I Bogø Bylovs femte afsnit findes i alt 36 paragraffer om byen og markvæsenet. Her bestemmes, at oldermanden, der ledede bymændenes/bymandskabets forhandlinger, blev valgt til dette hverv for et år ad gangen på majdag. Han skulle ved hornets lyd samle mændene på gadestævnet. Hvervet som oldermand gik efter tur fra nabo til nabo, og ingen kunne vægre sig ved at modtage dette valg. Der var bøde for at blive borte fra gadestævnet. Oldermanden skulle tilse, at markerne var i forsvarlig stand. Gærderne blev også synet af hele bymandskabet. Der findes bestemmelser om hegnenes vedligeholdelse og om markfreden, og en mængde bødebestemmelser desangående. Folk, der tøjrede deres kreaturer eller heste på anden mands ager, måtte naturligvis også bøde derfor. Pløjning og høst skulle alle begynde samtidig.

Niels Clemmensen har i sin bog om det landkommunale selvstyre sammenlignet sognekommunerne i Præstø Amt for at se, hvem der var formænd for sogneforstanderskaberne. På Bogø var det som man ser fra 1842 til 1861 præsten, og fra 1862 til 1868 mølleren, altså Erik Dan. Sogneforstanderskabet valgte selv sin formand for et år ad gangen. Præsten var i øvrigt født medlem af sogneforstanderskabet indtil kommunalreformen af 1855. Sognepræsten beholdt dog også efter reformen sine beføjelser inden for skole- og fattigvæsenet og indtrådte for disse sagers vedkommende i sogneforstanderskabet med stemmeret.

I Fanefjord var situationen med formandshvervet nogenlunde den samme som på Bogø, mens det i de godstunge sogne på Møn som regel var den lokale godsejer (det store hartkorn), der fik formandsposten, f.eks. i Damsholte, Borre og Magleby.

Anordningen om landkommunalvæsenet udkom den 13. august 1841. Den bestemte, at sogneforstanderskabernes valgte medlemmer skulle udgøre fra fire til ni mænd alt efter kommunens størrelse. Som født medlem indtrådte sognepræsten. Dertil kom, at herredsfogeden var berettiget til at tiltræde sogneforstanderskabets møder med stemmeret. Valgret og valgbarhed tilkom alene brugere af mindst 1 td. hartkorn (i de fleste tilfælde ca. 10 tdr. land), hvilket var grænsen for et gårdbrug.

Husmændene fik altså i første omgang hverken valgret eller valgbarhed. Det opnåede de dog ved en reform i 1855, hvor også daglejere, men ikke tjenestekarle, fik stemmeret. Valghandlingen var offentlig og mundtlig. Hemmelig afstemning blev først indført i 1901. Valgperioden var seks år med successiv udskiftning af halvdelen af forstanderskabets valgte medlemmer hvert tredje år. Først i 1908 fik kvinderne valgret i kommunerne.

I 1868 blev sogneforestanderskaberne afløst af sogneråd.

Sognerådet fik en levetid på 100 år. I 1968 blev Bogø Kommune nedlagt og indgik sammen med de mønske sognekommuner i den nyoprettede Møn Kommune. Torben Jørgensen blev valgt på Bogø.