Generelle beskrivelser af Bogø og Farø

1767 - Erik Pontoppidan

Den Danske

Atlas

Eller

Konge-Riget

Dannemark

Med dets

Naturlige Egenskaber, Elementer, Indbyggere, Væxter, Dyr og andre Affødninger, dets gamle Tildragelser og nærværende Omstændigheder i alle Provintzer, Stæder, Kirker, Slotte og Herre-Gaarde.

Ved Erich [Ludvigsen] Pontoppidan [og Hans de Hofman].

[Tomus I-VII.] Tomus III

København 1767


Endnu maae jeg her opregne adskillige mindre Øer, som ligge omkring Møens Land, og sorterer under dets Amt. Blant dem ere først sex beboede og heel frugtbare nemlig 1.) Baagøe, temmelig stor, da den haver 29 Gaarde og 46 Huse. [...]

5.) Faarøe [dvs. Farø] 2 Gaarde.

Lige over for Stubbekiøbing ligger i Grønne-Sund Sydvest for Møen et lystig og temmelig stort Eyland, kaldet Bogøe eller Baagøe, hvilket ellers regnes til Møen, skiønt det ligger Falster nærmere, derpaa er en stor Kirkebye med 29 Bøndergaarde og tillige en ny Bye, bygt for Matroser, ligesom de nye Boder i Kiøbenhavn, saa at hvert Huus haver to Partier. HOFM. Samlinger Tom. VI. pag. 148.

[På den tid og i denne sammenhæng betød "lystig" behagelig, herlig, yndig osv.].

1855 - Theodor Hertz

Efterretninger


om

geistlige Embeder i Kongeriget Danmark,


deres Indtægter og Byrder, Præstegaardenes Beskaffenhed, samt topographiske, statistiske og andre Oplysninger,

samlede og udgivne

af

Theodor Hertz

Feltpræst.


Odense

1857


Alle fem dele af værket er digitaliseret af Google ud fra et eksemplar i British Museum.


Translitteration af teksten fra gotisk til latinsk skrift i højre spalte.

Bogø, Maribo Amt, Falster Nørre Hrd.

  • T. Htk. 209 Td. 1 Fk ¼ Al.
  • Indt.: 1) K.T. hidtil en Værdi af ca. 200 Td. B., ydet i Hv., R., B., Hvr. og Ært. efter Cap. T., nu bestemt til 4 Sk. R og 4 Sk. B. pr. Td. Htk. (i Mai 1855 endnu ikke conf.) 2) Ov. T. 24 Rdl. 3) Smaards. 3 Td. 6 Sk. B., 3 Lpd. Ost, 360 Pd. Brød, 30 Sn. Æg. 4) Off. og Acc. 170 Rdl. 5) Ref. 30 Rdl. fra Stokkemarke paa Lolland. 6) for Brød og V. 35 Rdl. 7) tillagt af Konge=T. 7 Td. 2 Sk. R., 7 Td. 2 Sk. B. og 2 Td. 4 Sk. Hvr.
  • Byrder: 1) Skatter 104 Rdl. 2) Rent. Af Bankhfts. ( ialt st. 980 Rdl.) 3) Comm. Afg. 50 Rdl. 4) Exp. 3


