• Bogø Sogn bestaaende af Øerne Bogø, Farø og Barholm i Havbredningen mellem Sjælland, Falster og Møen. Bogø er c. ¼ M.l. og ¾ M. br., Farø 1/8 M.l. og br. Kirken ligger paa Bogø henimod Nordsiden. Arealet, 2470 Tdr. Land, hvoraf 226 Tdr. L. Skov (Øster-Skov) er temmelig høilændet, leermuldet og frugtbart. Htk. 223 Tdr. A. og E. og 3 Skp. Sksk.

• I Sognet: Øen Bogø med Gammelby eller Bogøby, hvori Kirken (uden Taarn), Præstegaard, Skole og Nyby med Vindmølle, og Farø (3 G.); i alt 45 G., 102 H. med og 27 H. uden Jord, hvoraf 33 G. og 35 H. udenfor Byerne.

• Indvaanere: 1057. Agerdyrkning og Fiskeri er Erhvervet.

• Sognet hører til Møns Herreds Jurisdiction (Stege), Møens Amtstue- og Lægedistrict, 6te Vgkds. Præstø Amts 86de Lægd. Sognet danner en egen Commune. Kirken tilhører 30 Gaardmænd paa Øen. Præstekaldets Reguleringssum er 1122 Rd. I geistlig Henseende hører Bogø Sogn til Falsters Nørre Herred under Lolland-Falsters Stift.

• Paa Øens nordre Kyst findes en Bakke kaldet Hovgaarden. Sagnet fortæller, at her har boet en Konge, som blev bekriget og dræbt af Kongen paa Vaalsnæs (paa Falster). Den Dræbtes Ægtefælle bad om Stilstand, indtil hendes Husbond kunde blive begravet, hvilket Seierherren bevilgede. Hun bad dernæst om Fred, indtil den Sæd hun agtede at saae blev fuldmoden. Ogsaa denne Begjæring blev hende tilstaaet. Hun saaede da Bog og Agern, og saaledes fik Øen sit navn samt sin Skov.

• Bogø Sogn, bestaaende af Øerne Bogø, Farø og Barholm i Havbredningen mellem Sjælland, Falster og Møen. Bogø er c ¼ M. lang og ¾ M. bred, Farø 1/8 M. lang og bred. Kirken ligger paa Bogø henimod Nordsiden. Arealet, 2470 Tdr. Land, hvoraf 226 Tdr. Land Skov (Øster-Skov), er temmelig høit beliggende, leermuldet og frugtbart. Htk. 223 Tdr. A. og E. og 3 Skpr. Sksk.

• I Sognet: Øen Bogø med Gammelby eller Bogøby, hvori Kirken, Præstegaard, Skole og en stærkt besøgt Navigationsskole (ved den sidst afholdte Examen (1871) bestod 22 Elever af 23 ved Afgangsexamen, heraf 2 i almindelig Styrmandsexamen), Telegraphstation, Nyby med Veirmølle, og Farø (3G.) Ialt 46 Gaarde, 120 Huse med, 30 uden Jord.

• Indbyggere: 1247. Agerdyrkning, Søfart, Fiskeri og noget Skovarbeide er Erhvervet. Et Sømandselskab eier et Større Skib, et større Fiskeri drives ved Bundgarn.

• Sognet hører under Stubbekjøbing Herreds Jurisdiction (Stubbekjøbing), Møens Amtsstue- og Lægedistrict; 6te Vgkds. 2den Udskrivningskreds 178de Lægd. Sognet danner en egen Commune. Kirken tilhører Øens Gaardmænd. I geistlig Henseende hører Bogø Sogn til Falsters Nørre-Herred under Lolland-Falsters Stift.

• Bogø Kirke er bleven underkastet en Hovedreparation i Aaret 1867 og et høit Taarn tilføiet. Den har oprindelig været opført af uhugne Kampesteen. Paa Øens nordre Kyst findes en Bakke kaldet Hovgaarden. Sagnet fortæller, at her har boet en Konge, som blev bekriget og dræbt af Kongen paa Vaalsnæs (paa Falster). Den Dræbtes Ægtefælle bad om Stilstand, indtil hendes Husbond kunde blive begravet, hvilket Seierherren bevilgede. Hun bad dernæst om Fred, indtil den Sæd hun agtede at saae blev fuldmoden. Ogsaa denne Begjæring blev hende tilstaaet. Hun saaede da Bog og Agern, og saaledes fik Øen sit Navn samt sin Skov.

