Da bogbussen blev nedlagt i december 2019, var det slut med godt 80 års biblioteksbetjening på Bogø. Hvis vi i regnestykket medtager den bogsamling, som Christen Berg oprettede i 1862, bliver det næsten dobbelt så længe.

Nedenstående artikel blev bragt i Bogø Tidende, 18.12.2019.

Bogbussens sidste tur

Af Brigitte Alfter

Onsdag den 18. december 2019 er det sidste gang, bogøerne kan trykke på knappen ved bogbussens dør og gå op ad de få trin for at træde ind i det rullende bibliotek. Vordingborg kommune har besluttet at spare bogbussen væk, og en æra på henved 40 år er slut. Bogø Tidende har fået lov at køre med på en af de allersidste ture. Den gik fra klargøring i Vordingborg til stoppesteder i Neder Vindinge, Kostræde Banker, Bårse, Bogø ved Skovvangen og turen sluttede på Bogø ved Brugsen.

Kulturelt tab

”Det er et stort kulturelt tab!”

Kirsten Hansen fra Skovvangen på Bogø er kommet i bogbussen i alle de 13 år, hun har boet på øen. ”Jeg husker også bogbussen fra min barndom på Nordfyn, da bogbussen kom: Det var et stort løft. De damer dér havde bare læst Familiejournalen indtil da. I dag kan man da gå på e-reolen, men det er ikke det samme,” siger Kirsten. ”Man møder jo altid lige nogen. Det er noget med sammenhængskraften. Men det er en prioritering, så sådan må det være,” siger hun, inden hun går ned ad bussens trappe og ud i den mørke decemberaften.

Netop det sociale er en enestående kvalitet ved at være bogbusbibliotekar, siger Merete Stockfleth, bibliotekar ved Vordingborg bibliotek og bogbusbibliotekar siden 1999 med en kortere pause på et par år. Først i mange år på Møn, siden i Vordingborg. De er tre, der tager sig kærligt af bogbussen: Merete Stockfleth og Eva Thomsen er mangeårige bogbusbibliotekarer, og Søren Knattrup har titel af teknisk servicemedhjælper, han blev for 14 år siden ansat til netop at køre bogbusserne, som der dengang var to af, en stor – som vi kender den i dag – og en lidt mindre.

Lærkereden sørger for udsmykningen

”Kan du se udsmykningen her? Det er Lærkereden på Bogø, der har lavet den! Det gør de hvert år.

Lærkereden, der kører vi ud til en gang om måneden,” siger Merete. Her i december skal de høje biblioteksgæster være lidt påpasselige, for hele bussen er prydet med lange guirlander af papir; der hænger juletræer og julekugler hele vejen fra førerhuset til børnehjørnet bagerst i bussen.

At børnene i Lærkereden pynter biblioteksbussen er en årlig tradition, der er pædagoger, der lærer børnene at sætte pris på bøger og på at komme i biblioteket. ”Vi skal huske at levere det tilbage,” siger hun så, henvendt til Søren.

Bogbussen betjener nemlig ikke kun lånere i de almindelige åbningstider langs ruten på køreplanen, men også skoler og daginstitutioner efter aftale.

Ved et hurtigt blik hen over bussens kørekalender, tæller Søren til de første 15 faste aftaler, hvor de tilmeldte skoler og børneinstitutioner får besøg i gennemsnit hver anden måned. Men så kommer der en låner, og interviewet må vente lidt. Ifølge kommunens notat betjener bussen omkring 4000 børn hvert år. Hvordan børnene lærer at bruge bussen, ”afhænger af pædagogerne og af normeringerne,” siger Søren, da låneren er gået ud af bussen igen. I flere af skolerne organiserer lærerne det sådan, at børnene kommer ud klassevis og kan bruge bussen til at finde og låne bøger, andre steder er det mindre organiseret og bussen holder ved skolen i en pause, hvor børnene selvstændigt kommer ind og låner. På en mindre skole ved Bårse beskriver Merete elevernes besøg som ”perler på en snor”. Skolerne har også kunnet få særlig betjening med emnebogkasser, når de for eksempel skulle have emneuge om et bestemt tema.