  • Rdl. 3 Mk. 5) Enkep. 7 Td. R. 20 Td. B. og 10 Rdl. 6) Extraord. Enkep. 42 Rdl. 87 Sk. 7) Af rest. Bygningsgj. (137 Rdl. 3 Mk.) aarlig Afdr. 25 Rdl. Og 4 pCt. Renter. 8) Indt. 405 Rdl.
  • Prstg.: 1) Htk. 10 Td. 4 Sk. 2 Fk. 1 Al. 2) Ar. 96 Td. L., deraf 6 Td. L. Kratskov. Bes. 6 Heste, 22 stk. Qvæg, 3 Sviin. Uds. 10 Td. Vintersæd, meest Rug; 9 a 10 Td. Ærter og Vikker, 10 – 11 Td. B., 11 – 12 Td. Hvr. 8 Fold. Jord. ligge samlede i Triangelform, med Grd. til Toppunkt, N og N.O. for samme og begrændsede mod N. af Stranden; ere bakkede, fyldte med Steen, trængende til radikal Forbedring; Vandet kan let afledes ved Grøftning. Markerne, 7 i alt, nogle sandede, andre lerede, alm. muldsandede, meest egnede til Rug og Byg, mindre til Hvede og Ærter. Forp. Afg. 210 Td. B., 12 Pott. Nym. Melk i de 5 Sommermd., 8 Potter i de øvrige; Foder og Græsning til 4 Faar med Yngel; endeel Kjørsler i communale og priv. Anliggender, Fattigafg. af Ærter, Gryn og Flæsk. Lidt Strandeng, i gunstige Aar c. 10 Læs Hø. c. 40 Høstdage. 3) Grd. ligger høit, paa Nordsiden af Øen, tætved Kirken; 4 Længder: Vaaningsb. mod N., opf. 1760, Egebdv. med fortrinligt Sparreværk, 23 Fag, 4 Skorstene, 10 Værelser, hvoriblandt Havestue med herlig Udsigt: Laden, 16 F., de to sidste ikke gode, uden Fodstykke, opf. paa Steen, efter Øens Skik. 2 Haver: en fortrinlig Urtehave mod S.O., den anden 1 ¼ Td. L., N. for Stueh. I forbindelse med et Vænge paa 9 Sk. L., Heldning mod N. Herlig Udsigt til Sjælland, Falster og Møen. Mange, men daarlige Frugttræer, en stor Mængde sorte Syltekirsebærtræer. Meget lider Haven af Vestvinden, men kunde ved Kunstens Hjælp blive blandt de skjønneste. 300 Al. borte en Mosebrønd med slet Vand; en Brønd paa Byens Gade, men fraliggende, giver godt Vand; men Mangelen paa Vand kan blive følelig for en større Familie. Foruden 20 Læs Hassel, Tjørn, Hyld etc. af Kratskoven aldeles intet Brændsel til Gaarden.
  • Byer: Gammelby og Nyby (opr. Fiskerleie, kun Huse) i alt 47 Gd. (ↄ: 1 Td. Htk. og derover) 101 H. med J. Folketal 1057. 2 Skoler, 1 Drengesk. m. 76, 1 Pigesk. m. 64 Børn. 20 Fattige. Kirken, tætved Prstg., lille, uden Taarn, opf. af Muur- og Kampesteen, hvælvet, lang og smal: et stort Pulpitur, en smagløs Altertavle fra det 17de Aarh. Idethele simpel og uhyggelig. En fortrinlig, faa Aar gammel
  • Veirmølle afsætter udenfor Bogø aarl. c. 1700 Td. formalet Korn, især til Møen. 3 Færgesteder: Lindebroen, Overf. til Stubbekj., hvorfra Posten hentes; Letten, paa Østsiden, Overf. til Møen; N. paa Øen Overf. til Mallings Bro paa Sjælland; Udgangsbroerne daarlige og farefulde, stundom besværlige at gaae ud fra. Søfart; alm. jævn Velstand; Naturalpræstationer sædv. dyre, paa Grund af stor Folkemængde og Opkjøb af forbiseilende Skibe; Æg og Smør holdes saaledes gjerne i kjøbenhavnske Priser. Efter Middeltal forulykke aarl. 7-8 Søfarende, derfor uforholdsviis mange (over 50) Enker. Sædeligheden saavelsom Beboernes Charakteer roses i det Hele; meget faa uægte Fødsler; ogsaa Drikfældigheden er i stærk Aftagende. Jorderne meget udstykkede: af Øens opr. 30 Gd. kun 5 hele tilbage. 3 Td. L. med Søfart afgive et jævnt Ophold for en Familie. Landet solgtes 1769 tilligemed Kirke- og Kongetienden til Bønderne, som i Fælledsskab eie en fortrinlig Skov paa ca. 200 Td. L. med betydelig Plantning af Eg, Gran og Fyr. Til B. hører Øen Farø mod N. c. 160 Td. L. (c. 17 Td. Htk.), der før har hørt til Vordingborg. Jorderne bedre end B. Jorder, hvilke sidste V. for Gammelby ere langtfra saa gode som Ø. for samme. Præsten er, iflg. Forholdenes Natur, endeel bebyrdet med communale Anliggender.
  • (1122. 249.) Medd. 22 Mai 1855

