, og 25 pct. ahorn med en omdriftstid på ca. 80 år. Planen for skoven er, at den skal indeholde 10-15 pct. andre træarter end de to nævnte, især eg og sitkagran.
I en oversigt over botaniske lokaliteter fra 1982 blev Bogø Østerskov vurderet som en lokalitet af største betydning, dvs. øverst i et evalueringssystem med fire kategorier. Af skovens rige flora skal her kun nævnes navr, rød el, kvalkved, tørst, benved, almindelig og dunet gedeblad, vortebirk, hassel, rød kornel, almindelig tjørn, skovæble, slåen, fuglekirsebær, vrietorn, hyld, røn, hulkravet kodriver, humle, tveskægget ærenpris, skov-gøgelilje, dansk ingefær, liden lærkespore, skovmærke, hvid og blå anemone og ørnebregne.
En længere liste findes i oversigten fra 1982, hvor også andre botaniske lokaliteter på Bogø bliver gennemgået. [Gravesen, Palle. Foreløbig oversigt over botaniske lokaliteter, bind 3, Lolland, Falster, Møn og Bornholm, side 190-192.]
En stor del af Østerskovs produktion bliver eksporteret. Bøg især til det asiatiske marked, mens nåletræ overvejende går til Tyskland. De kvaliteter, der ikke egner sig til tømmer, bliver solgt som brænde og flis. Som et kuriosum kan det nævnes, at der i 1936 blev solgt piletræ til fabrikation af flyvemaskiner.
I 1997 blev Foreningen Vesterskov stiftet med det formål helt eller delvis at genrejse Vesterskov. I 2001 blev de første 25.000 træer plantet på et 5 ha stort areal, heriblandt 7.000 bøgetræer, fremspiret af bog, indsamlet af frivillige i Bogø Østerskov.
Kilder
· Bogø Skov http://bogoeskov.dk/
· Gravesen, Palle. Foreløbig oversigt over botaniske lokaliteter, bind 3, Lolland, Falster, Møn og Bornholm. Udgivet af Miljøministeriets Fredningsstyrelse i samarbejde med Dansk Botanisk Forening. København 1982. ISBN 87-503-3793-9. http://naturstyrelsen.dk/media/nst/67109/Oversigt_botaniske_lokaliteter3_Lolland_Falster_Moen_Bornholm.pdf
· Ladefoged, Kjeld. En kortfattet Beskrivelse af det mønske Skovbrugs Historie fra Øens Bebyggelse og op til Øens Salg 1769 : samt en Kort Beretning af Bogø Skovs Historie og Drift i Tidsrummet fra 1769 indtil 1933. Udgivet af Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, 1933. 72 s.
· Degn, Ole. Kancelliets brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold, 1658. Kbh.: Rigsarkivet, 2004. ISBN: 8774972065.
· Degn, Ole. Kancelliets brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold, 1659. Kbh.: Rigsarkivet, 2005. ISBN: 8774972138
· For en generel gennemgang henvises til Bo Fritzbøger, Bent Odgaard: Skoven i de seneste 6.000 år i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 28. maj 2023 fra https://naturenidanmark.lex.dk/Skoven_i_de_seneste_6.000_%C3%A5r
· En værdifuld undersøgelse af skovbrugets historie under den ældre enevælde findes i Fritzbøger, Bo. Skove og skovbrug på Falster 1652-1685; Landbohistorisk Selskab, 1989. Scannet version.
· Grandjean, Poul Bredo. Kongelige danske Forstembedsmænd før 1660. Samt Tillæg til kgl. danske Forstembedsmænd 1660—1790. Bidrag til en "Forstlig Stat". Særtryk af Tidsskrift for Skovvæsen, XXIII, Række B. Kjøbenhavn, 1911.
· Grandjean, Poul Bredo. Kgl. danske Forstembedsmænd 1660—1790. Bidrag til en "Forstlig Stat". Særtryk af Tidsskrift for Skovvæsen XIX, Række B. Kjøbenhavn 1907.
Kjeld Ladefogeds kandidatarbejde om Møns og Bogøs skove
Som vordende forstkandidat på Landbohøjskolen skrev Kjeld Ladefoged, der ved selvsyn og med sin far som kilde havde et indgående kendskab til Bogø Skov i 1933 en kandidatafhandling på 77 sider under den lange titel:
En kortfattet beskrivelse af det mønske skovbrugs historie fra øens bebyggelse og op til øens salg i 1769. Samt en kort beretning af Bogø Skovs historie og drift i tidsrummet fra 1769 indtil 1933.