Søren, der ellers ikke virker som den rørstrømske type, når han roligt styrer det store fartøj over de våde vinterveje, må jo indrømme, at afskeden især fra børnene falder ham svært: ”Det var lige ved at jeg fik tårer i øjnene, da de kom ud for at tage afsked ved Øster Egeskov Friskole. De kom ud og gav hånd og knus og sagde, ’vi kommer til at savne jer’, da blev jeg helt rørstrømsk,” siger han.

Et særlig poetisk sted

Det er som om bogbussen er et helt særligt sted, hvor der er ro og venskabelighed og fredelige stunder: Et helle fra den mørke decemberaften, sådan som bussen står der med lys i vinduerne og summende oliefyr. Dette diesellugtende skrummel af en Volvo B10, der får vandpytterne til at sprøjte til alle sider, når det målrettet kører i retning af sine lånere, har sin helt egen poesi. Især hvis man er bogelsker. Bøgerne står på deres hylder, der er romaner og digte og fagbøger og krimier og kogebøger og børnebøger. I afdelingen for børnene er der legetøj og bogkasser i passende højde til de små.

Mange af lånerne kommer regelmæssigt – og er kommet regelmæssigt i årevis. Merete og Søren og den tredje bogbusbibliotekar, Eva, har lært læserne og deres interesser godt at kende. ”Når du arbejder i bogbussen, kommer du tæt på folk, det gør du ikke på samme måde inde i biblioteket. Her i bussen hører vi mange private historier – hele vejen rundt,” siger Merete. På ruten, hvor Bogø Tidende fik lov at køre med, blev der snakket om krimier og afleveringer og biografier såvel som om lægebesøg og en nær slægtnings demens. Og man kender det jo: Bogbussen er så smal og så lille, at man ikke kan undgå at ses og i det mindste udveksle et par ord.

Vivi Johansen i Neder Vindinge, er en af de regelmæssige lånere. Hun står klar ved Faktas parkeringsplads, og da bogbussen drejer ind, går hun målrettet med sin rollator til bussen. Hun er kommet i bogbussen gennem 28 år, hun har søgt og er en af de fire, der har fået lov til at få leveret sine bøger bragt og hentet hjemme fremover.

Hun pjatter med Merete, der tydeligvis kender hendes læseinteresser og hjælper med at finde læsestof til den kommende uge. ”Merete kender mig, det er jo forrygende. Nu kommer jeg til at savne dem.”

”Ja, der kommer til at mangle det sociale, så er det bare bøger, der bliver udlånt og afleveret,” siger Merete, der gennem årene ikke kun har lært lånernes læselyst at kende, men også vender hverdagens og livets gang med dem. Ved en af skolerne kunne hun følge med i, hvordan en pige fra Ukraine lærte at tale og læse dansk på kun to måneder og fandt sig en dansk bedste veninde. I Bårse introducerer hun Bogø Tidendes udsendte til Jørgen Frandsen, der gennem 18 år sammen med sin kone holdt byens bogdepot åbent to gange to timer hver uge – indtil bogbussen kom og kommunen sparede omkostningerne til bogdepotet væk. Jørgen, der har været Falck-redder og landmand, har altid elsket at læse, og er kommet i bogbussen siden depotet lukkede. Nu forsvinder også bussen, og han skal køre til Præstø Bibliotek. ”Ja, kommunen sparer 200.000, for mig er det grinagtigt. Men sådan er det,” siger han og tænker så straks på fællesskabet: ”Der er jo mange, der ikke har mulighed for at komme.”

Uartigt og forkert

Ved Skovvangen på Bogø – bussens næstsidste stop på onsdagsruten – kommer Mia Gerdrup op ad bussens indgangstrappe. ”Åhh, jeg har brugt bogbussen i hundrede år,” siger hun. ”Da jeg var familieplejer, var det en fast aktivitet og en del af den faste oplæring.” Mia er fuld af beundring for den gode betjening. For eksempel har hun nogle gange fundet artikler til sit arbejde som slægtsforsker. ”Når jeg havde fundet en artikel, så skaffede de den hjem. Det er forfærdeligt, at de lukker,” siger Mia Gerdrup. Hun fremhæver også, at godt nok har alle biblioteker døgnåbent, men at det er en luksus for dem med bil – eller dem, der er godt gående. ”Jeg kan jo stadig selv køre, men hvis man har gangproblemer, og er med det offentlige, så kan man ikke komme på biblioteket i Stege. Der er for langt at gå fra busstoppestedet. Min gamle mor havde aldrig kunnet læse så meget uden bogbussen. De meget svage kan få det bragt. Men der er en stor mellemgruppe. Og de børnerige familier på landet, der ikke har bil, de kommer også i klemme. Så er det pissebesværligt eller for dyrt at komme på biblioteket,” siger Mia Gerdrup.

