Frederik 4. oprettede i 1720'erne mellem 10 og 25 rytterskoler i hvert af rigets 12 rytterdistrikter. Skolerne fungerede som almueskoler for distrikternes børn. På rytterskolerne blev der opsat enslydende kongelige mindetavler i sandsten. Bogø Rytterskole anvendes i dag til boligformål, og tavlen sidder på facaden mod hovedgaden. Bogøs skole blev opført lidt uden for nummer ved kongelig resolution af 11. juni 1727. Den var dermed en ekstra rytterskole nr. 241. Pastor Sølle på Bogø var over for myndighederne fortaler for, at Bogø skulle have en af de nye skoler. I et brev til pastor Sølle af 3. juli 1727 meddelte amtmand Moltke, at ønsket om opførelse af en skole på Bogø var blevet imødekommet.

Historikeren Niels Reeh har argumenteret for, at der bag beslutningen om at bygge rytterskolerne i 1721 og indførelsen af den tvungne konfirmation i Danmark i 1736 lå en betydelig militær og disciplinær interesse. Han ser således ikke kun den enevældige stats skolereformer i første halvdel af det 18. århundrede som et udslag af pietismen ved hoffet i perioden, men også som udtryk for, at den danske stat var og er en selvforsvarende enhed, der kæmper for sin overlevelse i en verden af andre stater, som på samme vis kæmper for deres overlevelse. I dette perspektiv bliver statens forsvar til en ganske bred kategori, der også indbefatter skole og uddannelse.

I det 19. århundrede blev skolen til kommuneskole. Det skyldtes først og fremmest Christen Bergs initiativ og støtte, at kommuneskolen i efteråret 1876 blev meget betydeligt udvidet. Det kunne man læse i en kronik i Lolland-Falsters Folketidende, 27. oktober 1916, skrevet af den indflydelsesrige redaktør Kristian Olsen, der var født på Bogø i 1868. Af nedenstående licitationsannonce fra juli 1876 fremgår det, at udvidelsen var på hele 10 fag.

Der blev tilbygget to nye klasseværelser, ansattes endnu en lærer og en lærerinde og oprettedes en realskole for drenge. Senere ændredes skoleplanen, så også pigerne kunne få del i realundervisningen, og der tilbyggedes yderligere et klasseværelse og ansattes endnu en lærerinde, hvorefter "Bogø Almue- og Realskole" med sine henved 200 børn, fordelt i syv klasser med fem fastansatte lærere og lærerinder stod som et mønster på en fortrinlig landsbyskole.

I 1952 flyttede Bogø sogns skole til en nyopført skolebygning på den anden side af Bogø Hovedgade. Den nye skole var tegnet af arkitekt J.C. Louring allerede i begyndelsen af 1940'erne, men byggeriet var blevet udsat på grund af cementmanglen under krigen.

Frederik 4. oprettede i 1720'erne mellem 10 og 25 rytterskoler i hvert af rigets 12 rytterdistrikter. Skolerne fungerede som almueskoler for distrikternes børn. På rytterskolerne blev der opsat enslydende kongelige mindetavler i sandsten.

Bogøs skole blev opført lidt uden for nummer ved kongelig resolution af 11. juni 1727. Den er dermed en ekstra rytterskole nr. 241.

Måske har det fremmet skolebyggeriet, at præsten på Bogø, pastor Sølle, i 1726 over for amtmand Moltke på Møn var en virksom fortaler for, at der blev bygget en skole på Bogø. Moltke svarede, at han allerede havde indsendt andragende til myndighederne om sagen og lovede, at han i givet fald ville anbefale et formelt andragende fra Bogø over for myndighederne i København. Det fremgår af breve i amtmandens kopibog.

Arbejdet med at hugge de mange tavler til skolerne blev som samlet entreprise overdraget stenhuggermester Iohan Christopher Heinbrodt, "bilthucker i steen", i København. I 1726 blev de første 150 sandstenstavler leveret fra Heinbrodts værksted, og i begyndelsen af 1727 blev yderligere 90 tavler færdiggjort, altså endnu inden reskriptet om Bogø Rytterskole var skrevet.

Tavlen rummer først en tekst på latin:

HANC SCHOLAM, HUJUSQ AD INSTAR DUCENTAS QUADRAGINTA IN CIRCULIS AD PERPETUO ALENDAS DUODECIM COHORTES EQUESTRES, A ME INSTITUTIS, FUNDAVI. Det kan oversættes til: Denne skole og 240 magen til har jeg grundlagt 1721 i de af mig indrettede distrikter, der bestandig skal underholde 12 rytterafdelinger.

Dernæst en tekst på vers på dansk:

• Halvtredsindstyve Aar, GUD, har DU mig opholdet.

• At Sygdom Kriig og Pest mig intet ondt har voldet.

• Thi yder jeg min Tack, og breeder ud DIT Navn.

• Og bygger Skoler op, de fattige til Gavn.

• GUD lad i dette Værck DIN Nådes fylde kiende!

• Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende!

• Lad altiid på min Stool een findes af min Ætt,

• Som meener DIG MIN GUD! og DISSE SKOLER Rætt.

Kilder: Finn Thorshøjs websider og Sigv. Ellkier-Pedersen, Bogen om rytterskoletavlerne, 1971.