Da afhandlingen er utilgængelig i biblioteksvæsenet, har Bogø Lokalhistoriske Forening scannet en kopi, som hermed gøres tilgængelig for offentligheden.
KJELD LADEFOGED Det mønske Skovbrugs og Bogø Skovs historie. Kandidatafhandling 1933.pdfPersonalia vedrørende Bogøs skove
Før og efter 1755 finder man i Jordebogen for Møns Amt to navne på skovfogeder, der boede i hus No. 14: Andreas Jensen og Christian Duckvitsky. F.eks. i 1742-43 Andreas Jensen.
Christen Sønneberg / Kristen Kristensen Senneberg, blev ved sin begravelse den 23. september 1783 i kirkebogen betegnet "den gamle Skovfoged Christen Sønneberg". Senest i 1762 var han flyttet til Bogø.
Niels Christensen Senneberg (f. 1748), søn af Christen Sønneberg, blev i folketællingen for 1801 omtalt som skovfoged og husmand.
Både far og søn boede i huset på Bogø Hovedgade 58, som blev opført omkr. 1775. I MØNS HERREDS JUSTITSPROTOKOL, 1778-1786, bind 2, opslag 15, anføres det forneden på venstre side i tre linjer, at der den 30. marts 1782 er tinglyst en kontrakt mellem Christen Sonneberg og hans søns Niels Christensen [Sonneberg] angående huset No. 14 på Bogø.
Ifølge folketællingen af 1787 var de begge enrollerede matroser.
Rasmus Hansen var opsynsmand i skoven ved folketællingen i 1834.
Jacob Rasmussen, født på Farø ca. 1812, var skovfoged på Bogø ved folketællingen i 1845. Også i kirkebogen nævnes han som skovfoged i anledning af, at han i december 1849 mistede en lille søn, kun 8 uger gammel.
Ernst Mathias Jakobsen, født 10. marts 1847, var Jacob Rasmussens søn og overtog jobbet efter sin far.
Johannes Ladefoged (f. 23.10.1893) var gennem mange år, fra 1917 til 1962, en engageret skovfoged på Bogø. Familien flyttede fra Falster til Bogø og boede i skovfogedhuset ved indgangen til Bogø Skov. På det første billede ses parret med børnene Dora, Kjeld og Helmer, som voksede op på Bogø sammen med lillesøsteren Karen Margrethe. Kjeld blev skovrider og gjorde et stort arbejde for at udbrede kendskabet til skoven. Han blev kendt i hele Danmark, da han medvirkede i tv-programmet "Spørg Århus". Kjeld Ladefoged beskrev i en bog om barndomsminder, redigeret af Hjalmar Havelund, sin opvækst og ikke mindst juletiden på Bogø. Også Helmer gik skovvejen og blev skovfoged i Linnet Statsskov i Sønderjylland.
Ella og Johannes Ladefoged i Bogø Skov med deres tre børn, Dora, Kjeld og Helmer.
Ella og Johannes Ladefoged hos Line Klog. I bagerste række fra venstre Olivia Holm, Line Klog, Ella Ladefoged og Agda Klog. I forreste række fra venstre Aage Klog, Johannes Klog (næsten skjult), Helge Klog og Johannes Ladefoged med den uundværlige langpibe. Den unge pige til højre er Ellen Christensen.
Conrad Reventlow (1644-1708), gehejmeråd og overjægermester fra 1681 til 1699. Som overjægermester var han øverste chef for kronens skove og vildtbaner og dermed også for skovene på Bogø. Det var ham, det blev indberettet til, hvis der foregik ulovlig hugst i Bogøs skove. Det fremgår af en sag, som i 1697 blev indbragt for herredstinget i Stege. Kommandovejen var på dette tidspunkt fra skovfogeden på Bogø til skovrideren for Møns Amt, som på det tidspunkt boede i Frenderup, og fra ham til overjægermesteren i København. Han blev i 1699 efterfulgt som overjægermester af sønnen Christian Detlev Reventlow og denne igen efterfulgt af F. v. Gram i 1730. Denne ordning fortsatte indtil kronens skov blev solgt i 1769.
Maleri af Nicolai Wichmann på Nationalhistorisk Museum, Frederiksborg / Danish National Museum of History, Frederiksborg Castle.
