Kommuneskolen
Til Bogø Sogneråds møde den 14. februar 1941 havde arkitekt Louring-Nielsen fremsendt tegninger og overslag over en ny skolebygning. Sognerådet vedtog at anmode arkitekten om at komme til stede, for at man kunne drøfte arbejdets videre fremme. (Sognerådets forhandlingsprotokol i Rigsarkivet).
I 1952 flyttede Bogø sogns skole til en nyopført skolebygning på østsiden af Bogø Hovedgade. Den nye skole var som nævnt tegnet af arkitekt J.C. Louring allerede i begyndelsen af 1940'erne, men byggeriet var blevet udsat på grund af cementmanglen under krigen.
Arkitekt Lourings plan for den nye skole
Arkitekt J.C. Lourings udkast blev offentliggjort i tidsskriftet Arkitekten, Ugehæfte, 1942, XLIV. Årgang, s. 94-96.
Bogø Kommuneskole under opførelse i 1951. Til højre for Navigationsskolen ses den gamle elevbygning, på dette tidspunkt Bogø Bio. Odense Luftfoto. Det Kongelige Bibliotek.
Postkort med den nyopførte kommuneskole. I baggrunden ses Rytterskolen og købmandsbutikken.