1858 - Trap Danmark - 1. udgave

J. P. Trap, Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, 1858.

Speciel Deel Bd. 1,1 : Den sjællandske Øgruppe, 1858, s. 496. Digital udgave ved Det Kgl. Bibliotek.


I højre spalte er de gotiske bogstaver translittereret til latinske.

  • Bogø Sogn bestaaende af Øerne Bogø, Farø og Barholm i Havbredningen mellem Sjælland, Falster og Møen. Bogø er c. ¼ M.l. og ¾ M. br., Farø 1/8 M.l. og br. Kirken ligger paa Bogø henimod Nordsiden. Arealet, 2470 Tdr. Land, hvoraf 226 Tdr. L. Skov (Øster-Skov) er temmelig høilændet, leermuldet og frugtbart. Htk. 223 Tdr. A. og E. og 3 Skp. Sksk.
  • I Sognet: Øen Bogø med Gammelby eller Bogøby, hvori Kirken (uden Taarn), Præstegaard, Skole og Nyby med Vindmølle, og Farø (3 G.); i alt 45 G., 102 H. med og 27 H. uden Jord, hvoraf 33 G. og 35 H. udenfor Byerne.
  • Indvaanere: 1057. Agerdyrkning og Fiskeri er Erhvervet.
  • Sognet hører til Møns Herreds Jurisdiction (Stege), Møens Amtstue- og Lægedistrict, 6te Vgkds. Præstø Amts 86de Lægd. Sognet danner en egen Commune. Kirken tilhører 30 Gaardmænd paa Øen. Præstekaldets Reguleringssum er 1122 Rd. I geistlig Henseende hører Bogø Sogn til Falsters Nørre Herred under Lolland-Falsters Stift.
  • Paa Øens nordre Kyst findes en Bakke kaldet Hovgaarden. Sagnet fortæller, at her har boet en Konge, som blev bekriget og dræbt af Kongen paa Vaalsnæs (paa Falster). Den Dræbtes Ægtefælle bad om Stilstand, indtil hendes Husbond kunde blive begravet, hvilket Seierherren bevilgede. Hun bad dernæst om Fred, indtil den Sæd hun agtede at saae blev fuldmoden. Ogsaa denne Begjæring blev hende tilstaaet. Hun saaede da Bog og Agern, og saaledes fik Øen sit navn samt sin Skov.

1872 - Trap Danmark - 2. udgave

J. P. Trap, Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, 1872.

Anden udgave, tredje del, amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm.


