Tjørnedal

Matr. 1k. Tjørnedalsvej 5. Udstykket fra præstegårdsjorden i 1877. Skøde til økonom Christian Olsen på matr. 1e (i 1881), 1i og 1k (i 1879). Skøde til Rasmus Olsen på alle tre matrikler i 1901. Skøde til Hans Jørgen Jensen i 1907. Skøde til Hans Peter Rasmussen i 1913. Skøde til Hans Hansen (Søbjerg) i 1925.

I 1928, 1932 og 1950: Gårdejer Peter Emil Olsen.

Peter Emil Olsen, f. 1905, blev i 1932 gift med Ane Lucie Katrine Holm, f. 1912. De fik fire børn: Ejgil, som blev gift med Post Børges datter Yvonne. Grethe, som blev gift med Kaj Jensen på Tjenergården, nu Restaurant Stalden (Kirsten Wilkkis forældre). Lilli Olsen, som i mange år var graver ved Bogø Kirke - med bopæl ved Kirken. Og Helge Johannes Olsen, f. 3.4.1946.

Efter Peter Emil Olsen overtog Helge Olsen ejendommen, som han i 1984 solgte.

Tjørnedal på de høje målebordsblade i slutningen af 1800-tallet.

"Tjørnedal". Gårdene på Tjørnedalsvej opstod ved udstykning af præstegårdsjorden i 1877.

Tjørnedal i 1951, mens Emil Olsen var ejer, på en optagelse fra Odense Luftfoto. Det Kgl. Bibliotek.

Helge Olsen, Tjørnedal, trækker køer til dyrskue.

Karen og Christian Olsens datter Oline

Ved folketællingen i 1901 blev kaptajn Rasmus Hartvig Dreijers enke, Oline Drejer, født Olsen, registreret med to børn og boende sammen med sine forældre, gårdejerparret Karen og Christian Olsen, på gården Tjørnedal, matrikel 1e på Tjørnedalsvej på Bogø.

Kaptajn Dreijer havde taget sin navigatøruddannelse på Bogø Navigationsskole. I 1888 blev han gift med Oline Gerdine Olsen i Bogø Kirke.

Den tremastede bark WATERQUEEN af København forliste i 1897. Kaptajn Rasmus Hartvig Dreijer af Bogø, letmatros Peter Mortensen af Hasle, ungmand Christian Hansen af Bogø og matros Heinrich Bargmann af Oldenburg omkom alle ved forliset.

Kilde: STATISTISK OVERSIGT OVER DE I AARET 1897 FOR DANSKE SKIBE I DANSKE OG FREMMEDE FARVANDE SAMT FOR FREMMEDE SKIBE I DANSKE FARVANDE INDTRUFNE SØULYKKER, København 1898.

Se en mere detaljeret beskrivelse om Waterqueens forlis i afsnittet om søulykker.

Christian Olsen, 1834-1920. Fik skøde på Tjørnedal i 1879. Var skovfoged og tjener hos Estrup i 12 år, derefter i 10 år økonom ved Bogø Navigationsskole. På billedet har han tilsyneladende fået tildelt en orden.

Fredericia Dagblad, 15.11.1905. http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:f0584b71-8efa-4fe0-b12f-ca6077054d33