Folketal

Indbyggertal 1787-2020

Bortset fra en midlertidig tilbagegang i 1960'erne og 1970'erne har Bogøs indbyggertal i nyere tid været relativt konstant. Dette går stik imod den fremherskende tendens, som har været, at befolkningen på danske øer med under 1.000 indbyggere samlet set er faldet med næsten 60 pct. siden 1921.[15] Danmarks Statistik opgør folketallet på tre måder:

  1. For Bogø By, defineret som den såkaldte bypolygon, der er markeret på et kort længere nede på siden, og som omfatter bymæssig bebyggelse.

  2. For øen Bogø og øen Farø, hver for sig.

  3. For Bogø Sogn, der er totalen for Bogø og Farø.

Da sognet omfatter både Bogø og Farø, opgøres sognets folketal som summen af de to øers indbyggertal. I 2017 var der 1.156 indbyggere på Bogø og 4 på Farø, i alt 1.160 indbyggere i Bogø Sogn. I 2020 var tallet vokset til 1.190. I bypolygonen Bogø By var der i 2018 937 indbyggere.

Folketal på Bogø og Farø siden 1901. I 2018: 1.180 indb.

Folketal på Bogø og Farø, 1901-2018. I 2018 var der 1.180 indbyggere i Bogø Sogn. Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/BEF4

Folketal på øen Farø 1906-2018

Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk/bef4

Bogø By 2010-2018 (bypolygonen)

Folketal i Bogø By, den såkaldte bypolygon, som omfatter den bymæssige bebyggelse. I 2018 var det 937 indbyggere. Disse 937 indbyggere bor i de lillafarvede områder på kortet nedenfor. De hvide områder på kortet er i befolkningsstatistikken defineret som landområder. Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk/BY1

Geodatastyrelsens kort, downloadet i september 2018, over bypolygonen på Bogø, de lillafarvede områder. Folketallet opgøres særskilt i disse områder, der betragtes som bymæssig bebyggelse. I 2018 var det som nævnt 937 indbyggere ud af et samlet folketal på 1.180. Se nærmere i Danmarks Statistiks beskrivelse af, hvordan man opgør antallet af indbyggere i landdistrikter og bymæssig bebyggelse. Bypolygonen er dynamisk, dvs. den ændrer sig over tid. Dens udstrækning fastlægges en gang om året pr. 1. januar.

Bogø Sogn (Bogø og Farø) 1901-2018

Pendling 2016–2018

Bogøs historie er også samtidshistorie; ikke kun fæstebønder og polarfart, og den omfattende pendling til og fra Bogø hver eneste dag er et rigtigt samtidshistorisk fænomen. Det er først for alvor kommet i gang siden 1985, da Farøbroerne blev bygget, og som grafen viser, vokser tallet stadigvæk.

Af Bogøs arbejdsstyrke på knap 500 personer (kategorien ’Beskæftigede’ i grafen) pendler over 300 ud af Vordingborg Kommune for at komme på arbejde, mens over 100 personer pendler til Bogø fra en bopæl uden for Vordingborg Kommune for at komme på arbejde her. Udpendling er når personer har bopæl i kommunen, men har arbejdssted uden for kommunen. Disse personer vil så udpendle for at tage på arbejde.


Kilde: Danmarks Statistik. Tabellerne KMSTA005 og KMSTA009

Folketallet i 1930

Linket ovenfor fører til

Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930

Tabel VIII er af særlig interesse for Bogø, idet tallene her er angivet helt ned på sogneniveau. Tabellens titel er Befolkningens fordeling efter erhverv i hver af landets kommuner. For Bogøs vedkommende står den som nævnt på side 136.

Bogen indeholder resultaterne af Folketællingen i 1930. Der er tabeller over befolkningens antal i byer, forstæder, bymæssige bebyggelser, landdistrikter, amter og amtsrådskredse, samt tabeller over befolkningens fordeling efter alder, køn og ægteskabelig stilling i landets hoveddele, kommuner og større provinsbyer. Tabeller over ægteparrenes fordeling efter mands og hustrus alder, og befolkningens fordeling efter fødested og statsborgerskab findes også.

Desuden er der en opgørelse over antal husstande efter størrelse og erhverv, og antal fælleshusholdninger efter type (fx børnehjem, alderdomshjem, rekreationshjem, abnorm- og vanføreanstalter, fattiggårde, fængsler, hoteller, pensionater) og størrelse. Yderligere er der oplysninger om befolkningens fordeling efter erhverv, forsørgerstilling, alder og indtægt.