Reventlow, Conrad Greve af, til Clausholm, Frisenvold, Løistrup m. m., født 21de April 1644. Amtmand og Oberst, Overjægermester i Danmark, Hertugdømmerne og Grevskaberne 1680 (Formand: V. J. v. Hahn), efterfulgt 1699 af Sønnen C. D. Greve Reventlow; død 21de Juli 1708 paa Clausholm som Storkansler, Geheimeraad, Ridder af Elefanten og Ridder (Storkors) af Dannebrog.
Blandt skovriderne på Møn, som Bogø hørte under, kan nævnes Christian Brun, (nævnt i skovriderjordebogen 1707-1725), Berent Zimmerman (1725-1730), Carl Olsen (1730-1736) og J. Seidler [Zeitler] (1736-1770.
Rekvisition af brænde fra Bogø i 1658-1659
Rekvisitioner på brænde fra Bogø Skov. Sendt fra kancelliet i København til lensmand Christoffer Lindenov i Nykøbing F. De første syv er fra 1658, den sidste fra 1659.
Der fragtes brænde fra Bogø til slottet og hoffet i København i årene 1658 og 1659. Her et uddrag fra 5. april 1659. Kilde: Degn, Ole. Kancelliets brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold, 1659. Kbh.: Rigsarkivet, 2005.
Kristoffer Lindenov var lensmand på Nykøbing Slot 1657-61. Bogø hørte under Nykøbing Len (Nykøbing Amt) indtil 2. februar 1689. Kilde: J. Bloch, Stiftamtmænd og Amtmænd i Kongeriget Danmark og Island 1660-1848, København 1895.
Udvisning af brænde og tømmer til Bogø i 1759
Diverse udsnit af en af Rentekammerets årlige skovudvisninger for Møn og Bogø. Brænde og tømmer var mangelvarer. Et stort administrativt apparat var etableret under enevælden - og endda tidligere - for at holde styr på de knappe resurser. Her ses et par klip fra skovudvisningen for året 1759 af 3. januar 1759. Det bliver nøje angivet, hvor mange skovlæs hver enkelt bruger må få af henholdsvis brænde, hjultømmer og gærdemateriale (stavre og giærdsel). Udvisningen er på i alt seks foliosider i protokollen.
Kilde: Rigsarkivet. Arkivalieronline. Møns Amt. Protokol med kgl. forordninger og befalinger samt skovruller, 1703-1771. Underafdeling for 1756-1771.
På Bogø får skoleholderen 3 skovlæs brændeved til at varme skolen op. Skovfogeden får 2 læs brændeved, ½ skovlæs hjultømmer og 2 skovlæs stavre og gjærdsel. De 29 gårde får hver 1 læs brændeved. 1/4 læs hjultømmer, 2 læs stavre og giærdsel.
Der tildeles et egestød til vedligeholdelse af broerne på landevejene på Møn og Bogø. Det skal påses, at der ikke udvises et større stød, end der er brug for, og ridefogeden pålægges at aflægge regnskab for, hvorledes egetræet er brugt.
Transskription: Endelig endog til Broernes Vedligeholdelse paa Lande-Veyene paa Møen og Baagøe Et Eege Stød, ved hvis Udvisning observeres, at Træets Størrelse er proportioneret efter det Brug, hvortil samme er defineret, som ellers af Ridefogeden ved Regnskab skal beviises, hvorledes samme er forbrugt.
Bekymringen for træmangel i 17-1800 tallet
I slutningen af 1800-tallet skrev A. Oppermann om, at man i det foregående århundrede havde frygtet træmangel og anset det for at være en af de værste ulykker, der kunne ramme et land. Man havde med andre ord et åbent øje for, at træ var en strategisk resurse. Den nøje kontrol med udvisningerne af træ fra skovene vidner herom.
Sagnet om skovene på Bogø
Skovene paa Bogø
Midt imellem Siælland, Falster og Møen ligger en lille Ø, Bogø. Paa den har i fordums Tid været to store Skove Østerskov og Vesterskov af hvilke nu kun ringe Spor ere tilbage. Om disse gaaer der et gammelt Sagn.
Den sidste Konge i Vaaelse, paa Falster, var Kong Hans. Han paaførte engang Kongen af Bogø Krig, seilede om Natten derhen og lagde sig med sin Flaade lige udenfor Slottet. Da Kongen af Bogø lukkede Vinduet op i sit Sovekammer og saae den fiendtlige Flaade udenfor, raabte han om Fred; men i samme Stund spændte Kong Hans sin Bue og skiød ham en Piil dybt ind i Brystet. Da bad Dronningen af Bogø om Stilstand, medens hun begrov sin Herre, og Kong Hans gik endog selv i Land og fulgte hans Liig til Jorden.