I Boths beskrivelse bemærker man især hans omtale af den tidlige interesse for en tørlæggelse og inddæmning af Letten mellem Bogø og Møn. Aviserne skriver allerede i 1872 om interessen for inddæmning af Letten.

Boths angivelse af, at der skulle have været 20 dobbelte bådsmandshuse i Nyby er ikke rigtig. Der blev i 1700 opført 10 dobbelthuse. Det er tvivlsomt, om de nogensinde blev besat med bådsmænd fra København. De blev snarere efterhånden fæstet ud til bl.a. de lokale, indrullerede matroser, men også til andre.

Ikke på alle punkter er Both lige vel opdateret. F.eks. havde kirken fået tårn i 1868, men alligevel skriver Both i 1882, at kirken er uden tårn.

TDR. LAND PR. TD. HARTKORN PÅ MØN OG BOGØ ifølge Both:

Stege Landsogn: 10 tdr. land på 1 td. htk.

Kjeldby: 7½ tdr. land på 1 td. htk.

Elmelunde: 8½ tdr. land på 1 td. htk.

Borre Sogn: 10 tdr. land på 1 td. htk.

Magleby: 10 tdr. land på 1 td. htk.

Fanefjord: 9½ tdr. land på 1 td. htk.

Damsholte: 10 tdr. land på 1 td. htk.

Bogø: 10 tdr. land på 1 td. htk. [Bogøs areal: 2.470 tdr. land, hvoraf 226 tdr. skov]. ___________________

Bogø Sogn bestaar af Øerne Bogø, omtr. ½ Mil fra N. til S. og ¾ Mil fra Ø. til V., den mindre Ø Farø (med den ubeboede Holm Kragetinget), omtr. 1/8 Mil lang og bred, ved Bogøs Nordvestspids og den lille Barholm ved Bogøs Sydøstspids. Øerne ligge i Farvandet mellem Sjælland, Møen og Falster og skilles fra Møen ved Letten og fra Falster ved Sortsø Gab og Grønsund. Kirken, paa Bogøs Nordside, ligger omtr. 2¼ Mil V.S.V. for Stege, noget over ½ Mil N. for Stubbekjøbing og ½ Mil S. for Sjællands Kyst. Bogøs Jorder ere temmelig højtliggende (højeste Punkt mod Ø., 107 F., 33,6 M.), bakkede, lermuldede og frugtbare; højeste Punkt paa den temmelig jævne Farø er 35 F., 11 M. Vandet mellem Bogø og Farø (Melvig Strøm) har saa ringe Dybde, at man ved almindelig Vandstand kan køre mellem Øerne. Paa Bogøs Østkyst ligger Østerskov.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2470 Td. Ld., hvoraf 1170 besaaede (deraf med Hvede 99, Rug 235, Byg 344, Havre 193, Ærter og Vikker 54, Blandsæd til Modenh. 141, til Grøntf. 30, Kartofler 30, andre Rodfrugter 44), medens der henlaa til Afgræsn. 267, Høslæt, Brak, Eng m. m. 677, Have 37, Skov 218, Moser og Kær 23, Byggegr. 29, Veje, Vandareal m. m. 49. Kreaturhold 1893: 238 Heste, 873 Stkr. Hornkv. (deraf 591 Køer), 444 Faar, 555 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 223,6 Td. Der var 57 Selvejergaarde med 179,9, 226 Huse med 43,3 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1243 (1801: 542, 1840: 950, 1860: 1095, 1880: 1233), boede i 277 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 115 levede af immat. Virksomh. (31 Elever i Real -og Navigationssk.), 461 af Jordbr., 23 af Fiskeri, 174 af Industri, 36 af Handel, 284 af Skibsfart, 77 af forsk. Daglejervirks., 71 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv. Skibsfart og Fiskeri (se S. 954) er af meget stor Betydning.

