Folkesagn
Sagnet om dronningen af Bogø og kongen af Vaalse
Skovene paa Bogø
Midt imellem Siælland, Falster og Møen ligger en lille Ø, Bogø. Paa den har i fordums Tid været to, store Skove, Østerskov og Vesterskov, af hvilke nu kun ringe Spor ere tilbage. Om disse gaaer der et gammelt Sagn. Den sidste Konge i Vaaelse, paa Falster, var Kong Hans. Han paaførte engang Kongen af Bogø Krig, seilede om Natten derhen og lagde sig med sin Flaade lige udenfor Slottet. Da Kongen af Bogø lukkede Vinduet op i sit Sovekammer og saae den fiendtlige Flaade udenfor, raabte han om Fred; men i samme Stund spændte Kong Hans sin Bue og skiød ham en Piil dybt ind i Brystet.
Da bad Dronningen af Bogø om Stilstand, medens hun begrov sin Herre, og Kong Hans gik endog selv i Land og fulgte hans Liig til Jorden Dronningen indbød ham da til Slottet og der udbad hun sig af ham at hun maatte beholde Øen saalænge indtil den Sæd hun vilde udsaae var bleven fuldmoden. Dette indrømmede Kong Hans og seilede tilbage til Falster Men den snilde Dronning lagde Agern og Bog i Jorden og deraf opvoxede hine to Skove. Næste Aar seilede Kong Hans fra Falster, men da han fik at vide hvad Slags ...
Sæd hun havde udsaaet blev han sit Løvte tro og vendte tilbage. Da Dronningen døde, blev hendes Søn Herre over Øen.
Sandvigs Beskriv. 47. See Anm. til det følgende Sagn.
Kilde: Danmarks Folkesagn. Samlede af J.M. Thiele. Anden Deel. Kiøbenhavn. Thieles Bogtrykkerie. 1843.
Sagnet om Lindebroen, lindormen og rottefængeren
Lindormen paa Bogø
Der var en Tid, da Folket paa Bogø havde stor Plage af Rotter. Da kom just tilreisende en Rottejæger,
som forstod den Kunst, at mane Rotter i Ilden, og lagde han desaarsag et stort Baal paa Strandbredden, ligeoverfor Stubbekiøbing paa Falster. Men forinden han begyndte at mane, spurgte han, om der var nogen Lindorm der paa Øen; thi i saadant Tilfælde er Maneren forloren.
Da man i denne Henseende havde beroliget ham, begyndte han at mane, saa at alle Rotterne tilhobe løbe ind i Baalet og omkom der; men strax lod sig see en frygtelig Lindorm. Da flygtede Rottejægeren, som bedst han kunde, over til Falster; men Lindormen gik tvers igiennem Baalet ud i Stranden og forfulgte ham omsider paa Falster Land.
Paa det Sted, hvor samme Lindorm krøb giennem Landet, blev en Aa, som har Udløb ved Stubbekiøping, og formedelst Lindormens Hidsighed i at forfølge, hvorved den dreiede Halsen, snart til den ene, snart til den anden Side, er det skeet at samme Aa gaaer i saamange Krumninger. Men, der hvor Lindormen gik fra Baalet og ud i Stranden, kaldes Stedet den Dag idag Lindebroen, som ogsaa det Sted kiendeligen sees, hvor den havde sin Rede paa Øen.
Kilde: Danmarks Folkesagn. Samlede af J.M. Thiele. Anden Deel. Kiøbenhavn. Thieles Bogtrykkerie. 1843.
Pigen fra Bogø, der blev elleskudt
Pigen fra Bogø, der blev elleskudt
Kilde: Danske Sagn, som de har lydt i Folkemunde. Udelukkende efter utrykte Kilder samlede og tildels optegnede af Evald Tang Kristensen. Anden Afdeling, Århus 1893.
Den kloge dronning af Bogø sår bog på maleriet i forsamlingshuset
Vægmaleriet i Bogø Forsamlingshus er udført af Lotte Hacke, Lotte Hilden, Karin Mølgård, Benthe Pihl og Joy Wiehe Raun. 1992.
Den kloge dronning, der sår bog for at narre kongen af Vålse, er malet af Lotte Hilden.
Læs sagnet om den kloge dronning og skovene på Bogø.
På borten forneden findes Bogøs karmærker.
Ølbrygning på Bogø
Et folkesagn om ølbrygning på Bogø.
Kilde: Aarbog for Historisk Samfund for Præstø Amt, 22. Aargang, 1933, s. 34. Optrykt efter henvisningen i note 3 til Danske Sagns 1. Række, 1890, D. S. I 1890 Nr. 322.
Jens Kamps samlinger af folkeeventyr
Ifølge Trap, 4. udgave, 1921, i vidt omfang indsamlet på Bogø, hvor Jens Kamp var lærer 1877-1880. Han blev født i 1845 og døde i 1900.
Kamp, Jens. Danske folkeæventyr. Samlede og gjenfortalte af Jens Kamp. Fr. Wøldikes Forlag, 1879. https://soeg.kb.dk/permalink/45KBDK_KGL/1pioq0f/alma99121944812105763
Et bind 2 udkom i 1891: https://soeg.kb.dk/permalink/45KBDK_KGL/1pioq0f/alma99122140140805763
Begge samlinger er digitaliseret af Google. Den 1. samling fra 1879 kan læses på
https://play.google.com/books/reader?id=ctYVAAAAYAAJ&pg=GBS.PP6&hl=da. Dér er gårdejer Peder Hansen Kræsing en flittig meddeler.
I 2. samling eller 2. bind af Jens Kamps "Danske Folkeæventyr", som udkom i 1891, er flertallet af de 24 eventyr også indsamlet på Bogø, hvor især færgemand Anders Rasmussen var en utrættelig fortæller. Den er digitaliseret på Harvards Widener Library og findes at læse på https://play.google.com/books/reader?id=3hslXjl_bQ4C&pg=GBS.PA244&hl=da
Jens Kamps Eventyrsamling fra Bogø satte hans yngre samtidige prof. Axel Olrik meget højt, derom skriver han: »Kamp var sig vel bevidst den Betydning, det vilde have at undersøge en enkelt af Smaaøernes Folkeminder og Tankeverden, og videnskabelig set giver det et stort Plus til hans Samlingers Værdi. Ingen anden dansk Ø er bleven saa grundig gennemsøgt, og paa intet andet Sted kan vi saaledes studere Eventyrenes Liv inden for et lille Omraade«.
I Højskolebladet Nr. 21 1901 skrev forfatteren Anders J. Eriksholm et langt mindeord om J. Kamp. Han skriver: »Blandt Svend Grundtvigs Arvtagere paa Folkemindesamlingens Omraade staar Jens Kamp i første Række« ... han »havde en særegen Evne til at fange og levendegøre for andre den Poesi, der lever paa Folkets Læber«.
Læreren og folkemindesamleren Jens Kamp,
1845-1900
Af efterskriftet til Kamps 2. samling fra 1891 ser man, at også i denne samling var der mange Bogø-meddelere.