Borgerne, der har trodset vejret og mørket, er gennemgående kede af, at bussen ikke kommer mere. ”Det er fuldstændig sindssygt. De bruger penge på alt muligt lort. Det er da utroligt at bruge penge på rådhuset og så har de ikke råd til at have en bogbus kørende. Tænk på, hvor mange gamle der er. Kulturen bliver siet fra. Det er forkert,” siger maleren Poul Janus Ipsen mens han ordner bøger ved en af de to biblioteksdiske, der vender ind mod bussen lige bag førerhuset. Da han er færdig, går han hen mod udgangen, standser og ser sig om igen og siger så med eftertryk: ”Det er meget uartigt!”

At bogbussen lukker er en del af Vordingborg Kommunes sparekatalog, og af et notat fra kommunen fra et møde den 3. september 2019 fremgår det, at kommunen vil kunne spare 200.000 kroner ved at nedlægge bussen. Der står også, at der på bussens rute – den åbne rute og den til skoler og børneinstitutioner – årligt bliver betjent 100 voksne og 4000 børn. I stedet kan borgere, der er berettiget til kommunal hjemmehjælp eller bor på plejehjem få bøgerne bragt hjem under bibliotekets ”Bogen kommer” ordning, ligesom også skoler og daginstitutioner kan bede om bogpakker. Blandt de voksne lånere var der i hele Vordingborg kommune 20, der var visiteret til ’Bogen kommer’ tjenesten, og siden meldingen om at bogbussen standser, kom yderligere fire til, nu altså i alt 24.

Lotte Marchsteiner fra Bogø synes, det er ”voldsomt trist,” at bogbussen lukker. ”Jeg ved, at jeg får svært ved at aflevere til tiden, hvis jeg skal køre til Vordingborg eller Stege. Så derfor låner jeg nu slet ikke,” siger hun.

Bogbusser med muligheder

Merete Stockfleth og Søren Knattrup har kørt med bogbussen i gode og i vanskelige tider, og hvor folk betragtede den som fast del af landbolivet; folk regnede endda så meget med bogbussen, at de brugte den som et mini-forsamlingshus og regelmæssigt holdt deres møder i den. Merete og Søren er kede af, at bogbussen skal køres i garage for altid. Og når det angår lånere og interesse for bussen, var netop Bogø blandt de mere stabile steder på bogbussens rute: ”Bogø er det bedste sted på onsdagsturen, hvor de andre steder, der kører det op og ned med, hvor mange der kommer. De fleste på Bogø, de kommer hver uge,” siger Merete Stockfleth.

Den store Volvo-bogbus, som vi kender fra Bogø, kørte tidligere som rutebil i Sønderjylland og blev indrettet med hylder af et køkkenfirma i Padborg, beretter Søren, der dog selv måtte arbejde lidt med lågerne: De små magneter, der holdt lågerne lukket, kunne ikke holde til bøgerne når bogbussen tog et sving.

Med Vordingborg Kommunes beslutning, bliver der en bogbus færre i de danske biblioteker: Hvor der før var over 60 bogbusser, er der nu under 20. Dog kan man på Biblioteksforbundets Bogbusblog se, at Dansk Bibliotek i Sydslesvig netop har anskaffet en ny bogbus. På bogbustræffet, der finder sted hvert andet år, var der også beretninger om en model fra Sønderjylland med en rullende filial, der ligesom de faste filialer holdt åben med og uden betjening: ”I Aabenraa, de har lige fået en ny. En lille sættevogn med selvbetjent adgang. Der er lidt tid med betjening, og så kører de selv hjem og lader biblioteket stå,” fortæller Søren. Måske er der med den slags nye muligheder i fremtiden igen håb for rullende bøger til Bogø.

Onsdag den 18. december 2019 kommer bogbussen til Bogø for sidste gang. Kl. 16.45 til 17.30 holder den ved Skovvangen, kl. 17.30 til 18.00 ved Brugsen.