Paa Bogø Byen: Gammelby (eller Bogø By) med Kirke, Præstegd., Kommunskole med Realundervisning (7 Klasser med 3 Lærere og 2 Lærerinder, omtr. 180 Elever) med Tilskud fra Stat og Amt, Forsamlingshus (opf. 1886), Navigationsskole (opr. 1865 af Folketingsmand Chr. Berg; indtil Udg. af 1897 har den i alt haft 1342 Elever), privat Realskole (ligeledes opr. af Berg 1887 sammen med Chr. Wad), Sparekasse (opr. 1/12 1873; 31/4 1896 var Sparernes saml. Tilgodehav. 122,800 Kr., Rentefoden 3 3/5 pCt., Reservefonden 5856 Kr., Antal af Konti 507), Telegrafstation, Andelsmejeri, Fællesmejeri, 2 Bagerier, handlende, Haandværkere, Gæstgiveri og Badehotel („Søvang“) samt Mindesmærke for Chr. Berg, † 1891 (rejst 5/6 1897: det bestaar af en Granitsokkel med en af R. M. Andersen modell. Buste); Nyby med Mølle og Anlægsbro („Lindebro“) med dagl. Dampskibsforbindelse med Stubbekjøbing; ved Broen 7 F. Vand. Ud for Skaaningegaarde (3 Gaarde) ligger paa Nordkysten Skaaningebro med Landingssted. — Farø (omtr. 150 Td. Ld.) har 3 Gaarde. Lodsen for Bogø bor i Stubbekjøbing.

Bogø S., der danner en egen Sognekommune, hører under Stubbekjøbing Herreds Jurisdiktion (Stubbekjøbing), Møens Amtstue- og Stubbekjøbing Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Præstø Amts 6. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 178. Lægd. I gejstlig Henseende hører Sognet under Laaland-Falsters Stift (Falster Nørre Herred). Kirken tilhører Sognets Gaardejere.

Bogø Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod Vest og Vaabenhus mod Syd. Den ældste Del, hvoraf kun Kirkens Sydmur staar, er opført i den tidligere Middelalder af utilhuggen Kamp i Rundbuestil; et tilmuret, rundbuet Vindue ses; Skibets Nordside er af Munkesten. I den senere Middelalder er Koret blevet ombygget af Mursten med takket, blindingssmykket Gavl ligesom Vaabenhuset; fra samme Tid stammer Taarnet, hvis nederste Rum er aabent ind til Kirken, som har Hvælvinger, der vist først ere indbyggede efter Reformationen. Ved en Restauration 1867-68 forhøjedes Taarnet 10 Al. Udskaaren Altertavle (hvidmalede Figurer) fra 1655 (paa Loftet findes Rester af en Altertavle fra den katolske Tid); udskaaren Prædikestol samtidig med Altertavlen; Granitdøbefont. Malmstager fra 1644. I Taarnrummet et Krucifiks fra seneste Middelalder. I Kirken hænge 3 Skibe. Den ene Klokke, med Indskrift: help got und Maria, er fra 1451.

Der kendes paa Bogø (i Vald. II’s Jrdb. Bokø) 4 Jættestuer, 10 Langdysser og 5 Dyssekamre foruden henved 20 Gravhøje. Flere af disse Monumenter ere endnu bevarede, saaledes i Østerskov en Jættestue og 6 Langdysser. Smstds. findes ogsaa nærved en Eng, der strækker sig ud mod Havet, en af Vold og Grav omgiven Borgplads. Endvidere skal der have ligget et „Slot“ ved Øens Nordkyst paa den saakaldte „Hovgaards Banke“; der er oppløjet røde Mursten her, men Pladsen er i øvrigt helt udjævnet. Ogsaa tæt Ø. for Gammelby synes der at have været en middelalderlig Bygning; der er i alt Fald her opbrudt store, røde Mursten, og der er fundet en Jærnnøgle. — Paa Farø findes ingen jordfaste Oldtidsmonumenter; men et større Fund af ældre Stenalders Flintsager, fra den sydlige Kyst, viser, at Øen har været beboet i Oldtiden.

Ved Vestkysten ved Sortsø Gab ligger der to Skanser.

Bogø blev lagt til Møens Amt 1689. — Bogø (146 Td. Hrtk.) købtes ved det Møenske Godses Salg 1769 af øens Beboere for 18,456 Rd. C. — Farø blev ved Reskr. af 25/1 1805 lagt til Bogø Sogn.