  • Bogø Sogn, bestaaende af Øerne Bogø, Farø og Barholm i Havbredningen mellem Sjælland, Falster og Møen. Bogø er c ¼ M. lang og ¾ M. bred, Farø 1/8 M. lang og bred. Kirken ligger paa Bogø henimod Nordsiden. Arealet, 2470 Tdr. Land, hvoraf 226 Tdr. Land Skov (Øster-Skov), er temmelig høit beliggende, leermuldet og frugtbart. Htk. 223 Tdr. A. og E. og 3 Skpr. Sksk.
  • I Sognet: Øen Bogø med Gammelby eller Bogøby, hvori Kirken, Præstegaard, Skole og en stærkt besøgt Navigationsskole (ved den sidst afholdte Examen (1871) bestod 22 Elever af 23 ved Afgangsexamen, heraf 2 i almindelig Styrmandsexamen), Telegraphstation, Nyby med Veirmølle, og Farø (3G.) Ialt 46 Gaarde, 120 Huse med, 30 uden Jord.
  • Indbyggere: 1247. Agerdyrkning, Søfart, Fiskeri og noget Skovarbeide er Erhvervet. Et Sømandselskab eier et Større Skib, et større Fiskeri drives ved Bundgarn.
  • Sognet hører under Stubbekjøbing Herreds Jurisdiction (Stubbekjøbing), Møens Amtsstue- og Lægedistrict; 6te Vgkds. 2den Udskrivningskreds 178de Lægd. Sognet danner en egen Commune. Kirken tilhører Øens Gaardmænd. I geistlig Henseende hører Bogø Sogn til Falsters Nørre-Herred under Lolland-Falsters Stift.
  • Bogø Kirke er bleven underkastet en Hovedreparation i Aaret 1867 og et høit Taarn tilføiet. Den har oprindelig været opført af uhugne Kampesteen. Paa Øens nordre Kyst findes en Bakke kaldet Hovgaarden. Sagnet fortæller, at her har boet en Konge, som blev bekriget og dræbt af Kongen paa Vaalsnæs (paa Falster). Den Dræbtes Ægtefælle bad om Stilstand, indtil hendes Husbond kunde blive begravet, hvilket Seierherren bevilgede. Hun bad dernæst om Fred, indtil den Sæd hun agtede at saae blev fuldmoden. Ogsaa denne Begjæring blev hende tilstaaet. Hun saaede da Bog og Agern, og saaledes fik Øen sit Navn samt sin Skov.

1898 - Trap Danmark - 3. udgave

J.P. Trap. Kongeriget Danmark. Tredje omarbejdede Udgave. Andet Bind. FREDERIKSBORG, KJØBENHAVNS, HOLBÆK, SORØ OG PRÆSTØ AMTER. 1898.










J.P. Trap. Kongeriget Danmark. Tredje omarbejdede Udgave. Andet Bind. FREDERIKSBORG, KJØBENHAVNS, HOLBÆK, SORØ OG PRÆSTØ AMTER. 1898.


Selvom den trykte tekst er med latinsk skrift, er indholdet alligevel gengivet i tekstformat i højre spalte for at muliggøre fuldtekstsøgning.

Bogø Sogn bestaar af Øerne Bogø, omtr. ½ Mil fra N. til S. og ¾ Mil fra Ø. til V., den mindre Ø Farø (med den ubeboede Holm Kragetinget), omtr. 1/8 Mil lang og bred, ved Bogøs Nordvestspids og den lille Barholm ved Bogøs Sydøstspids. Øerne ligge i Farvandet mellem Sjælland, Møen og Falster og skilles fra Møen ved Letten og fra Falster ved Sortsø Gab og Grønsund. Kirken, paa Bogøs Nordside, ligger omtr. 2¼ Mil V.S.V. for Stege, noget over ½ Mil N. for Stubbekjøbing og ½ Mil S. for Sjællands Kyst. Bogøs Jorder ere temmelig højtliggende (højeste Punkt mod Ø., 107 F., 33,6 M.), bakkede, lermuldede og frugtbare; højeste Punkt paa den temmelig jævne Farø er 35 F., 11 M. Vandet mellem Bogø og Farø (Melvig Strøm) har saa ringe Dybde, at man ved almindelig Vandstand kan køre mellem Øerne. Paa Bogøs Østkyst ligger Østerskov.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2470 Td. Ld., hvoraf 1170 besaaede (deraf med Hvede 99, Rug 235, Byg 344, Havre 193, Ærter og Vikker 54, Blandsæd til Modenh. 141, til Grøntf. 30, Kartofler 30, andre Rodfrugter 44), medens der henlaa til Afgræsn. 267, Høslæt, Brak, Eng m. m. 677, Have 37, Skov 218, Moser og Kær 23, Byggegr. 29, Veje, Vandareal m. m. 49. Kreaturhold 1893: 238 Heste, 873 Stkr. Hornkv. (deraf 591 Køer), 444 Faar, 555 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 223,6 Td. Der var 57 Selvejergaarde med 179,9, 226 Huse med 43,3 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1243 (1801: 542, 1840: 950, 1860: 1095, 1880: 1233), boede i 277 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 115 levede af immat. Virksomh. (31 Elever i Real -og Navigationssk.), 461 af Jordbr., 23 af Fiskeri, 174 af Industri, 36 af Handel, 284 af Skibsfart, 77 af forsk. Daglejervirks., 71 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv. Skibsfart og Fiskeri (se S. 954) er af meget stor Betydning.