Dronningen indbød ham da til Slottet, og der udbad hun sig af ham, at hun maatte beholde Øen saalænge, indtil den Sæd, hun vilde udsaae, var bleven fuldmoden. Dette indrømmede Kong Hans og seilede tilbage til Falster. Men den snilde Dronning lagde Agern og Bog i Jorden, og deraf opvoxede hine to Skove. Næste Aar seilede Kong Hans fra Falster; men da han fik at vide, hvad Slags
Sæd hun havde udsaaet, blev han sit Løvte tro og vendte tilbage. Da Dronningen døde, blev hendes Søn Herre over Øen.
Sandvigs Beskriv. 47. See Anm. til det følgende Sagn
Bogø Vesterskov
Kort fra 1600-tallet af Bogø Vesterskov, der breder sig i kortets top og endnu har godt 100 år tilbage at leve i. Bogø Vesterskov var på 81 ha. Østerskov er på 125 ha.
KOBBERSTIK FRA RESENS ATLAS DANICUS, 1677. Kortet er stukket af Johan Husman, måske en snes år før udgivelsen af det samlede værk. Her et udsnit af kortet over Stubbekøbing med Bogø. Det Kongelige Biblioteks Kortsamling har publiceret en digital udgave af Resens atlas også kaldet Resens Billedatlas. Det består af en samling kobberstik af byplaner og meget mere, samt enkelte kort over mindre landområder. Peder Hansen Resen (1625-1688) bestred fra 1653 adskillige høje embeder, bl.a. var han professor i historie og Københavns borgmester.
Kortet kan downloades fra Det Kongelige Bibliotek.
Udsnit af kort over Falster, målt i 1692 / Carta der Insul Falster, Anno 1692 gemessen von Christof Hoffmann. Det østlige Lolland er også kommet med.
På det viste udsnit med Bogø står Bogø Vesterskov endnu. Den blev fældet 77 år senere, i 1769, for at betale for det meste af købet af krongodset. På det samme udsnit ses på Falster-siden Farnæs Skov og Sortsø Fredskov.
Kortet kan downloades fra Det Kgl. Bibliotek.
Søkort med Vesterskov, 1690-92
Udsnit af Jens Sørensens søkort over Smålandshavet. Formentlig opmålt i enten 1690 eller 1692. Bogø Vesterskov er markeret. Skanserne ved Sortsø og på Bogø er indtegnet, og antallet af gårde og huse er angivet. Fra Historiske kort på nettet.
Jens Sørensens nedenstående kort er ligeledes resultat af hans opmålingsrejser i 1690 og 1692. På Bogø er både Østerskov og Vesterskov med. I det hele taget er skovene i området ganske godt gengivet. Fra Det Kongelige Bibliotek.
Det sidste billede af Bogø Vesterskov
Dette er formentlig det sidste billede, vi har af Bogø Vesterskov før fældningen i 1769. Jens Bang og Jonas Haas' stik - antagelig fra midten af 1700-tallet. Müllers Pinakotek 19, 90, II b, 4°. Findes også i: Erik Pontoppidans Danske Atlas, bd. III. Det Kgl. Bibliotek. Dog er Vesterskov også med på kortet nedenfor: Erik Pontoppidans kort: Nova Lalandiæ, Falstriæ, Langelandiæ Tabula Geographica Prioribus Auctior et Correctior, København 1767; stukket 1766. På Blaeus et hundrede år ældre kort er Vesterskov ikke aftegnet.
Bogø Østerskov; at gavne og fornøje ...
Skoven var både til nytte og fornøjelse. Skovpavillonen blev opført i 1922, men også før den tid blev der holdt fællesspisninger og baller i skoven. Her indtager et selskab eftermiddagskaffen i skoven. Forrest til venstre med hat og cigar sidder navigationslærer Rasmus Antoni Landt. Optagelsen stammer formentlig fra omkring 1920.
Østerskov. Kort med navne
Stednavne i Bogø Østerskov. På dette kort fra 1982 over den sydøstlige del af skoven er der mange interessante stednavne: Holmesporet, Holmene, Den store Sten, Mads-Hanses Grav, Toldersporet, Tjæresporet, Tjæretønden, Klintesporet, Bækrenden, Kalkgraven, Stigbanke, Myremosen, Hjortesølen, Fiskbjergs Mose, Paradiset og Dyndet.
For ret nylig er endnu et stednavn kommet til, nemlig Ricos Plads. Det er skoventreprenør Rico Leander Torkildsen fra Møn, der har givet navn til pladsen.
