I 1882 i L. Boths topografiske beskrivelse af Danmark anføres det under Bogø, at der er givet koncession til inddæmning og udtørring af sundet Letten i forbindelse med Fanefjord på Møn, men at koncessionen hidtil ikke var blevet benyttet. I august 1872 skrev Stubbekøbing Avis, at flere interessentskaber var i gang med at undersøge forholdene, og at et af dem havde erhvervet de tilgrænsende lodsejeres tilladelse. Det påtænkte inddæmningsareal var, hed det, på mellem 1.000 og 1.500 tdr. land fed jord med en ubetydelig vandstand.

I april 1874 kunne Møens Avis sætte navne på nogle af de interesserede i en inddæmning. Ifølge avisen agtede civilingeniør Glæsner, kancellist Thellemann, mølleejer Dan [Bogø Mølle] og bogbinder Thellemann at tørlægge farvandet mellem Møn og Bogø, kaldet Letten, samt det såkaldte Kirkenor i Fanefjord Sogn på Møn.

Fra 1919 og helt op i 1960'erne blev der fortsat arbejdet med landvindingsprojekter i farvandene omkring Bogø.

I planerne fra midten af 1950’erne indgik omfattende inddæmningsprojekter, der stort set ville tørlægge Ulvsund fra Farø i vest til Nyord i øst. Beregninger baseret på den indvundne jords rentabilitet stod dog ikke i noget rimeligt forhold til projektudgiften på 200 millioner kroner. Denne vurdering stammer fra "Ny fast forbindelse over Storstrømmen : betænkning", K. Bang form. ; Vejdirektoratet; Ministeriet for Offentlige Arbejder. Kbh., november 1969. 60 s., 6 kortbilag, bilag 1-34. (Tilgængelig i Det Administrative Biblioteks Magasin (Mag. 69.79/13 )).