Paa Bogø Byen: Gammelby (eller Bogø By) med Kirke, Præstegd., Kommunskole med Realundervisning (7 Klasser med 3 Lærere og 2 Lærerinder, omtr. 180 Elever) med Tilskud fra Stat og Amt, Forsamlingshus (opf. 1886), Navigationsskole (opr. 1865 af Folketingsmand Chr. Berg; indtil Udg. af 1897 har den i alt haft 1342 Elever), privat Realskole (ligeledes opr. af Berg 1887 sammen med Chr. Wad), Sparekasse (opr. 1/12 1873; 31/4 1896 var Sparernes saml. Tilgodehav. 122,800 Kr., Rentefoden 3 3/5 pCt., Reservefonden 5856 Kr., Antal af Konti 507), Telegrafstation, Andelsmejeri, Fællesmejeri, 2 Bagerier, handlende, Haandværkere, Gæstgiveri og Badehotel („Søvang“) samt Mindesmærke for Chr. Berg, † 1891 (rejst 5/6 1897: det bestaar af en Granitsokkel med en af R. M. Andersen modell. Buste); Nyby med Mølle og Anlægsbro („Lindebro“) med dagl. Dampskibsforbindelse med Stubbekjøbing; ved Broen 7 F. Vand. Ud for Skaaningegaarde (3 Gaarde) ligger paa Nordkysten Skaaningebro med Landingssted. — Farø (omtr. 150 Td. Ld.) har 3 Gaarde. Lodsen for Bogø bor i Stubbekjøbing.

Bogø S., der danner en egen Sognekommune, hører under Stubbekjøbing Herreds Jurisdiktion (Stubbekjøbing), Møens Amtstue- og Stubbekjøbing Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Præstø Amts 6. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 178. Lægd. I gejstlig Henseende hører Sognet under Laaland-Falsters Stift (Falster Nørre Herred). Kirken tilhører Sognets Gaardejere.

Bogø Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod Vest og Vaabenhus mod Syd. Den ældste Del, hvoraf kun Kirkens Sydmur staar, er opført i den tidligere Middelalder af utilhuggen Kamp i Rundbuestil; et tilmuret, rundbuet Vindue ses; Skibets Nordside er af Munkesten. I den senere Middelalder er Koret blevet ombygget af Mursten med takket, blindingssmykket Gavl ligesom Vaabenhuset; fra samme Tid stammer Taarnet, hvis nederste Rum er aabent ind til Kirken, som har Hvælvinger, der vist først ere indbyggede efter Reformationen. Ved en Restauration 1867-68 forhøjedes Taarnet 10 Al. Udskaaren Altertavle (hvidmalede Figurer) fra 1655 (paa Loftet findes Rester af en Altertavle fra den katolske Tid); udskaaren Prædikestol samtidig med Altertavlen; Granitdøbefont. Malmstager fra 1644. I Taarnrummet et Krucifiks fra seneste Middelalder. I Kirken hænge 3 Skibe. Den ene Klokke, med Indskrift: help got und Maria, er fra 1451.

Der kendes paa Bogø (i Vald. II’s Jrdb. Bokø) 4 Jættestuer, 10 Langdysser og 5 Dyssekamre foruden henved 20 Gravhøje. Flere af disse Monumenter ere endnu bevarede, saaledes i Østerskov en Jættestue og 6 Langdysser. Smstds. findes ogsaa nærved en Eng, der strækker sig ud mod Havet, en af Vold og Grav omgiven Borgplads. Endvidere skal der have ligget et „Slot“ ved Øens Nordkyst paa den saakaldte „Hovgaards Banke“; der er oppløjet røde Mursten her, men Pladsen er i øvrigt helt udjævnet. Ogsaa tæt Ø. for Gammelby synes der at have været en middelalderlig Bygning; der er i alt Fald her opbrudt store, røde Mursten, og der er fundet en Jærnnøgle. — Paa Farø findes ingen jordfaste Oldtidsmonumenter; men et større Fund af ældre Stenalders Flintsager, fra den sydlige Kyst, viser, at Øen har været beboet i Oldtiden.

