Lokal administration: sogn, kommune

Bogø Bylov af 1783

I Bogø Bylovs femte afsnit findes i alt 36 paragraffer om byen og markvæsenet. Her bestemmes, at oldermanden, der ledede bymændenes forhandlinger, blev valgt til dette hverv for et år ad gangen på majdag. Han skulle ved hornets lyd samle mændene på gadestævnet. Hvervet som oldermand gik efter tur fra nabo til nabo, og ingen kunne vægre sig ved at modtage dette valg. Der var bøde for at blive borte fra gadestævnet. Oldermanden skulle tilse, at markerne var i forsvarlig stand. Gærderne blev også synet af hele bymandskabet. Der findes bestemmelser om hegnenes vedligeholdelse og om markfreden, og en mængde bødebestemmelser desangående. Folk, der tøjrede deres kreaturer eller heste på anden mands ager, måtte naturligvis også bøde derfor. Pløjning og høst skulle alle begynde samtidig.

Tiden efter 1841

Her planlægges en funktionsbeskrivelse af den lokale administration gennem tiden fra sogneforstanderskabets indførelse til 1841 til Bogøs sammenlægning med Møns Kommune i 1968.

Personalhistorisk stof til emnet findes under sogneråd med undermenuer for enkeltmedlemmer.

Valgprotokoller

Vi har scannet valgprotokollen for sogneforstanderskab og sogneråd, 1841-1894, i Rigsarkivet. Den ligger i afsnittet med kilder. Omfanget er 175 sider.

Sogneforstanderskabernes formænd

Niels Clemmensen har i sin bog om det landkommunale selvstyre sammenlignet sognekommunerne i Præstø Amt for at se, hvem der var formænd for sogneforstanderskaberne. På Bogø var det som man ser fra 1842 til 1861 præsten, og fra 1862 til 1868 mølleren, altså Erik Dan. Sogneforstanderskabet valgte selv sin formand for et år ad gangen. Præsten var i øvrigt født medlem af sogneforstanderskabet indtil kommunalreformen af 1855. Sognepræsten beholdt dog også efter reformen sine beføjelser inden for skole- og fattigvæsenet og indtrådte for disse sagers vedkommende i sogneforstanderskabet med stemmeret.

I Fanefjord var situationen med formandshvervet nogenlunde den samme som på Bogø, mens det i de godstunge sogne på Møn som regel var den lokale godsejer (det store hartkorn), der fik formandsposten, f.eks. i Damsholte, Borre og Magleby.

Niels Clemmensen, Konflikt og konsensus i kommunen. Det landkommunale selvstyre i Danmark i det 19. århundrede, København 2011, s. 303.

Sogneforstanderskaberne: valg og opgaver

Anordningen om landkommunalvæsenet udkom den 13. august 1841. Den bestemte, at sogneforstanderskabernes valgte medlemmer skulle udgøre fra fire til ni mænd alt efter kommunens størrelse. Som født medlem indtrådte sognepræsten. Dertil kom, at herredsfogeden var berettiget til at tiltræde sogneforstanderskabets møder med stemmeret. Valgret og valgbarhed tilkom alene brugere af mindst 1 td. hartkorn (i de fleste tilfælde ca. 10 tdr. land), hvilket var grænsen for et gårdbrug.

Husmændene fik altså hverken valgret eller valgbarhed. Valghandlingen var offentlig og mundtlig. Hemmelig afstemning blev først indført i 1901. Valgperioden var seks år med successiv udskiftning af halvdelen af forstanderskabets valgte medlemmer hvert tredje år.