Folkesagn

Sagnet om dronningen af Bogø og kongen af Vaalse

Skovene paa Bogø

Midt imellem Siælland, Falster og Møen ligger en lille Ø, Bogø. Paa den har i fordums Tid været to, store Skove, Østerskov og Vesterskov, af hvilke nu kun ringe Spor ere tilbage. Om disse gaaer der et gammelt Sagn. Den sidste Konge i Vaaelse, paa Falster, var Kong Hans. Han paaførte engang Kongen af Bogø Krig, seilede om Natten derhen og lagde sig med sin Flaade lige udenfor Slottet. Da Kongen af Bogø lukkede Vinduet op i sit Sovekammer og saae den fiendtlige Flaade udenfor, raabte han om Fred; men i samme Stund spændte Kong Hans sin Bue og skiød ham en Piil dybt ind i Brystet.

Da bad Dronningen af Bogø om Stilstand, medens hun begrov sin Herre, og Kong Hans gik endog selv i Land og fulgte hans Liig til Jorden Dronningen indbød ham da til Slottet og der udbad hun sig af ham at hun maatte beholde Øen saalænge indtil den Sæd hun vilde udsaae var bleven fuldmoden. Dette indrømmede Kong Hans og seilede tilbage til Falster Men den snilde Dronning lagde Agern og Bog i Jorden og deraf opvoxede hine to Skove. Næste Aar seilede Kong Hans fra Falster, men da han fik at vide hvad Slags ...


Sæd hun havde udsaaet blev han sit Løvte tro og vendte tilbage. Da Dronningen døde, blev hendes Søn Herre over Øen.

Sandvigs Beskriv. 47. See Anm. til det følgende Sagn.


Kilde: Danmarks Folkesagn. Samlede af J.M. Thiele. Anden Deel. Kiøbenhavn. Thieles Bogtrykkerie. 1843.

Sagnet om Lindebroen, lindormen og rottefængeren

Lindormen paa Bogø

Der var en Tid, da Folket paa Bogø havde stor Plage af Rotter. Da kom just tilreisende en Rottejæger,

som forstod den Kunst, at mane Rotter i Ilden, og lagde han desaarsag et stort Baal paa Strandbredden, ligeoverfor Stubbekiøbing paa Falster. Men forinden han begyndte at mane, spurgte han, om der var nogen Lindorm der paa Øen; thi i saadant Tilfælde er Maneren forloren.

Da man i denne Henseende havde beroliget ham, begyndte han at mane, saa at alle Rotterne tilhobe løbe ind i Baalet og omkom der; men strax lod sig see en frygtelig Lindorm. Da flygtede Rottejægeren, som bedst han kunde, over til Falster; men Lindormen gik tvers igiennem Baalet ud i Stranden og forfulgte ham omsider paa Falster Land.

Paa det Sted, hvor samme Lindorm krøb giennem Landet, blev en Aa, som har Udløb ved Stubbekiøping, og formedelst Lindormens Hidsighed i at forfølge, hvorved den dreiede Halsen, snart til den ene, snart til den anden Side, er det skeet at samme Aa gaaer i saamange Krumninger. Men, der hvor Lindormen gik fra Baalet og ud i Stranden, kaldes Stedet den Dag idag Lindebroen, som ogsaa det Sted kiendeligen sees, hvor den havde sin Rede paa Øen.

Kilde: Danmarks Folkesagn. Samlede af J.M. Thiele. Anden Deel. Kiøbenhavn. Thieles Bogtrykkerie. 1843.

Pigen fra Bogø, der blev elleskudt

Pigen fra Bogø, der blev elleskudt

Kilde: Danske Sagn, som de har lydt i Folkemunde. Udelukkende efter utrykte Kilder samlede og tildels optegnede af Evald Tang Kristensen. Anden Afdeling, Århus 1893.

Den kloge dronning af Bogø sår bog på maleriet i forsamlingshuset

Vægmaleriet i Bogø Forsamlingshus er udført af Lotte Hacke, Lotte Hilden, Karin Mølgård, Benthe Pihl og Joy Wiehe Raun. 1992.


Den kloge dronning, der sår bog for at narre kongen af Vålse, er malet af Lotte Hilden.

På borten forneden findes Bogøs karmærker.