Udgivet i 1935 (Statistisk Tabelværk, Rk.5. Litra A ; Nr. 20)

Folketal i Bogø Sogn 1801 og 1834

Det fremgår, at folketallet i Bogø Sogn fra 1801 til 1834 voksede fra 542 til 879 personer. Se en scannet, interaktiv gengivelse af hele folketællingen på Bogø i 1834, med de enkelte husstandes medlemmer, navne og alder. I den indtastede version af folketællingen for 1834 i Dansk Demografisk Database er der i alt 12.044 personposter for Møenbo Herred, heraf 879 poster for Bogø. Der er således overensstemmelse mellem totalen ovenfor og det indtastede antal personer.

Folketal i Bogø Sogn 1787

"Optegnelse paa Folketallet i Bogøe Sogn under Møens Amt, saaledes som det befandtes at være den 1 ste Julii 1787, tilligemed Forklaring om enhver Persons Stand, Embede og Nærings-Vei, med videre." Folketællingen er ført på 12 sider med trykte numre 227-238 med stednavne og (familiernes antal, personernes antal): Gamlebye (87, 427), Nybye (19, 77) og Farøe (2, 16). I alt er der 520 personer.

Kilden er udskrevet og publiceret i søgbar form i Dansk Demografisk Database. For hvert af de tre stednavne benyttes et familienummer startende med 1. Men der er ikke angivet huse - og nogle familier bor klart som "Inderste" eller "har Undertægt" (aftægt) hos andre, uden at det klart er angivet hos hvem. "Nybye" er i kilden også skrevet "Nyebye". Erhverv "Gaardbeb." og "Gaardb." er skrevet ud som Gaardbeboer. Kvinders efternavne "Jens Dr" og lignende skrives systematisk Jensdatter. Betegnelser i flertal, fx "Børn" benyttes til at sammenfatte efter hinanden stående personer. Ved gentagelsestegn ("-", "Ligeledes") er det ovenstående gentaget. Under erhverv er der mange angivelser af folks skavanker, fx "Halt", "Vanfør", "har et Slag", "sengeliggende". Sidst er folketællingen underskrevet: "Bogøe den 13'de Augusty 1787 Wolf". [Christen Wolf var sognepræst 1782-89].

"Tabel over Folkemængden paa Landet paa Møen". Fra "Tabeller over Folkemængden i Kongeriget Danmark inddeelt efter Kiøn Alder, gift, ugift eller Enke-Stand og Næringsveje efter Optælningen den 1ste Juli 1787." Tabellen omfatter hele landbefolkningen i Mønbo Herred, altså også de 520 indbyggere i Bogø Sogn (Bogø og Farø) og de 178 indbyggere på Nyord, som hørte til Stege Landdistrikt..

Totalen på 7.015 i tabellen ovenfor skal suppleres med bybefolkningen i Stege på 829, så vi når 7.844.

Bogø havde i 2019 genvundet folketallet fra 1945, mens Møn kun var på 66 pct. af 1945-tallet. Den Lolland-Falsterske øgruppe var i 2019 på 76 pct. af 1945-tallet.

Børnedødelighed 1850-1899 - fem diagrammer

Der blev født 1.569 børn på Bogø i årene 1850-1899, og der var 305 døde børn (0-9 år). Toppen i 1858 med over 50 pct. døde børn af en fødselsårgang skyldtes skarlagensfeber. Ved 197 af de 305 døde anføres dødsårsagen i kirkebogen. Infektionssygdomme fylder godt i regnskabet (hyppigt noteret som "kramper"). For aldersgrupperne 0, 1-4 og 5-9 år er landsgennemsnittet anført til sammenligning. Se de fem diagrammer på disse slides.

SLIDES Børnedødeligheden på Bogø 1850-1899.pdf

Dødsårsagen blev registreret i 197 af 305 poster. Her er de hyppigste. Skarlagensfeberen kom som epidemier. Den værste var i 1858; især grasserede den på Sydsjælland og Lolland-Falster.

Betegnelsen krampe dækkede især feberkramper, som var forårsaget af infektioner.

Befolkningstæthed

Bogø var relativt tæt befolket, på linje med Fejø og Ærø, og tættere end Møn. Udsnit af "Populationskaart over Kongeriget Danmark 1870".

Signaturforklaring til "Populationskaart over Kongeriget Danmark 1870". Indbyggere pr. kvadratmil


Signaturforklaring til Befolkningskaart II over Kongeriget Danmark 1890. Indbyggere pr. kvadratkilometer.


Emneord: folketal, befolkning, indbyggere, indbyggertal, statistik