Ved Vestkysten ved Sortsø Gab ligger der to Skanser.

Bogø blev lagt til Møens Amt 1689. — Bogø (146 Td. Hrtk.) købtes ved det Møenske Godses Salg 1769 af øens Beboere for 18,456 Rd. C. — Farø blev ved Reskr. af 25/1 1805 lagt til Bogø Sogn.

1921 - Trap Danmark - 4. udgave

Kongeriget Danmark. Fjerde omarbejdede Udgave. Tredje Bind. Trap, J.P.; Weitemeyer, H.; Knudsen, G. ; København 1921.

1915 - Salmonsens Konversationsleksikon

Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind III, København 1915.

Bogø er Navn paa to danske smaa Øer. 1) B. i det nordøstlige Fyn ved Nordvestkysten af Halvøen Hindsholm (Stubberup Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt); den er c. 33 ha og ubeboet. — 2) B. i Smaalandsbugten, c. 2 km S. f. Sjællands Sydspids og omtr. lige saa langt N. f. Stubbekjøbing, skilt mod Ø. fra Møen ved Farvandet Letten og mod S. og V. fra Falster ved Grønsund og Sortsø Gab. Øen, der hører til Møenbo Herred, Præstø Amt, har frugtbare, lermuldede og bakkede Jorder (højeste Punkt er 33,5 m). Den udgør med Øen Farø (c. 89 ha), der ligger NV. f. B. og skilles fra den ved den lavvandede Melvig Strøm, og den lille Barholm mod SØ. i Letten et eget Sogn, som er c. 14 km2 (1397 ha, hvoraf c. 220 Skov) og havde 1. Febr 1911: 301 Gaarde og Huse og 1167 Indb. (1801: 542, 1850: 1028, 1901: 1281); Hovederhverv er Agerbrug, Søfart og Fiskeri, det samlede Hartkorn c. 223 Tdr. Paa den nordlige Del af Øen ligger Sognebyen Bogøby ell. Gammelby med Kirke, Præstegaard, Forsamlingshus, Skole, Realskole, en af Folketingsmand Christen Berg 1865 oprettet Navigationsskole, Sparekasse, Andelsmejeri m. m. samt Lodseri (Lodsen bor dog i Stubbekjøbing); i Byen er der 1891 [skal retteligt være 1897, red. bem.] rejst et Mindesmærke for Berg (Bronzebuste, af Rasm. Andersen); paa Øens Nordspids er anlagt et Badehotel, »Søvang«. De Svenske indtog Møen 1659 fra B. ved at gaa over det lavvandede Letten. —




1969 - Bogø i 200 år. 1769 - 20. september - 1969

Undertitel: Træk af Bogøs historie i anledning af 200 årsdagen for øens løskøbelse.

Publikationen er på 55 sider. Den blev udgivet i 1969 under redaktion af Karl Jakobsen, Kargaard Svan og Jørgen Damsbo-Andersen.

Flemming Olsen har stillet en scannet, søgbar version af publikationen til rådighed for Bogø Lokalhistoriske Forening. Teksten er ombrudt, så sidetallene stemmer ikke helt overens med originalens, og den automatiske tekstgenkendelse har også givet nogle få, mindre væsentlige fejllæsninger. Alt i alt er der dog tale om en meget velkommen tilføjelse til samlingen af litteratur om Bogø. Dels er hæftet svært at opdrive, dels er søgbarheden et stort plus.

Download publikationen som pdf-fil fra linket nedenfor. Den fylder godt 6 MB. God fornøjelse.